Søgeresultater: 2

Spionjæger er beretningen om en dansk kontraspions bedrifter i den amerikanske hær under 2. verdenskrig. Ib Melchior blev i 1942 som 24-årig rekrutteret af OSS, Office of Strategic Services, USA’s første spionage-organ. Her fik han intensiv træning i forhørsteknik og kunsten at spionere. Senere blev han overført til MIS, Military Intelligence Service, den amerikanske hærs efterretningstjeneste.

Ib Melchior er født og opvokset i Danmark og blev student fra Stenhus Kostskole, men flyttede som 20-årig til USA. Efter det japanske angreb på Pearl Harbor meldte han sig til krigstjeneste. Den amerikanske efterretningstjeneste kunne straks se den unge danskers talenter - han kendte Europa og talte flere europæiske sprog - og han blev sendt til Europa, hvor han fulgte den amerikanske hærs fremrykken fra Omaha Beach gennem Frankrig, Luxembourg, Tyskland og Tjekkoslovakiet. Han var aktiv som kontraspion, og hans opgave var at efterforske, fange og afhøre spioner, sabotører og krigsforbrydere. Dette hverv bragte ham af og til bag fjendens linier.

Efter krigen vendte Ib Melchior hjem til USA, hvor han stadig bor og arbejder som forfatter samt instruktør og producer af film og tvshows.

Året er 1983. I Washington har præsident Ronald Reagan erklæret økonomisk og psykologisk krig mod USSR. I Moskva har Jurij Andropovs paranoia bredt sig fra KGB til toppen af den sovjetiske ledelse. Atomoprustning i Vesteuropa, invasion i Grenada, terrorbomber i Libanon og nedskydningen af et koreansk passagerfly er med til at gøre dette år til Den kolde krigs højdepunkt. Supermagternes provokationer og hårde retoriske angreb på hinanden skaber en farlig situation, hvor små tilfældigheder eller misforståelser risikerer at udløse en altødelæggende atomkrig.



Ronald Reagan, Jurij Andropov, George Shulz og Oleg Gordievskij er nogle af hovedpersonerne i dette autentiske drama, som blandt andet udspiller sig i magtens korridorer i Washington og Moskva, i det krigshærgede Libanon og i luftrummet over Sakhalin og Kamtjatka-halvøen. Vi er med, hvor beslutningerne tages, og hvor konsekvenserne mærkes. Og historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983. Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.