Søgeresultater: 15

"For de russiske tropper vil komme og indtage Berlin, og de har deres egen måde at fejre sejren på. Som det mest selvfølgelige i verden nægtede farmor at tage med os. På grund af politiske beslutninger var hun engang før blevet jagtet fra hjem og hjemstavn. Nu orkede hun ikke mere. Nu ville hun stå og vente, være beredt på at tage imod det uundgåelige. Alt ligger i Guds hænder, som hun sagde."



Ruth Ross Karlsens roman "Rummelig var min egen have" fortæller om forfatterens egne barske erfaringer i Tyskland under Anden Verdenskrig. Den fortæller, hvordan det var at se sit land blive mere og mere nazificeret, samtidig med at man skulle forsøge at få en hverdag til at fungere. Det er en historie om en skelsættende periode i hele verdens historie, en periode, vi aldrig må glemme.



"Rummelig var min egen have" fortæller om årene frem til 1939 og efterfølges af romanen "Du har ikke lov at glemme", som beskriver de sidste år af krigen. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

"Artillerist i Stalingrad" er den tyske soldat og senere krigsfange Wigand Wüsters enestående øjenvidneberetning fra slaget om Stalingrad, som varede fra august 1942 til februar 1943, og som blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Wüster beskriver de brutale bykampe, kulden, sulten og det endelige nederlag, der skulle sende ham i krigsfangenskab sammen med 90.000 tyske kammerater. Wigand Wüster (f. 1920) deltog som tysk soldat i slaget om Stalingrad under Anden Verdenskrig. Han sad som krigsfange i Sovjetunionen fra 1943-1950. Herefter fik han lov at vende hjem til Tyskland, hvor han uddannede sig til advokat.

"Drengesabotørerne" - er blot en af de mange navne brugt om drengene fra Churchill-klubben, stiftet i 1941, som en af de første organiserede modstandsgrupper i Danmark imod nazisterne.
Denne e-bog indeholder den originale version af historien om drengene fra Churchill-klubben, skrevet og fortalt i sommeren 1945 af klubbens stifter Knud Pedersen. E-bogen er en spændende fortælling om de heroiske drenges indsats for at stoppe tyskerne i at fuldføre deres missioner i Danmark.
Fortællingen er blevet læst af danske drenge og piger lige siden krigen, og læses stadigvæk som en spændende bog om unge i krig, men også som en bog om amatører, der slet ikke rigtig ved, hvordan man føre krig, men gerne vil gøre en forskel. Knud Pedersen, f. 1925, forfatter, kunstner og kulturformidler. Startede med en gruppe kammerater i 1941 Danmarks første modstandsgruppe, Churchill-klubben. Blev i 1942 arresteret og fængslet af det danske politi. Efter krigen grundlagde han bl.a. Kunstbiblioteket og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

I 2019 er det 30 år siden, at jerntæppet, som havde delt Europa siden anden verdenskrig, pludselig var væk. Det ene kommunistiske diktatur i Øst- og Centraleuropa efter det andet måtte kaste håndklædet i ringen. Den østlige del af Europa blev fri igen. Landene i den tidligere kommunistiske østblok kunne endelig komme af med de forhadte kommunistiske regimer og begynde vejen mod en længe ventet demokratiseringsproces. I Tjekkoslovakiet, hvor jeg er vokset op, kom omvæltningerne 21 år efter det såkaldte Prags Forår. Dengang forsøgte tjekkoslovakkerne med Alexander Dubcek i spidsen at reformere det daværende kommunistiske styre til såkaldt socialisme med et menneskeligt ansigt. Desværre uden held. Forsøget blev knust af Warszawapagtens invasion i landet og erstattet med en ny bølge af undertrykkelse. Det var i denne periode, jeg voksede op. Det har ikke altid været lige nemt og morsomt. Manglende frihed og begrænsede muligheder for at studere og rejse var ikke altid nemt at acceptere som egne livsbetingelser. Det var dog alligevel et liv, hvor de grundlæggende menneskelige værdier var intakte, hvis man altså ønskede, at de var det. Alle de tidligere østbloklande er i dag en del af det demokratiske Europa og mere eller mindre velfungerende demokratier. “De fleste unge mennesker i tidens genforenede Europa kan ikke længere forestille sig, hvordan Europa så ud, inden jerntæppet forsvandt. Ældre, der er vokset op i den frie del af Europa, har ofte forvrængede forestillinger om livet på den anden side af jerntæppet. Hvordan var det egentlig at leve i den ufrie verden? Var det så gråt og kedeligt, som de fleste forestiller sig? Var livet på den anden side virkelig så anderledes end i den frie verden? Var livsværdierne anderledes, end de var i Vesteuropa? Var der overhovedet nogen livsværdier? Det er gået op for mig, at jeg er nået en alder, hvor det nærmest er min pligt at berette om forholdene dengang. Berette om livet på den anden side af jerntæppet. Det har jeg gjort ved at skitsere min families og min egen skæbne efter kommunisternes magtovertagelse i Tjekkoslovakiet i 1948 og frem til de politiske omvæltninger i 1989. Jeg har ledsaget de enkelte fortællinger med historiske fakta, som skal give den nødvendige historiske baggrund til at forstå de enkelte tidsperioder. Jeg har desuden valgt at ledsage de enkelte kapitler med diverse citater, korte historier og vittigheder fra dengang. Vittigheder om kommunismen og Sovjetunionen var en slags ventil for befolkningen og en måde at overleve absurditeterne i det kommunistiske system på. Mange mennesker i Danmark har svært ved at forestille sig, at deres liv og trygge tilværelse kunne blive anderledes. Velstand og frihed i Danmark er noget statisk, nærmest en selvfølge. Noget, der ikke kan forandre sig. Det troede mine bedsteforældre og forældre også. Men i løbet af nogle få år blev deres liv ændret totalt. Min beretning har til formål ikke blot at give læseren en fornemmelse af livet på den anden side af jerntæppet, men også at vise, hvor hurtigt en livsbane og generelle livsbetingelser kan ændre sig. Hvor hurtigt og ufrivilligt et menneske kan havne på den forkerte side af et jerntæppe og blive ufrit.

"Når vi mennesker er nødt til at leve i en verden, hvor det onde hersker, har vi brug for et tilholdssted. Om ikke andet, så med vore tanker og – når de forkyndende ord rækker så langt – med vor tro. Kroppen kan blive bundet og bastet i en verden uden himmel. En krig – hvordan den end bliver ført – dækker himlen til og lader helvede blive synligt."

Ruth Ross Karlsens roman "Du har ikke lov at glemme" fortæller om forfatterens egne oplevelser under Anden Verdenskrig i årene 1940-1945, som hun hovedsageligt tilbragte i Polen. Vi oplever den forfærdelige krig med de mange forliste skæbner sammen med den unge pige, der ser verden smuldre omkring sig, i takt med at krigen breder sig og griber mere og mere ind i befolkningens liv.

"Du har ikke lov at glemme" er en uafhængig fortsættelse af romanen "Rummelig var min egen have", som fortæller om Ruth Ross Karlsens oplevelser i Mellemkrigstiden. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

Bendt Bendtsen har som byrådsmedlem, partiformand, økonomi- og erhvervsminister og EU-parlamentariker haft en fornem politisk karriere. Modsat mange andre toppolitikere har han dog også haft en lang karriere i det civile liv, som har haft dyb indflydelse på hans politiske mærkesager, hvad enten det har drejet sig om retspolitikken, bæredygtighed eller gunstigere vilkår for erhvervslivet. I denne erindringsbog fortæller Bendt Bendtsen med egen pen om opvæksten som bondedreng på slægtsgården i Allesø nord for Odense, tiden på Odense Friskole, arbejdet i landbruget og glæden ved naturen og jagten. Efter en tur i Livgarden kom han til politiet, hvor han gjorde tjeneste i 25 år. Den politiske interesse havde altid været der, så det faldt naturligt at engagere sig i Det Konservative Folkeparti og gå ind i kommunalpolitik i Odense. Derefter gik der stærkt, og han valgtes til Folketinget, blev formand for partiet og endelig vicestatsminister samt økonomi- og erhvervsminister. Efter landspolitikken blev det til ti år i Europa-Parlamentet. Fra bondedreng til vicestatsminister fortæller historien om, hvordan en politisk ildsjæl blev til, og hvordan et dybt personligt engagement i lokalsamfund og politiarbejde endte med at ændre Danmark på det rets- og skattepolitiske område. Bogen er dog ikke mindst et levende selvportræt af mennesket Bendt Bendtsen, krydret med et væld af anekdoter fra både det private og det offentlige liv.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.



På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i "Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.



Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.

Charlotte Delbo var aktiv i den franske modstand, blev fanget i marts 1942 og sendt til Auschwitz-Birkenau i januar 1943 i en konvoj af 229 ikke-jødiske franske kvinder. Auschwitz og efter er hendes vidnesbyrd om fangenskabet i de tyske udryddelseslejre og tiden efter. Delbo, 1913-1985, var fransk forfatter og værket regnes for hendes hovedværk. En fortælling oplevet indefra, i scener, erindringsglimt, digte, prosa – skrevet så nærværende, sanset og enkelt. Med en bevidsthed om, at hun vil lade læseren observere og iagttage. Auschwitz og efter er en holocaustfortællling, erindringer fra en kvinde, en forfatter - som blev en af de få overlevende fra sin konvoj.

Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid.
Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte?
Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet.

Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen.

Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans.

Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

POUL SCHLÜTER, den længstsiddende danske statsminister siden 2. verdenskrig og Det konservative Folkepartis største parlamentariker, gør status over sine 75 år som konservativ.

Han fortæller om succeser og fiaskoer. Hvad var det, han gjorde, når det virkelig gik godt? Og når det gik galt? Hvad er det for en konservatisme, han identificerer sig med – og gerne ser, at Det konservative Folkeparti udfolder i dansk politik i fremtiden? Og hvad vil han gerne huskes for? På vej mod de 90 år er Schlüter stadig skarp som i sine velmagtsdage, uanset om det gælder Socialdemokratiet i opposition i 1980’erne, forholdet til Venstres ledere, Tamilsagen eller – aktuelt – Brexit, regeringens mange spindoktorer og sin ottende efterfølger som konservativ partileder, Søren Pape Poulsen.