Søgeresultater: 6

Den unge journalist Jens Gielstrup (1917-1943) havde to mål i sit liv – at blive forfatter og kæmpe for Danmarks ære under 2. verdenskrig. Som 21-årig udgives hans første roman, Kys til højre og venstre, der hyldes af kritikerne og gør ham til en af sin generations største talen- ter. Succesen fører til ansættelse på Politiken som korrespondent i Lon- don. Men da Danmark besættes, strander han i den engelske hovedstad afskåret fra familie og kæreste, og er snart fanget i tyskernes natlige bomberegn. Mødet med den norske digter Nordahl Grieg opildner for alvor Gielstrup til kamp – først i tophemmelig engelsk tjeneste – og endelig i Royal Air Force som Spitfire-pilot. Han nedskydes under en mis- sion ved den hollandske kyst i august 1943 og dør. Kun 26 år gammel.

Her fortælles for første gang historien om den unge idealistiske forfatter Jens Gielstrup og hans dramatiske skæbne. Forfatteren Martin Sundstrøm (f. 1975) er journalist og tv-tilrettelægger.

UDDRAG FRA BOGEN

I skrivemaskinen sidder et papir med Royal Air Force brevhoved med en lille ørn omgivet af mottoet Per ardua ad astra, som betyder Igen- nem vanskeligheder når man stjernerne. Tabet af en kammerat og den efterfølgende forgæves eftersøgning på havet, har fået krigens alvor til at indfinde sig. Jens er nået til sætningen: Dette brev har jeg bedt om at lade sende til dig, hvis jeg ikke skulde vende tilbage ...

Grundtvigs tid er blevet kaldt Danmarks guldalder, men den var i høj grad også en krisetid: Englænderne bombede København, Danmark gennemlevede sin første finanskrise og måtte afstå Norge. Med indførelsen af Grundloven 1849 fulgte grænsekrigene mod Tyskland og tabet af Sønderjylland. Fortællingen om præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) spejler tiden i al dens dobbelthed. Grundtvig samlede folket og satte kød på og blod på begreberne om tro, dannelse og sammenhængskraft, men gennemlevede selv den ene indre krise efter den anden. Det er Grundtvig, man skal gå til, hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være dansk – på godt og ondt.

Historien om Emma Gad er langt mere end fortællingen om kvinden bag den berømte bog "Takt og Tone". Det er et indblik i det bedre borgerskabs liv og uskrevne regler omkring århundredeskiftet og en kvindelig forfatters behændige færden i det.

Emma Gad var ikke blot kendt for sine talrige skuespil og andre skriverier, men også for sit frisind, tolerance og åbenhed. Mette Winges biografi vækker den ikoniske forfatter til live igen og tegner et spændende portræt af hendes sammensatte personlighed og den spændende tid, hun var en del af. Mette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

N.F.S. Grundtvig er en af Danmarks største og mest folkekære digtere, men hans eget liv var helt fra starten præget af kriser og komplicerede familieforhold. Som barn mistede han tre af sine søskende på tragisk vis, og forholdet til faren var en konstant kamp for den unge mand. Bjarne Nielsen Brovst fortæller Grundtvigs barske historie, som også er historien om det land, han elskede, og som han skænkede så mange fantastiske digte og sange, som endnu i dag er en grundsten i den danske kulturskat. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

N.F.S. Grundtvig er en af de største digtere og kulturpersoner i Danmarks historie. Hans sange og digte står mejslet overalt i den danske kultur fra folkekirken til højskolerne. I "Solskin og lyn" præsenteres et helhedsbillede af Grundtvig gennem nogle af hans vigtigste værker, både dem, der er mest kendte, og dem, der har betydet noget særligt for hans livsværk. Den danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960’erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.