Søgeresultater: 20

Året er 1940 og Gerda er 14 år gammel og netop konfirmeret. Det er en tid, hvor uddannelse for piger ikke er i højsædet, og Gerda afslutter derfor sin skolegang efter 7. klasse. Hun får arbejde i et gartneri og på en fabrik, mens hun om aftenen lærer bogholderi i håb om at skabe en bedre tilværelse for sig selv.

"Jeg hader støvletramp" er en beretning fra besættelsestiden, som den så ud for langt de fleste danskere. Det er et væsentligt bidrag til beskrivelsen af en tid, der ellers primært er fortalt gennem aktører involveret i dramatiske begivenheder i Danmark under anden verdenskrig. Gerda Iserhorst (f. 1926) er dansk forfatter. Hun debuterede i 1983 med bogen "Indlagt" om et længere hospitalsophold på kommunehospitalet fortalt gennem dagbogsoptegnelser. Hun har desuden udgivet adskillige børnebøger, herunder "Maria"-serien og serien om Katten Pivsen.

De fem forbandede år kalder man besættelsestiden mellem 1940 og 1945. Tiderne var hårde i Danmark med rationering, restriktioner og mørklægning i både bogstavelig og overført betydning. Storm P. var en af de danske kunstnere, der var med til at holde modet oppe hos den undertrykte befolkning. Han besad en enestående evne til at skildre dagligdagen under besættelsen på en måde, så danskerne forstod de vigtige pointer og vittigheder, der gik hen over hovedet på tyskerne. Poul Carit Andersen (1910-1982) var en dansk forfatter og forlægger. Han debuterede som forfatter i 1933 med bogen "Små træk af den classenske legatskole historie" og stiftede i 1940 Carit Andersens Forlag, som udgav en lang række bøger om kulturhistorie og humaniora samt skønlitteratur. Poul Carit Andersen var en flittig forfatter hele livet igennem og udgav over ti bøger hovedsageligt om litteraturhistorie.

Den danske jurist, forlægger og forfatter Bo Bramsen fortæller gennem sine private dagbogsnotater om et mørkt kapitel i Danmarks historie, som han selv var vidne til. Bo Bramsen fortæller om sin egen oplevelse som et af de danske gidsler, der var interneret i Horserød i efteråret 1943. Med historikerens overblik fortæller han om begivenhederne, der førte op til interneringen, før han fortsætter sin egen historie om flugten til Sverige og arbejdet som rådgiver for den engelske befrielsesstyrke.

Bo Bramsen (født 1912) er uddannet jurist og grundlægger af Politikens Forlag i 1946. I årene 1962-1966 var Bo Bramsen chefredaktør for Politiken, og han har i to omgange været formand for Den Danske Forlæggerforening. Bo Bramsen har udgivet bøger om vidt forskellige emner lige fra slægtshistorie til kunstindustri og kartografi.

"En af de mest underholdende krigsbøger, jeg har læst." – Berlingske Tidende

"Bogen er blevet et stykke levende kulturhistorie og et yderst fint dokument over en lejr og dens skæbner. Sådan skriver en forfatter levende og inspireret. Sådan skal kulturhistorie gøres nærværende." – B.T.

"Der er kort sagt format over disse erindringer, som er skrevet med en åndens lethed og klarhed i fremstillingen, som er aldeles imponerende." – Weekendavisen

Under besættelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne færdes trygt på gader og stræder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilværelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed – en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstændigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet.

Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit.

Uddrag af bogen
Mit sværd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde næsten alle gader en hær, og soldaterne havde enten en lanse eller et sværd, som var lavet af et stykke træ, som de -havde de stjålet eller købt på det store savværk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengæld næsten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den – og når man samtidig tænkte på, hvor lang han selv var – var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville være umuligt for Lorte-Lars og hans hær at trænge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Prærien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.

Om forfatteren
Henry J. Smith er født 1930 i Cleethorpes, Lincolnshire, England. Han har boet i Danmark siden 1937, først i Frederikshavn og siden 1959 i Kalundborg. Uddannet journalist. Han har skrevet tv-spillene Arseniktimen (1970), Javel, hr. bøddel (1973) og Nedrykning (1978). Han er desuden forfatter til en række bøger om bl.a. fodbold, pressehistorie og nordjysk lokalhistorie.

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnsk modstandsgruppe. I familiens lejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner eller skjulte jøder, der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944.

Jeg brød et løfte er Dorthe Emilie Røssels anmelderroste og bevægende erindringsroman, som hun debuterede med i 2007. I alle årene efter udgivelsen har hun rejst rundt og holdt foredrag på biblioteker, højskoler og for læsekredse over hele landet om sine oplevelser under anden verdenskrig.

I 2020 er bogen blevet til en anmelderrost dramadokumentarserie Min fars krig . Heri medvirker den nu 86-årige Dorthe Emilie Røssell.

Jeg brød et løfte er indlæst af Dorthe Emilie Røssell selv i foråret 2020.

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål.



Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette mister dog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde.



Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna Christensen mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.

Jørgen Røjel var med i modstandsbevægelsen helt fra begyndelsen. Han mødte de første faldskærmsfolk og deltog i sabotageaktioner, mens det endnu var det officielle Danmark imod at gøre modstand mod nazisterne. Han samarbejdede også med den legendariske modstandsgruppe fra Hvidsten og var en af de seks mænd bag sprængningen af Langåbroerne i november 1943. De andre fem blev siden taget af tyskerne og henrettet. Røjel undslap.

Jørgen Røjels erindringer fra krigen er en nervepirrende historie fuld af sprængstofattentater, ildkampe med Gestapo-soldater og mirakuløse flugtaktioner. Det hele fortalt åbenhjertigt, usentimentalt – og med bid. Røjel var en mand af både mod og meninger, og efter befrielsen lagde han ikke skjul på sin foragt for det officielle Danmarks mummespil i Europas mørkeste stund.

En af besættelsestidens mest bemærkelsesværdige sabotagegrupper var Churchill-klubben i Aalborg. Den bestod hovedsageligt af drenge i 15-års alderen, hvis dumdristige aktioner gav dem et ry, der efter krigen levede videre i film og bøger.

Churchill-klubben blev dannet i 1941 på et tidspunkt, hvor et modspil til besættelsesmagten ellers var svært at få øje på, og selv om resultaterne af dens aktioner var beskedne, blev den til en vis grad inspiration for den senere modstandsbevægelse.

Dette er fortællingen om de raske drenge fra Aalborg Katedralskole, der med enkle midler stjæler våben og ødelægger tysk materiel.

"Mange ting passerede, som kun kunne vække afsky hos drenge, hvor æresbegreberne og stoltheden betød mere end profit på krigen. Hele Danmark faldt på dette tidspunkt ind under betegnelsen "værnemager"og var med i krigen på tysk side rent ud sagt". Forfatteren var selv et ledende medlem af Churchill-klubben, og er derfor om nogen et førstehånds-vidne i skildringen af den måske mest kendte danske modstandsgruppe. Det er den spændende historie om, hvad der fik en flok gymnasiedrenge til modigt og idealistisk at lægge sig ud med såvel den tyske besættelsesmagt som den rådende og regerende officielle politiske holdning til modstandskamp. - Carsten Nørby Sørensen, lektør.

De trodsede myndighederne, som kaldte dem terrorister. Gunnar Dyrberg og Bob Ramsing var begge ganske unge, dengang de blev medlemmer af Holger Danske

"Drengesabotørerne" - er blot en af de mange navne brugt om drengene fra Churchill-klubben, stiftet i 1941, som en af de første organiserede modstandsgrupper i Danmark imod nazisterne.
Denne e-bog indeholder den originale version af historien om drengene fra Churchill-klubben, skrevet og fortalt i sommeren 1945 af klubbens stifter Knud Pedersen. E-bogen er en spændende fortælling om de heroiske drenges indsats for at stoppe tyskerne i at fuldføre deres missioner i Danmark.
Fortællingen er blevet læst af danske drenge og piger lige siden krigen, og læses stadigvæk som en spændende bog om unge i krig, men også som en bog om amatører, der slet ikke rigtig ved, hvordan man føre krig, men gerne vil gøre en forskel. Knud Pedersen, f. 1925, forfatter, kunstner og kulturformidler. Startede med en gruppe kammerater i 1941 Danmarks første modstandsgruppe, Churchill-klubben. Blev i 1942 arresteret og fængslet af det danske politi. Efter krigen grundlagde han bl.a. Kunstbiblioteket og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

”Senere sad jeg på armen af en af de voksne og så fra dagligstuevinduet hos min mormor og morfar, at tyske soldater kom gående – og som min far sagde: ’De kom kørende hertil, men måtte gå hjem!’” Ingelise Schmidt, 4 år under Befrielsen

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet - men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler - for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I Før jeg siger farvel gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.