Søgeresultater: 193

Den 12. maj 1945 var der jubelfest i København. Bernard Law Montgomery kørte gennem byens gader, hvor danskerne udtrykte deres glæde og taknemmelighed over for ham og de allierede soldater – endelig var Danmark frit efter fem vanskelige besættelsesår.

I Montgomery - Danmarks befrier fortæller Jørgen Sevaldsen den spændende historie om den britiske feltmarskals karriere, der kulminerede med det afgørende slag ved el-Alamein i november 1942 – kampen mod den tyske "ørkenræv" general Erwin Rommel. Senere kom den allierede invasion i Normandiet i 1944 og felttoget i Nordtyskland, der i april og maj 1945 førte Montgomery og hans tropper til Lübeck og dermed forhindrede de sovjetiske hære i at rykke tættere på Danmarks grænse. Den positive forbindelse til Danmark skånede dog ikke landets regering og militær, da Montgomery som næstkommanderende for NATO besøgte Danmark i 1950’erne. Her fremlagde han en hård kritik af Danmarks indsats under den kolde krig.

Montgomery - Danmarks befrier er også historien om mennesket bag myten – om feltmarskalens særheder og store vanskeligheder i omgangen med andre mennesker. Ofte lagde hans taktløshed og åbenmundethed sten i vejen for samarbejde, og hans mangel på diplomatisk og politisk tæft udgjorde et stadigt stigende problem. Montgomery levede sine sidste år som en ensom mand, men blev af sine soldater og eftertiden husket som en professionel, karismatisk og usædvanlig hærfører.

Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

Hvorfor kalder man Christian IV for den danske byggekonge?
Hvad betød han for Danmarks – og verdens – historie?
Og hvordan mistede han sit ene øje?
Få svar på det og meget mere i historien om kongen, der byggede København. Christian Mohr Boisen (f. 1970) er cand.mag. i dansk, forfatter, oversætter og fodboldjournalist. Han skriver for store dagblade og magasiner, blandt andet Børsen og Euroman.

Dronning Gunhild fra Polen, der levede omkring år 1000, skiftede mænd, ligesom andre folk skifter sokker. Hun var mor til de senere svenske, norske, danske og engelske konger, og hendes efterkommere regerede halvdelen af Europa, herunder det område, der senere blev til Rusland. Hun var en diva, der afgjorde hele Nordeuropas skæbne, havde Skandinavien i sin hule hånd og Østersøen som sin private sø.

Hvis altså alle historierne om hende passer.

Det og meget mere kan du læse om i Dronningerækken, der fortæller om alle Danmarks 51 dronninger, fra Thyra Danebod til Margrethe den Anden af Danmark. Undervejs kan du blandt andet også læse nyttige ting, som hvordan man lavede græskarsuppe i 1600-tallet, hvor længe, man måtte danse til et bondebryllup i 1783, om symptomerne på byldepest, om de ridende mesterskytter i den Mongolske Horde, om hvornår mænd gik med høje hæle, og om, hvad det vil sige at bære jernbyrd. Anja Gram leverer 51 dronningeportrætter.

Vibe Termansen er historiker og journalist. Hun har lavet børnesektionen Faktisk på Weekendavisen og skrevet børnebøgerne Spillemand - Kim Larsen og Fuld af liv - Natasja.

"I dag kende de fleste vor store dramatiker Ludvig Holberg og sø-helten Tordenskiold, der begge udfoldede sig i første halvdel af 1700-tallet. Knap så mange ved, hvem deres konge, Frederik 4., var, selv om han regerede i en af de mest krigeriske perioder i europæisk historie. En periode, hvor også hans dansk-norske dobbeltmonarki,spillede en aktiv rolle. Modspilleren var dengang den noget mere berømte svenske soldaterkonge, Karl 12."

Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Stalin, stålmanden, eller blandt venner bare Koba, pseudonym for Iosif Dzjugasjvili, 1879-1953, var en af det tyvende århundredes helt store slagtere. I denne bog, Stalin. En biografi, opsummerer professor Bent Jensen et livs forskning i Stalin og stalinismen. Hovedtesen i bogen er den enkle, at Stalins psykologi skabte det stalinistiske system. Hans paranoide vrangforestillinger omskabte Rusland til et rædselsregime, der systematisk udryddede alle reelle, tænkte og potentielle fjender af regimet. Det skete i en række af fantastiske planer, som den russiske befolkning blev ofre for, planøkonomi, tvangskollektivisering, Gulag, skueprocesser osv. Alt i alt en urealistisk utopi, der straffede verden for ikke at svare til ideen. Facit: millionvis af dræbte og deporterede. Men biografien handler ikke kun om Stalin som person og det system han skabte, men også om den smukke løgn om den perfekte sovjetiske verden, som intellektuelle i hele den vestlige verden købte og forsvarede til det sidste.

I Djævlens dagbog får man via afslørende og hemmeligholdte optegnelser et skræmmende indblik i tankegangen hos en af Hitlers chefideologer, Alfred Rosenberg, der bl.a. formulerede nogle af de grundlæggende principper bag Det Tredje Riges masseudryddelser.
Bogen fortæller samtidig om den spændende jagt på Rosenbergs dagbog, som forsvandt efter Nürnbergprocessen og var væk i næsten trekvart århundrede, indtil den forhenværende FBI-specialagent Robert Wittman kom på sporet af den.
Dagbogen dækker perioden fra 1936 til 1944, og den loyale Hitlerrådgiver Rosenberg beretter udførligt om fortrolige møder med Føreren og hans nærmeste, Hermann Göring og Heinrich Himmler. Den indeholder også oplysninger om planerne for et besat Sovjetunionen efter krigen, og den fortæller om Rosenbergs overopsyn med massebeslaglæggelser og katalogisering af kunstværker fra private hjem, biblioteker og museer i hele det besatte Europa. Dagbogen er en førstehånds øjenvidneberetning, der kaster et provokerende og intimt lys over afgørende begivenheder under krigen og over den berygtede nazist, som var med at skabe det filosofiske grundlag for Det Tredje Rige. David Kinney er journalist og har skrevet til blandt andet New York Times. Har sammen med et team på Star Ledger vundet Pulitzerprisen i 2005. Robert K. Wittman var FBI’s chefefterforsker og ekspert i forbrydelser, der vedrørte kunst- og kulturverdenen. Han oprettede bl.a. FBI’s udrykningsenhed Art Crime Team.

DEN DANSKE PARTISAN er historien om Arndt Paul Richardt Lauritzen (1915-1978), en usædvanlig farverig person, som i sit eventyrlige liv nåede at være benediktinermunk, officer, katolsk præst, partisan, familiefader, forretningsmand og hemmelig agent i flere lande. Hans mange dramatiske livsvalg bragte ham igen og igen i ekstreme og ekstremt farlige situationer. Drømmen om at blive præst i den katolske kirke førte ham til Rom i 1940, men konfronteret med fascismens og nazismens ondskab forlod han præstegerningen for at kaste sig ind i modstandskampen. Hans ufattelige vovemod gjorde ham til en af de mest beundrede lederskikkelser i den blodige frihedskamp, som rasede i Norditalien fra vinteren 1943-44 til slutningen af april 1945. I Parma er en gade opkaldt efter Lauritzen, Via Paolo il Danese.

LEKTØRUDTALELSE:
"For læsere af historiske biografier fra 1940-45 (...) Den giver et værdifuldt indblik i den for mange ukendte intensive partisanaktivitet i Norditalien 1943-45, og det er svært ikke at dele Harders fascination af den farverige mangefacetterede danske skæbne (...) Værket er med sine mange noter og kildetekster resultatet af et grundigt biografisk/samtidshistorisk forskerarbejde og med sin detaljerede fremstilling rettet til videregående læsere af biografier om skæbner i 2. verdenskrig."

ANMELDERNE SKREV:
"Det er en knaldgod historie, Thomas Harder har fundet (...) Der er tale om en af de mest originale historiske biografier, der er skrevet herhjemme i årevis (...) Den er både engageret og underholdende – og giver stof til at tænke videre over biografien som faghistorisk genre."
- www.historie-online.dk Thomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.

Forfatteren (f. 1919) beretter om sin far Samuel Beilin (1885-1959), der bl.a. var aktiv i den socialdemokratisk-jiddische partibevægelse Bund samt underviste som vandrelærer i jiddisch og hebraisk. Der fortælles om familiens liv i Danmark som en del af det russisk-jødiske samfund i København, om flugten til Sverige i 1943 og den lykkelige hjemkomst i 1945.

"For de russiske tropper vil komme og indtage Berlin, og de har deres egen måde at fejre sejren på. Som det mest selvfølgelige i verden nægtede farmor at tage med os. På grund af politiske beslutninger var hun engang før blevet jagtet fra hjem og hjemstavn. Nu orkede hun ikke mere. Nu ville hun stå og vente, være beredt på at tage imod det uundgåelige. Alt ligger i Guds hænder, som hun sagde."



Ruth Ross Karlsens roman "Rummelig var min egen have" fortæller om forfatterens egne barske erfaringer i Tyskland under Anden Verdenskrig. Den fortæller, hvordan det var at se sit land blive mere og mere nazificeret, samtidig med at man skulle forsøge at få en hverdag til at fungere. Det er en historie om en skelsættende periode i hele verdens historie, en periode, vi aldrig må glemme.



"Rummelig var min egen have" fortæller om årene frem til 1939 og efterfølges af romanen "Du har ikke lov at glemme", som beskriver de sidste år af krigen. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

Emmanuel Macron og Frankrig er et portræt af Frankrigs præsident, der i 2017 blev valgt som den yngste leder af landet siden Napoléon. Han har karisma, vid og store ambitioner, men franskmændende er ikke enige om, hvordan de skal dømme ham. Med en nyskrevet epilog, som beskriver de begivenheder, der har fundet sted de seneste år med store demonstrationer i Frankrig og coronakrise.

En sen nat midt under Den Kolde Krig lød sirenerne på den russiske varslingsstation Serpukhov-15: Et amerikansk atomangreb var under optræk. USA havde afsendt atomraketter mod Sovjetunionen, meldte computeren. De ville ramme om en halv time. Det var den 26. september 1983, Den Kolde Krigs køligste år, og for Jurij Andropov, USSR’s præsident, ville angrebet ikke komme som en overraskelse. Han havde frygtet det siden 1981, hvor Ronald Reagan blev præsident i USA. Men Andropov blev ikke underrettet om alarmen. For netop denne nat havde den 44-årige oberst Stanislav Petrov vagten på Serpukhov-15, og han besluttede, at det måtte dreje sig om en fejlmelding. Men så lød alarmen igen. Og igen. Manden der reddede verden er den spændende beretning om den nat, verden kom tæt på et atomangreb, der ville have lagt store dele af den vestlige verden øde.