Søgeresultater: 5

"Fra januar til april 2003 - i hundrede og én dag - arbejdede Åsne Seierstad som reporter i Bagdad for skandinaviske, tyske og hollandske medier. I sine avisartikler og tv-reportager berettede hun om begivenhederne i Irak før, under og efter de amerikanske og britiske styrkers angreb. Artiklerne var øjebliksrapporter, glimt fra krigen, som knyttede sig til bestemte begivenheder og personer. Lige så interessant er Seierstads oplevelser af de ting, som skete mellem afleveringen af artiklerne; alt det som ikke kom med på tryk. I løbet af sine ti år som journalist i krigs- og konfliktsituationer har Seierstad aldrig arbejdet under vanskeligere forhold end i Irak. I Hundrede og én dag giver hun et indblik i de udfordringer, hun mødte undervejs. Nogle af de oprindelige artikler, som hun skrev hjem fra krigen, gengives i bogen, men de indsættes i en ny sammenhæng, hvor Seierstad skildrer arbejdsvilkårene i en krigszone."

65 DAGE I UKRAINE er Rasmus Tantholdts personlige beretning fra en blodig krig, der langtfra er ovre, og som udover at have krævet store menneskelige ofre har vendt op og ned på vores verdensorden.

"""Englen i Groznyj"" ligger stil- og formmæssigt i direkte forlængelse af hendes tidligere bøger. Det er Åsne Seirstads personlige og indlevende øjenvidneskildring fra krigszonen, der bærer bogen. Det er lykkedes Seierstad at fortælle sin og Tjetjeniens historie som en elementært medrivende historie, hvor fakta, beskrivelse og personportræt løber sammen. Seirstads fokus på krigens konsekvenser for Tjentjeniens børn giver bogen en følelsesmæssig stor spændvidde. ""Englen i Groznyj er en god bog at læse. Den er velskrevet og vidner om nogle uvurderlige egenskaber, der ikke kan undvære hinanden: dygtighed, hæderlighed, og talent. Og i dette tilfælde skal jeg nok tilføje endnu en: dødsforagt."" - Marie Tetzlaff, Politiken ""En glimrende bog om det tjetjenske mareridt. (...) Seierstad er ganske enkelt fremragende i den blotte fremlæggelse af menneskeskæbner og krigens gru. (...) I en form for litterær krydsklipning, med umærkelige bevægelser mellem refererede samtaler, traditionelle journalistisk-dokumentariske passager og frie, subjektivt fabulerende historiefortælling, bliver virkeligheden nærværende, mens tragediens omfang lige så stille rodfæster sig i læserens krop."" - Andreas Harbsmeier, Information"

"Journalisten og forfatteren Åsne Seierstad skildrer situationen under krigen på Balkan gennem portrætter af fjorten serbiske enkeltpersoner, hun har mødt på tre rejser i Serbien i 1999-2004. De fjorten portrætter repræsenterer flere forskellige sider af nationen, og Med ryggen mod verden giver et rigt og nuanceret billede af mangfoldigheden i Serbien. ""En blændende fortæller ... Svær at glemme."" Ekstra Bladet ""Stærkt og overbevisende ... Det, der gør bogen så god, er forfatterens usædvanlige evne til at gøre mennesker levende for læseren ... MED RYGGEN MOD VERDEN lader den litterære reportage fremstå i al sin kraft."" Information"

Nagieb Khaja har rejst bag Vestens linjer i Afghanistan, og i mødet med folket, forstår man Talibans sejr. Den 12-årige afghanske dreng stod omkranset af Kunar-regionens flotte bjerge, hvor ekkoet fra vildfarne missiler kort forinden havde sprængt idyllen. ”Min far og mor blev dræbt. Mine to brødre, to søstre, niecer, to svigerinder. Alle blev dræbt,“ fortalte drengen, som gav amerikanerne skylden. Nagieb Khaja kiggede på drengen og tænkte, at han stod over for endnu en kommende Talibankriger. Mødet med drengen fandt sted i 2007 og er en af de mange samtaler med lokale, som den dansk-afghanske journalist har på sin færd rundt i Afghanistan gennem to årtiers krig og modløshed. De farlige rejser på egen hånd har givet ufiltrerede fortællinger om de mange ofre for Vestens våben. Nagieb Khaja har også lagt øre til lokales historier om korruption, brutalitet og narkotika blandt afghanske politifolk. Men turene bag Vestens linjer fik Nagieb Khaja kidnappet af Taliban og tilbageholdt af afghanske sikkerhedsstyrker. Efter knap tyve års krig regerer Taliban igen, og Nagieb Khaja er ikke i tvivl om hvorfor. De lokale afghanere i landområderne opfattede dem som DE MINDST ONDE. Bogen er en opdateret og revideret 3. version af Historien der ikke bliver fortalt.