Søgeresultater: 25

Den danske modstandskvinde Kate Fleron har i denne bog fra 1945 samlet en række spændende beretninger om danske kvinder, der på den ene eller anden måde deltog aktivt i modstandskampen under besættelsen. Hun lader de pågældende kvinder få ordet, og bogen giver dermed et enestående indblik i, hvad der egentlig skete i Danmark under besættelsen.

Kate Fleron beskriver de konkrete aktioner, som kvinder risikerede livet i, og beretter om de kvinder, der skred til handling, efter deres mand, bror eller søn var blevet henrettet af tyskerne, og som stolt satte livet på spil for den sag, deres kære havde givet livet for.

"Kvinder i modstandskampen" er både saglig og bevægende og er således et vigtigt dokumentarisk bidrag til belysning af et kapitel af besættelseshistorien, som i den grad fortjener mere opmærksomhed. Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

En af Danmarks mest markante politiske profiler, Ritt Bjerregaard, skriver nu sine erindringer. De er ikke bare et underholdende og tankevækkende selvportræt, men også et billede af de seneste 70 års danmarkshistorie, som den store efterkrigsgeneration har oplevet den og set den gennem et socialdemokratisk temperament.

Nobelprisen i litteratur 2015, Kvinder i 2. verdenskrig. Politiken 6 hjerter, Berlingske 6 stjerner, Kristeligt Dagblad 6 stjerner, Jyllands-Posten, 5 stjerner, "Verdenslitteratur", "Årets vigtigste bogudgivelse", "Stor litterær kunst", "Har man først én gang læst bogen, glemmer man den aldrig".

Sunneva Sandø var en kvinde af sjældent mod. Hendes indsats under Anden Verdenskrig var så heroisk og betydelig, at hun er blandt de højst dekorerede danskere i perioden. Alligevel blev hun stort set glemt af eftertiden. I slutningen af 1920’erne går Sunnevas medicinstudium ikke så godt, og den mand hun ser, kan hendes far ikke acceptere. Men hun er ung. Så hvorfor ikke bare starte forfra? Hun flytter til Paris og finder hurtigt ind i bohèmemiljøet på Montparnasse, hvor hun får lov til at være den frie fugl, hun dybest set gerne vil være. I løbet af 1930erne stabler hun sit eget gymnastik institut på benene med lokaler ved Luxembourg haven, og eleverne strømmer til. Efter besættelsen i 1940 bliver Sunneva en del af det underjordiske Paris og sætter livet på spil ved at skjule britiske og franske agenter samt jødiske familier på flugt fra nazisterne. Men historien om Sunneva er også grum. I foråret 1944 bliver hun indhentet af Gestapo og slæbt med til forhør. Og hvad man gør for at knække hende i Gestapo-hovedkvarteret i Rue de Saussaies, er dyster læsning. Siden bliver hun sendt til kz-lejren Ravensbrück nord for Berlin, et ophold, som hun overlever på trods, vilje og held. Anders Otte Stensagers beretning om Sunneva Sandøs utrolige skæbne er baseret på hendes egne nedskrevne erindringer, breve og fotografier, suppleret med arkivresearch og samtaler med efterladte slægtninge, der husker hendes viljefaste, ubøjelige karakter. Bogen udkom første gang i 2013.

Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien.
Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

Alle kender smilet, men ingen kender hendes historie. Mød kvinden, som blev kunsthistoriens største kendis – Mona Lisa.

Et kunstnerisk geni udødeliggjorde hende. En fransk konge betalte en formue for hende. En kejser begærede hende. Hendes by Firenze var hjemsted for giganter som Leonardo da Vinci, Michelangelo og Machiavelli. Dog er det kun hendes smil, som står tilbage.

Nye opdagelser bekræfter identiteten bag Leonardo da Vincis portræt. Hendes fulde navn er: Lisa Gherardini del Giocondo. Grebet af nysgerrighed indledte den amerikanske forfatter og journalist Dianne Hales et detektivisk gravearbejde for at afdække Lisas historie. Hvem var hun, denne helt almindelige kvinde, der blev så utrolig berømt?

Hales har gennemtrawlet arkiverne for dyrebare dokumenter, gået i Lisas fodspor i Firenzes kvarterer, optrevlet hendes families lange og farverige historie, talt med hendes efterkommere og besøgt Firenzes ældste og smukkeste palazzi’er. Resultatet er et medrivende miks af historieskrivning og biografi – en detektivisk opdagelsesrejse, som genskaber Lisas hverdagsliv i en tid udspændt mellem det middelalderlige og det moderne.

Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstads enestående evne til at komme helt tæt de personer, hun portrætterer, og samtidig beskrive en af samtidens store konflikter, foldes atter ud - nu i bogen TO SØSTRE. I den har Åsne Seierstad på nærmeste hold fulgt en norsk-somalisk families opløsning, da de to søstre i familien lader sig hverve som Jihad-brude i Kalifatet.

En oktoberdag i 2013 forlader søstrene Ayan og Leila deres hjem i en lille norsk by. Da det sent om aftenen går op for familien, at døtrene ikke kommer hjem fra skole, er det for sent. Pigerne er på vej til Syrien. Deres far rejser efter pigerne i en desperat jagt på at finde dem.

To søstre er en stærk familiefortælling om at prøve at finde sin egen identitet i en anden kultur. Det er samtidig et globalt samtidsportræt, hvor verdens kulturelle- og religiøse sammenstød mere og mere insisterende banker på døren, også i en lille norsk by.

Da Hans Peter Hjerl Hansen i 1930 grundlagde Frilandsmuseet Hjerl Hede, rejste han en mindesten til ære for landbokvinderne og deres "stille Gærning", som det hedder på stenen. Dengang kendte de fleste landbolivet på egen krop og sjæl. Sådan er det ikke mere. I dag fungerer Hjerl Hede som inspiration for yngre generationer, der kan lære om glemte, nøjsomme tilværelser gennem tiderne, men mest med vægt på mændenes liv og virke. I anledning af 150-året for grundlæggerens fødsel ser denne bog derfor nærmere på kvindernes verden i otte udvalgte hjem. Spændende fra herredsfogedkonen på Vinkelgården under 1600-årenes svenskekrige til købmandskonen i Svinsager i de kriseramte 1930’ere. En medrivende tidsrejse gennem tre hundrede års kvindeliv. Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun beskæftiger sig især med kulturhistorisk formidling indenfor områder som livet på landet, kvindehistorie og kirke- og kulturliv.

Lars Christian Nørbach tegner et troværdigt og forskningsbaseret billede af vikingetidens kvinder. Vi præsenteres for kvindernes livsvilkår gennem forskellige perioder af livet – som barn, giftemoden eller husfrue. Ligesom deres roller som trælle, arbejdskvinder, vølver eller friller beskrives levende.

Vi kender alle historierne om kongerne – om politik og magt, om arvefølge, alliancer, rænkespil og skandaler. Men hvad med alle de kvinder, der gennem tiderne og udfordringerne stod ved deres side?
Denne bog dykker ned i historien og mærker suset fra 600 års kvindelig kongehistorie med små biografier om dronninger og elskerinder – hvem var de, og hvad tænkte de egentlig?
Mød alle de kvinder, der stod bag magten, hør deres historie, forstå den tid, de levede i, og lyt til deres stemme. Kom tæt på de unge dronninger, der måtte fægte sig frem i mere eller mindre arrangerede ægteskaber, på elskerinderne, der ofte var helt officielle, og på dronningerne til venstre hånd, der måtte håndtere omverdenens foragt. Hvilke betingelser havde de, hvad var deres baggrund, og hvilke udfordringer blev særligt vigtige?
Bogen består af en række biografier og historier om alle de kvinder, der har været knyttet til kongerækken, men kvinderne får også en egen stemme, når forfatteren i dagbogsform giver et bud på, hvad de egentlig tænkte selv.
Velkommen til kvinderækken! Louise Langhoff Koch er cand.mag. i litteraturvidenskab og født med en stor interesse for gamle dage, historiske skæbner og kongehuset. Ud over at skrive bøger, oversætte, holde foredrag og undervise har hun i en lang årrække arbejdet professionelt med bøger og formidling på forlag, mens hun i smug har studeret dronninger og elskerinder i den danske kongerække.

DER BOR EN DISSIDENT I DE RØDE BLOKKE LANGS KOLDINGVEJ. Hun er 37, skilt og mor til fire børn fra to ægteskaber. Det halve liv, hun levede i Syrien, var fyldt med underkastelse, sorg og savn. Men hun har besluttet, at det nye liv i Vejle ikke skal leves i skyggen af det gamle. Hun skrottede tørklædet, da hun i 2014 rejste ind over grænsen til Danmark. Og som fraskilt kvinde i et frit land er hun ikke længere bange for at tale højt om ubrugelige kønsrollemønstre i en døende kultur, selv om hun møder dem hver dag mellem etageejendommene. I september 2015 skrev hun til den syriske indvandrer i det danske folketing, der til stor opstandelse havde genoptrykt Muhammed-tegningerne på sin Facebook-profil. Han skulle vide, at ikke alle i det østjyske flygtningemiljø foragtede ham. De var faktisk nogle få på sprogskolen i Vejle, der havde forstået budskabet. Det var sådan, Naser Khader fattede interesse for kvinden bag Facebook-profilen »Hanan Syrien«.