Søgeresultater: 9

"For de russiske tropper vil komme og indtage Berlin, og de har deres egen måde at fejre sejren på. Som det mest selvfølgelige i verden nægtede farmor at tage med os. På grund af politiske beslutninger var hun engang før blevet jagtet fra hjem og hjemstavn. Nu orkede hun ikke mere. Nu ville hun stå og vente, være beredt på at tage imod det uundgåelige. Alt ligger i Guds hænder, som hun sagde."



Ruth Ross Karlsens roman "Rummelig var min egen have" fortæller om forfatterens egne barske erfaringer i Tyskland under Anden Verdenskrig. Den fortæller, hvordan det var at se sit land blive mere og mere nazificeret, samtidig med at man skulle forsøge at få en hverdag til at fungere. Det er en historie om en skelsættende periode i hele verdens historie, en periode, vi aldrig må glemme.



"Rummelig var min egen have" fortæller om årene frem til 1939 og efterfølges af romanen "Du har ikke lov at glemme", som beskriver de sidste år af krigen. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

‘Endestation Auschwitz’ er en fortælling om at forsøge at holde meningen, kærligheden og sig selv i live i mødet med eksistentiel tomhed. Eddy de Winds dokumentariske roman er med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – og den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren.

Moses Aron Schwarz er polskfødt dansk jøde. Han overlevede mirakuløst seks kz-lejre og SS-lægernes eksperimenter. Han så folk dø som fluer omkring sig af tyfus og underernæring, og han mistede det meste af sin familie under krigen. Ved befrielsen vejede han 36 kilo, og han har ikke styr på, hvor mange gange han har set døden i øjnene. I næsten 40 år efter krigen talte han aldrig om sin tid i kz-lejrene - selv ikke med sine nærmeste. NU er han kommet til den erkendelse, at når han så mirakuløst overlevede, må det være fordi han skulle fortælle om rædslerne. Og medvirke til, at de ikke gentager sig.

CLARAS KRIG er historien om Clara Kramer, der lever som en helt almindelig pige på 15 år, da Anden Verdenskrig brød ud. Men hun var også polak – og jøde.

Da tyskerne invaderede Polen, boede der omkring 5.000 jøder i Claras hjemby. Da krigen var slut, var der blot 60 tilbage. Clara og hendes forældre overlevede mirakuløst – takket være en etnisk tysker, der var en berygtet alkoholiker, skørtejæger og højrøstet anti­semit.

18 mennesker levede sammen i en bunker, der var gravet ud i familien Becks kælder. Den 15­årige Clara førte dagbog i de tyve rædselsvækkende må­neder, hun tilbragte under jorden – om alt fra hr. Becks skæbnesvangre affære med hendes nabo til SS­ folkenes natlige drukture i rummet over dem.

CLARAS KRIG er en gribende, uafrystelig og dybt personlig fortælling om en ung piges enestående kamp for at overleve. Bogen er samtidig et sjældent historisk dokument, der minder os om, at venner kan blive fjender – og selv en fjende kan blive din eneste ven.

"En enestående beretning om overlevelse (...) Det er kun få erindringer fra krigens tid, der evner at formidle ondskaben i det nazistiske folkemord med en så pinagtig tilstedeværelse." - The Daily Telegraph



"En uforglemmelig fortælling, der kan blive en ny klassiker, er baseret på den 15-årige Claras dagbog, skrevet mens hun boede indespærret i en kælder sammen med 18 andre under de værste jødeforfølgelser under 2. verdenskrig i Polen. En ung jødisk piges gruopvækkende oplevelser under 2. verdenskrig i Polen kan læses af alle, der interesserer sig for historie og krig og almindelige menneskers kamp for at overleve. Også unge piger vil tage historien til sig" - Lektør: Anny Skov Madsen

Clara Kramer (f. 1927) - født Schwarz - er medstifter af Holocaust Resource Foundation ved Kean University. Hendes dagbog om livet under jorden indgår i den permanente samling på United States Holocaust Memorial Museum i Washington, D.C. Hun bor i dag i New Jersey, USA.

"Så kom Stalingrad, og det vældige tyske tilbagetog begyndte. Det blev det største tilbagetog i verdenshistorien. Kæmpende trak de tyske hære sig tilbage fra Volga til Brandenburger Tor. Retræten varede to år og tre måneder; da den endelig hørte op, eksisterede der ikke længere noget Tyskland. Den tyske overkommando havde ’brugt rummet som våben’, men det viste sig at være en selvmorders våben."

Journalist Henrik V. Ringsted fortæller om Nazitysklands fald med udsyn fra første parket. Han arbejdede under anden verdenskrig som korrespondent i Berlin og fulgte med i de dramatiske begivenheder, der førte til Det Tredje Riges fald. Henrik V. Ringsted skrev bogen i 1945, da oplevelserne endnu var friske i hukommelsen og følelserne uden på tøjet. Han fortæller om de konkrete begivenheder og giver et medrivende indblik i livet som krigskorrespondent i orkanens øje.

Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

"Når vi mennesker er nødt til at leve i en verden, hvor det onde hersker, har vi brug for et tilholdssted. Om ikke andet, så med vore tanker og – når de forkyndende ord rækker så langt – med vor tro. Kroppen kan blive bundet og bastet i en verden uden himmel. En krig – hvordan den end bliver ført – dækker himlen til og lader helvede blive synligt."

Ruth Ross Karlsens roman "Du har ikke lov at glemme" fortæller om forfatterens egne oplevelser under Anden Verdenskrig i årene 1940-1945, som hun hovedsageligt tilbragte i Polen. Vi oplever den forfærdelige krig med de mange forliste skæbner sammen med den unge pige, der ser verden smuldre omkring sig, i takt med at krigen breder sig og griber mere og mere ind i befolkningens liv.

"Du har ikke lov at glemme" er en uafhængig fortsættelse af romanen "Rummelig var min egen have", som fortæller om Ruth Ross Karlsens oplevelser i Mellemkrigstiden. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

»Vi ønskede ikke at vide det,« siger Brunhilde Pomsel, Joseph Goebbels’ tidligere sekretær. Brunhilde Pomsel arbejdede for en af verdenshistoriens værste forbrydere. Fra 1942 til 1945 var hun stenograf for Joseph Goebbels. I denne bog, som udkommer samtidig med dokumentarfilmen af samme navn får premiere, får vi igennem hendes ord indsigt i ondskabens banalitet. Pomsel var, og det vedkender hun sig i dag, en medløber. Det var først efter krigen, at det fulde omfang af nazisternes uhyrligheder, stod klart for hende. Igennem hendes livshistorie konfronteres vi med et spørgsmål om vores personlige medansvar for konsekvenserne af en tilbagevendende nationalisme og populisme. Bliver vores generation den næste til som Pomsel at sige: »Vi ønskede ikke at vide det«? På et tidspunkt, hvor højrepopulismen går sin sejrsgang i verden, tjener denne bog om et de sidste overlevende vidner til naziregimet indre virkemåde som en påmindelse om, at fascismens trussel stadig er nærværende.

Få kvinder har fortalt deres historie om overlevelse i nazisternes kzlejre. Det skyldes den grusomhed, at der blandt de få overlevende var langt færre kvinder end mænd. Desuden har de fleste overlevende kvinder frem til en sen alder været tavse om, hvad der skete med dem. Vidner fra Holocaust samler ti kvinders fortællinger om holocaust. Alle rummer de en smerte så stor, at det i dag kan være svært at forstå. Deres historier må fortælles for at minde os om, at friheden aldrig er selvfølgelig, og at ondskab altid må bekæmpes. den 2, verdenskrig, jøder, kvinder, jødeforfølgelse, nazisme, holocaust, koncentrationslejre, koncentrationslejrfanger, Tyskland, 1940-1949

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.