Søgeresultater: 9

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål.



Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette mister dog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde.



Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna Christensen mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.

‘Endestation Auschwitz’ er en fortælling om at forsøge at holde meningen, kærligheden og sig selv i live i mødet med eksistentiel tomhed. Eddy de Winds dokumentariske roman er med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – og den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren.

På en villavej i Fredericia bor en 86-årig kvinde med en gribende, men også grusom historie. Arlette Levy Andersen levede over et år i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz i slutningen af Anden Verdenskrig. I fire årtier fortalte Arlette end ikke sin egen jødiske familie, hvad der hændte, fra hun blev arresteret af Gestapo på et fransk universitet i efteråret 1943, til hun i maj 1945 stærkt afkræftet ankom med toget til sin hjemby Paris, hvor hun blev hentet af sine forældre. I mange år forsøgte Arlette at glemme. I ’Pigen fra Auschwitz åbner hun nu døren til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: ”Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der hændte”, som hun udtrykker det. Arlette fortæller i bogen om sin opvækst i Paris, arrestationen, deportationen i kreaturvogne og opholdet i koncentrationslejrene. Om at overleve som kz-fange. Om at tie og holde minderne for sig selv. Og om kærligheden, som efter krigen førte hende til Danmark, hvor hun stiftede familie og virkede som gymnasielærer, indtil hun lod sig pensionere. ’Pigen fra Auschwitz’ er en uafrystelig stærk beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.

Renia Spiegels dagbog, der kan sammenlignes med Anne Franks berømte dagbog, er en teenagepiges rystende og autentiske fremstilling af livet i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler. Med sin både poetiske og temperamentsfulde pen beskriver Renia krig, kærlighed og livet, mens det leves, under stadig vanskeligere og mere brutale forhold.

CLARAS KRIG er historien om Clara Kramer, der lever som en helt almindelig pige på 15 år, da Anden Verdenskrig brød ud. Men hun var også polak – og jøde.

Da tyskerne invaderede Polen, boede der omkring 5.000 jøder i Claras hjemby. Da krigen var slut, var der blot 60 tilbage. Clara og hendes forældre overlevede mirakuløst – takket være en etnisk tysker, der var en berygtet alkoholiker, skørtejæger og højrøstet anti­semit.

18 mennesker levede sammen i en bunker, der var gravet ud i familien Becks kælder. Den 15­årige Clara førte dagbog i de tyve rædselsvækkende må­neder, hun tilbragte under jorden – om alt fra hr. Becks skæbnesvangre affære med hendes nabo til SS­ folkenes natlige drukture i rummet over dem.

CLARAS KRIG er en gribende, uafrystelig og dybt personlig fortælling om en ung piges enestående kamp for at overleve. Bogen er samtidig et sjældent historisk dokument, der minder os om, at venner kan blive fjender – og selv en fjende kan blive din eneste ven.

"En enestående beretning om overlevelse (...) Det er kun få erindringer fra krigens tid, der evner at formidle ondskaben i det nazistiske folkemord med en så pinagtig tilstedeværelse." - The Daily Telegraph



"En uforglemmelig fortælling, der kan blive en ny klassiker, er baseret på den 15-årige Claras dagbog, skrevet mens hun boede indespærret i en kælder sammen med 18 andre under de værste jødeforfølgelser under 2. verdenskrig i Polen. En ung jødisk piges gruopvækkende oplevelser under 2. verdenskrig i Polen kan læses af alle, der interesserer sig for historie og krig og almindelige menneskers kamp for at overleve. Også unge piger vil tage historien til sig" - Lektør: Anny Skov Madsen

Clara Kramer (f. 1927) - født Schwarz - er medstifter af Holocaust Resource Foundation ved Kean University. Hendes dagbog om livet under jorden indgår i den permanente samling på United States Holocaust Memorial Museum i Washington, D.C. Hun bor i dag i New Jersey, USA.

"Ja, jeg overlevede og befinder mig nu blandt frie mennesker. Men hvorfor? spørger jeg ofte mig selv. Fordi jeg skal fortælle verden om de myrdede millioner af uskyldige ofre, for at aflægge vidnesbyrd om det uskyldige blod, som blev udgydt af de mordere. Ja, jeg overlevede for at aflægge vidnesbyrd om det store slagtehus – Treblinka!"



I 2004 dør en succesrig jødisk forretningsmand i Uruguay. Han efterlader sig det manuskript, han skrev 60 år tidligere, på flugt fra myrderierne i Treblinka. Det rummer be- retningen om hans 10 måneder som Sonderkommando i kz-lejren, hvor han blev tvunget til at se – og medvirke til – titusindvis af andre jøders død.



"137 sider uslebet og skånselsløs prosa – som om forfatteren skrev med blodet på hænderne, pisken på ryggen og ligstanken i næseborene. Det er den uhyggeligste bog, jeg nogensinde har læst." – Expressen, Sverige

"Jeg er den sidste jøde er absolut nødvendig læsning. Ikke kun som en påmindelse om en af menneskehedens værste ugerninger, men også fordi den med smertelig klarhed beskriver den mulige endestation for alle ideologier, der henter deres næring i hadet til den Anden." – Svenska Dagbladet ChilRajchman(1914-2004)blev født i Lodz i Polen. Som 28-årig blev han og hans søster deporteret til kz-lejren i Treblinka. Søsteren blev dræbt, men Rajchman holdt sig i live og flygtede under opstanden i august 1943. Efter Anden Verdenskrig emigrerede han til Uruguay, hvor han sammen med sin bror gik ind i tekstilindustrien. Gennem et langt liv var han en del af det lokale jødiske samfund, men rejste gennem årtierne flere gange tilbage til Europa for at vidne mod sine tidligere bødler.

Der har ikke været noget spørgsmål, som har været for lille eller mærkeligt til at få et svar, for der er ikke så mange tilbage, der kan svare og gøre det ubegribelige begribeligt.

Få kvinder har fortalt deres historie om overlevelse i nazisternes kzlejre. Det skyldes den grusomhed, at der blandt de få overlevende var langt færre kvinder end mænd. Desuden har de fleste overlevende kvinder frem til en sen alder været tavse om, hvad der skete med dem. Vidner fra Holocaust samler ti kvinders fortællinger om holocaust. Alle rummer de en smerte så stor, at det i dag kan være svært at forstå. Deres historier må fortælles for at minde os om, at friheden aldrig er selvfølgelig, og at ondskab altid må bekæmpes. den 2, verdenskrig, jøder, kvinder, jødeforfølgelse, nazisme, holocaust, koncentrationslejre, koncentrationslejrfanger, Tyskland, 1940-1949

"Tre kræfter har formet mit livs landskab. To af dem knuste den halve verden. Den tredje var meget lille og svag, ja, faktisk usynlig. Det var en sky lille fugl i min brystkasse, en tomme eller to over min mave. På de mest uventede tidspunkter kunne fuglen vågne op, løfte sit hoved og baske henrykt med vingerne. Så løftede jeg også hovedet, for i det korte øjeblik vidste jeg med sikkerhed, at kærlighed og håb har uendeligt større magt end had og raseri, og at der et eller andet sted på den anden side af min horisont eksisterede et uforgængeligt liv, der altid ville sejre.

Den første kraft var Adolf Hitler, den anden Josef Vissarionovitj Stalin. De gjorde mit liv til et mikrokosmos, hvor historien om et lille land i Europas hjerte udspillede sig. Den lille fugl, den tredje kraft, holdt mig i live, så jeg kunne fortælle denne historie."

"En sjælden gang imellem læser man en bog, der sætter egne og tidens problemer i perspektiv og tvinger os til at konfrontere de mørke sider af menneskets natur. Mrs. Koválys erindringer er ikke blot en personlig be- retning om den umenneskelighed, hun mødte. Ved at fortælle sin historie – ligefremt og uden selvmedlidenhed – kaster hun lys over dybe sandheder om den menneskelige adfærd ... Langsomt og med tiltagende styrke bliver det igennem bogen tydeligt, hvordan den totalitære stat næres af menneskelig blindhed og svaghed." – THE NEW YORK TIMES HEDA MARGOLIUS KOVÁLY (1919- 2010) voksede op i Prag som datter af velstående jøder. Familien blev i 1941 interneret i den jødiske ghetto i Lodz og derfra sendt til Auschwitz, hvor hendes forældre omkom. Mirakuløst flygtede hun tilbage til Prag fra en dødsmarch mod Bergen-Belsen få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning.rnrnEfter krigen opnåede hendes mand, Rudolf Margolius, en politisk toppost i det nye, kommunistiske styre, men blev i 1952 fængslet og senere henrettet som en af 11 i den skueproces, der senere blev kendt som Slansky-processen.rnrnHeda Margolius Kovály ernærede sig derefter som oversætter, særligt af moderne amerikansk litteratur, inden hun i 1968 flygtede ud af Tjekkoslovakiet, først til Storbritannien og senere til USA, hvor hun levede frem til sin død.