Søgeresultater: 10

Søstrene fra Auschwitz er en sand historie om to jødiske søstres modstand mod den nazistiske overmagt. Det er en hyldest til to kvinders heltemod og næstekærlighed – og en påmindelse om menneskets evne til at overleve. En barsk fortælling til dig, der kunne lide Bibliotekaren fra Auschwitz.
I 1940 invaderer nazisterne Holland. Blandt dem, der kæmper mod besættelsesmagten, er to modige kvinder, de jødiske søstre fra Amsterdam, Janny og Lien Brilleslijper. Søstrene risikerer den visse død, men det forhindrer dem ikke i at yde deres medmennesker beskyttelse på et hemmeligt og sikkert tilflugtssted i skoven med livet på spil – i et hus ved navn Fuglereden.
Omtrent halvfjerds år senere flytter Roxane van Iperen ind i Fuglereden. Her begynder hun arbejdet med at bringe den glemte historie frem i lyset. Historien om da stedet og dets beboere bliver forrådt, og Janny og Lien bliver sat på det sidste tog til Auschwitz sammen med Anne Frank og hendes familie. Hvad der herefter sker udfordrer søstrene ud over den menneskelige forestillingsevne, da de berøves alt på nær deres mod, ukuelighed og deres kærlighed til hinanden.

70'erne var et årti, som mange husker, og de fleste har en mening om. Det var i de år, hvor såkaldt progressive initiativer som Roskilde Festival, Thylejren, Tvindskolerne og Christiania opstod. Den danske rødstrømpebevægelse fik for alvor vind i sejlene, og på Femø inviterede man til ø-lejr kun for kvinder. Den fri abort blev indført. Kvindebands som Hos Anna og Shit & Chanel blev hurtigt populære. Og for første gang nogensinde fik Danmark en kvinde som royalt overhoved.

Kim Bildsøe Lassen, Lars Bom, Christine Feldthaus, Charlotte Fich, Julie Hastrup, Jimmy Jørgensen, Gitte Løkkegaard, Søren Anker Madsen, Christian Mohr Biosen, Isabella Miehe-Renard, Henrik Palle, Signe Ryge Petersen og Signe Wenneberg deler ud af barndomsminder fra 1970'erne. Til sammen maler historierne et spændende og levende billede af et banebrydende årti i Danmarks historie.

2.321 dage. Eller seks et halvt år. Så længe var Ingrid Betancourt gidsel. Så længe blev hun lænket, ydmyget og fornedret i den columbianske jungle af guerilla-bevægelsen FARC.

Landbruget var i dyb krise. Arbejdsløsheden i byerne var tårnhøj. En storkonflikt lurede. Den 29. januar 1933 trak indædte politiske modstandere tov om landets fremtid i statsminister Staunings private gemakker. Først klokken fire næste morgen, efter en forsonende dram, kunne de luske hjem med en aftale i hånden. Kanslergadeforliget var født! Snart begyndte myterne om den dramatiske nat at blive spundet: Var forliget et bevis på et samarbejdende folkestyre, der lagde en grundsten til velfærdsstaten, eller var det en nødløsning i et kriseramt samfund, hvor arbejdsløse brostensbevæbnede ballademagere vendte parlamentarismen ryggen?

I Englebyen tager Erika Fatland os med tilbage til 2004: Hele verden følger med i et drama, som udspiller sig på en skole i lilleputbyen Beslan i Nordkaukasus.
Tre forfærdelige dage, der ender med at 186 børn og 147 voksne mister livet i en af de mest brutale terroraktioner i historien. Den lille soveby blev forandret for altid. Hvordan kan man leve videre efter sådan en katastrofe?

Erika Fatland har brugt 6 år på at skrive Englebyen. Hun møder de overlevende og efterladte på nært hold, og gennem dem får vi indblik i hele det lille samfund.

Tilfældet ville at Erika Fatlands gribende beskrivelse af livet, sorgen og katastrofen i Beslan udkom i Norge i august 2011, umiddelbart efter den forfærdelige tragedie på Utøya. Hele Norge har taget Erika til sig som en enestående rejsefører gennem sorgens landskab.

"Stærk og grusom fortælling."
- Politiken

EBBA VAR 18 ÅR, da hun i 1943 meldte sig som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors. De næste to år kom hun til at gøre tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen og Tjekkiet, inden den russiske vinteroffensiv i 1945 tvang hende til Berlin. Her blev hun til den bitre ende - på en primitiv forbindingsplads i en bunker i hjertet af Det Tredje Rige og kun et par hundrede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. Bogen er ikke blot fortællingen om en sygeplejerskes oplevelser under 2. verdenskrig, men også om datteren af en dansk nazist i en lille vestjysk by. Således følger bogen hende fra den tyske besættelse af Danmark i 1940 over hendes to år som ung pige i huset i Kassel og to år som sygeplejerske på lazaretter i Breslau, Deutsch-Brod og Berlin til hendes tilfangetagelse af russerne, internering i Moskva og hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling om krig og idealisme, had og kærlighed, erindring og fortrængning, angst og håb - dansk, tysk og europæisk historie oplevet af en ung pige fra Tarm.

Året 1814 blev skæbnesvangert for ‘ægteskabet’ mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins med krigslist og diplomatiske krumspring en kile ind i alliancen. I Danmark begræd man tabet af Norge, mens man i nord så anderledes mørkt på dansketiden, som man kaldte 400-årsnatten. Med skilsmissen vejrede nordmændene morgenluft, og en revolutionær grundlov pustede liv i håbet om, at solen snart kunne stå op igen over et selvstændigt norsk rige. Det tog mange år, før tilliden var genoprettet, og da danske skandinavister begyndte at prædike nordisk fællesskab, nægtede Norge at tro på, at eksen havde forandret sig. Bruddet var endegyldigt.

I "Årtiers orginaler" får vi et indblik i den moderne Danmarkshistorie fra 50‘erne til 00‘erne. I seks kapitler, ét for hvert årti, bliver vi præsenteret for seks originale personligheder, der har levet i og med den tid, de her giver et indblik i.

Marquis Marcel de Sade fortæller om 50‘erne, Stig Møller om 60‘erne, Suzanne Brøgger om 70‘erne, Klaus Riskær om 80‘erne, Søren Fauli om 90‘erne og Joan Ørting om 00‘erne.



Anders Højberg Kamp (f. 1985) er journalist, klummeskribent og forfatter.

Danmarks dåbsattest i Jelling. Sådan kender vi runerne. Men runer handlede ikke kun om monumenter, kristendom og kongerige. Folk skrev også om krig, sex og sladder. Og runerne havde allerede 800 år på bagen, da Harald Blåtand satte sit gigantiske monument i 965. De latinske bogstaver kom ind i det danske rige med kristendommen, men nordboerne holdt fast i runerne, og det gør vi faktisk endnu. Tænk blot på symbolet for Bluetooth på mobiltelefoner. Vi bruger også runer til tatoveringer, på fodboldtrøjer og i tvserier, så de sidste runer er ikke ristet endnu. Lisbeth M. Imer, seniorforsker og runolog ved Nationalmuseet, læser skriften og fortæller, hvordan runer bruges og forstås kulturhistorisk – både dengang og nu.

En bombe i en turban i en jysk avis førte til Danmarks voldsomste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Jyllands-Postens 12 karikaturer af muslimernes hellige profet satte i efteråret 2005 fut i en følelsesladet debat mellem politikere, forkæmpere for ytringsfrihed og troende og ikketroende muslimer. Er ytringsfriheden hellig og ukrænkelig – eller bør man tage hensyn til religiøse mindretals følelser? Debatten løb løbsk og især i Mellemøsten udløste den bølger af vrede, boykot af fetaost og afbrænding af ambassader. Her blev karikaturerne anledning til, at regionens opgør med Vesten om fortidens magtforhold og uretfærdigheder blussede op på ny.