Søgeresultater: 147

Berlin 1945 er en autentisk øjenvidneberetning fra en dansk SS-frivillig, der meldte sig til Frikorps Danmark i 1941, kæmpende på Østfronten og deltog i de sidste dages kampe ved Berlins fald i april i 1945. Det er fortællingen om nogle rå døgn i krigens afslutning, hvor Fjelde som dansker i tysk uniform, og dermed som tysk soldat i Waffen-SS, oplevede det tredje Riges undergang. Bogen er et tidsdokument fra en af de mest grusomme krige i menneskehedens historie, men den er også et dokument fra den del af Danmarkshistorien, der omhandler de danske frivillige og den måde, de blev behandlet på af det danske retssystem, da de vendte hjem. 6000 danskere kæmpede under 2. verdenskrig under tysk flag. Af dem faldt ca. 2000 på bl.a. Østfronten.

De fem forbandede år kalder man besættelsestiden mellem 1940 og 1945. Tiderne var hårde i Danmark med rationering, restriktioner og mørklægning i både bogstavelig og overført betydning. Storm P. var en af de danske kunstnere, der var med til at holde modet oppe hos den undertrykte befolkning. Han besad en enestående evne til at skildre dagligdagen under besættelsen på en måde, så danskerne forstod de vigtige pointer og vittigheder, der gik hen over hovedet på tyskerne. Poul Carit Andersen (1910-1982) var en dansk forfatter og forlægger. Han debuterede som forfatter i 1933 med bogen "Små træk af den classenske legatskole historie" og stiftede i 1940 Carit Andersens Forlag, som udgav en lang række bøger om kulturhistorie og humaniora samt skønlitteratur. Poul Carit Andersen var en flittig forfatter hele livet igennem og udgav over ti bøger hovedsageligt om litteraturhistorie.

I denne biografi giver Melchior også sin egen version af de hektiske sidste uger i CD, inden han valgte at forlade folketingsgruppen i det parti, han havde været med til at stifte i 1973.

70'erne var et årti, som mange husker, og de fleste har en mening om. Det var i de år, hvor såkaldt progressive initiativer som Roskilde Festival, Thylejren, Tvindskolerne og Christiania opstod. Den danske rødstrømpebevægelse fik for alvor vind i sejlene, og på Femø inviterede man til ø-lejr kun for kvinder. Den fri abort blev indført. Kvindebands som Hos Anna og Shit & Chanel blev hurtigt populære. Og for første gang nogensinde fik Danmark en kvinde som royalt overhoved.

Kim Bildsøe Lassen, Lars Bom, Christine Feldthaus, Charlotte Fich, Julie Hastrup, Jimmy Jørgensen, Gitte Løkkegaard, Søren Anker Madsen, Christian Mohr Biosen, Isabella Miehe-Renard, Henrik Palle, Signe Ryge Petersen og Signe Wenneberg deler ud af barndomsminder fra 1970'erne. Til sammen maler historierne et spændende og levende billede af et banebrydende årti i Danmarks historie.

Michelle Obama er en af vor tids mest ikoniske og spændende kvinder. Som USA’s førstedame – og den første afroamerikanske førstedame – var hun med til at skabe det mest imødekommende og rummelige Hvide Hus i historien, samtidig med at hun etablerede sig som en stærk fortaler for kvinder og piger i USA og rundtomkring i verden. Hun har været med til på afgørende vis at ændre den måde, familier stræber efter et sundere og mere aktivt liv, og hun stod ved sin mands side, da han førte Amerika gennem nogle af de mest dramatiske øjeblikke. Undervejs viste hun os et par dansetrin, sejrede i Carpool Karaoke og opdragede to døtre med begge ben på jorden på trods af en ubarmhjertig mediebevågenhed.

Erindringerne er fascinerende historiefortælling og rummer også dybe refleksioner. Michelle Obama inviterer læserne ind i sin verden og i de oplevelser, der har formet hende – fra barndommen i Chicagos South Side til hendes år som en erhvervsleder, der skulle finde balancen mellem moderskab og arbejde, og endelig hendes år på verdens mest berømte adresse. Med ærlighed og humor beskriver hun sine sejre og sine skuffelser, både de offentlige og de private, og fortæller hele sin historie, som hun har oplevet den. Det er varmt, klogt og åbenhjertigt.

MIN HISTORIE er en usædvanlig personlig beretning fra en kvinde med sjæl og substans, der utrætteligt har overgået alle forventninger – og hvis historie inspirerer andre til at gøre det samme. Michelle Obama (f.1964) er uddannet advokat fra Princeton university og Harvard Law School. Gift med Barack Obama.

Forfatteren (f. 1919) beretter om sin far Samuel Beilin (1885-1959), der bl.a. var aktiv i den socialdemokratisk-jiddische partibevægelse Bund samt underviste som vandrelærer i jiddisch og hebraisk. Der fortælles om familiens liv i Danmark som en del af det russisk-jødiske samfund i København, om flugten til Sverige i 1943 og den lykkelige hjemkomst i 1945.

Med dronning Margrethe som rejsefører inviteres læseren med på et togt gennem Danmark. Aldrig før har dronningen fortalt så indgående om sit land og sine landsmænd. Det er blevet til historien om os. Fortalt af en regent, der kender hver en krog af landet og forstår at tage folkesjælen på kornet.

Dronningen fortæller om de første jægerfolk, om vikingerne og om tiden som stormagt. Hun beretter om nederlagene, der næsten udslettede os, og om viljen til at rejse landet igen.

Undervejs kommer vi med den lille prinsesse Margrethe på rejse rundt i landet med forældrene, kong Frederik og dronning Ingrid, hvor hun møder nye egne og mennesker.

Vi hører om, hvordan hun som tronavning og regent har oplevet de store skift i nyere tid, hvor Danmark er gået fra knaphed til overflod, fra land til by, fra traditionelle kønsroller til kvindefrigøelse og fra venlig nysgerrighed til skepsis over for indvandring.

Beretningen er gennemsyret af dronningens tro på, at vi kan klare udfordringerne, hvis vi vil.

Tag med på en tankevækkende rejse gennem rige med dronningen som kærlig, kyndig og kritisk vejviser.

Spionjæger er beretningen om en dansk kontraspions bedrifter i den amerikanske hær under 2. verdenskrig. Ib Melchior blev i 1942 som 24-årig rekrutteret af OSS, Office of Strategic Services, USA’s første spionage-organ. Her fik han intensiv træning i forhørsteknik og kunsten at spionere. Senere blev han overført til MIS, Military Intelligence Service, den amerikanske hærs efterretningstjeneste.

Ib Melchior er født og opvokset i Danmark og blev student fra Stenhus Kostskole, men flyttede som 20-årig til USA. Efter det japanske angreb på Pearl Harbor meldte han sig til krigstjeneste. Den amerikanske efterretningstjeneste kunne straks se den unge danskers talenter - han kendte Europa og talte flere europæiske sprog - og han blev sendt til Europa, hvor han fulgte den amerikanske hærs fremrykken fra Omaha Beach gennem Frankrig, Luxembourg, Tyskland og Tjekkoslovakiet. Han var aktiv som kontraspion, og hans opgave var at efterforske, fange og afhøre spioner, sabotører og krigsforbrydere. Dette hverv bragte ham af og til bag fjendens linier.

Efter krigen vendte Ib Melchior hjem til USA, hvor han stadig bor og arbejder som forfatter samt instruktør og producer af film og tvshows.

"For de russiske tropper vil komme og indtage Berlin, og de har deres egen måde at fejre sejren på. Som det mest selvfølgelige i verden nægtede farmor at tage med os. På grund af politiske beslutninger var hun engang før blevet jagtet fra hjem og hjemstavn. Nu orkede hun ikke mere. Nu ville hun stå og vente, være beredt på at tage imod det uundgåelige. Alt ligger i Guds hænder, som hun sagde."



Ruth Ross Karlsens roman "Rummelig var min egen have" fortæller om forfatterens egne barske erfaringer i Tyskland under Anden Verdenskrig. Den fortæller, hvordan det var at se sit land blive mere og mere nazificeret, samtidig med at man skulle forsøge at få en hverdag til at fungere. Det er en historie om en skelsættende periode i hele verdens historie, en periode, vi aldrig må glemme.



"Rummelig var min egen have" fortæller om årene frem til 1939 og efterfølges af romanen "Du har ikke lov at glemme", som beskriver de sidste år af krigen. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

Den danske jurist, forlægger og forfatter Bo Bramsen fortæller gennem sine private dagbogsnotater om et mørkt kapitel i Danmarks historie, som han selv var vidne til. Bo Bramsen fortæller om sin egen oplevelse som et af de danske gidsler, der var interneret i Horserød i efteråret 1943. Med historikerens overblik fortæller han om begivenhederne, der førte op til interneringen, før han fortsætter sin egen historie om flugten til Sverige og arbejdet som rådgiver for den engelske befrielsesstyrke.

Bo Bramsen (født 1912) er uddannet jurist og grundlægger af Politikens Forlag i 1946. I årene 1962-1966 var Bo Bramsen chefredaktør for Politiken, og han har i to omgange været formand for Den Danske Forlæggerforening. Bo Bramsen har udgivet bøger om vidt forskellige emner lige fra slægtshistorie til kunstindustri og kartografi.

"En af de mest underholdende krigsbøger, jeg har læst." – Berlingske Tidende

"Bogen er blevet et stykke levende kulturhistorie og et yderst fint dokument over en lejr og dens skæbner. Sådan skriver en forfatter levende og inspireret. Sådan skal kulturhistorie gøres nærværende." – B.T.

"Der er kort sagt format over disse erindringer, som er skrevet med en åndens lethed og klarhed i fremstillingen, som er aldeles imponerende." – Weekendavisen

Under besættelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne færdes trygt på gader og stræder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilværelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed – en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstændigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet.

Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit.

Uddrag af bogen
Mit sværd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde næsten alle gader en hær, og soldaterne havde enten en lanse eller et sværd, som var lavet af et stykke træ, som de -havde de stjålet eller købt på det store savværk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengæld næsten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den – og når man samtidig tænkte på, hvor lang han selv var – var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville være umuligt for Lorte-Lars og hans hær at trænge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Prærien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.

Om forfatteren
Henry J. Smith er født 1930 i Cleethorpes, Lincolnshire, England. Han har boet i Danmark siden 1937, først i Frederikshavn og siden 1959 i Kalundborg. Uddannet journalist. Han har skrevet tv-spillene Arseniktimen (1970), Javel, hr. bøddel (1973) og Nedrykning (1978). Han er desuden forfatter til en række bøger om bl.a. fodbold, pressehistorie og nordjysk lokalhistorie.

Primo Levi udgav i 1947 erindringsværket ”Se questo è un uomo” (”Hvis dette er et menneske”, 1989) om sin tid i Auschwitz. Der er tale om en kronologisk fremstilling, der skildrer oplevelserne fra godstransporten og ankomsten til lejren, indordningen under de nye absurde regler, kampen mod sult, kulde, sygdom og fornedrelse til det tidspunkt, hvor nazisterne sender de fleste fanger ud på en dødsmarch og selv flygter, mens de syge bliver tilbage og venter på Den Røde Hærs befrielse.

Sprogligt skildrer Levi oplevelserne i udryddelseslejren og kampen for at overleve med uhyggelig klarhed og mangel på patos på trods af det ubærlige emne. Samtidig er teksten fuld af refleksioner over den menneskelige natur, og hvad det gør ved et menneske at blive reduceret til det, der knapt kan kaldes et menneske længere. En væsentlig tematik er netop fremstillingen af den omfattende dehumanisering, som hele kz-lejrens struktur synes at være bygget op omkring.

Levi skildrer tyskernes projekt i lejren som en tilintetgørelse af mennesket som menneske ved at fratage det enhver individuel identitet og ved at praktisere en fornedrelse af mennesket til dyr, hvor enhver civilisation blev sat ud af kraft. Dertil kommer den fratagelse af ethvert håb og fremtid for menneskene i lejren, hvor kun de få undtagelsesvis overlevede den tidsubegrænsede indespærring.

En anden vigtig pointe i bogen er bestræbelsen på at give ofrene ansigt og dermed gøre dem til de individer, kz-lejren ellers udviskede. På trods af både fangernes og vogternes lighed med dyr i deres måde at overleve og agere på, formår Levi at fremstille dem som særegne mennesker, og bogens mange personskildringer er dermed et vigtigt greb i teksten.

Endelig har Levi flere gange fremhævet, at den essentielle bevæggrund for hans erindringsbog var at bære vidnesbyrd om det ufattelige massemord. Ifølge Levi er kz-lejrene udtryk for de grusomheder, mennesket rent faktisk er i stand til at begå, og derfor må vi aldrig glemme dem. Ellers risikerer vi at gentage dem.