Søgeresultater: 9

"Egentlig havde Adolf Hitler indset, at den tyske hær ikke længere var i stand til at kæmpe. Værnemagten manglede mænd, kanoner og kampvogne, og Luftwaffe havde ikke råd til at miste flere fly. Så da Hitler i februar 1943 fløj til sit fremskudte hovedkvarter i Ukraine, medbragte han et tydeligt budskab: Den tyske hær skulle ikke længere gå i offensiven. Det næste år skulle den i stedet forsvare sine stillinger og lade Den Røde Hær udmatte sig selv i nyttesløse angreb.

Sådan gik historien som bekendt ikke. På mødet i Ukraine udpegede Hitlers generaler et sårbart sted på frontlinjen, hvor hundredtusinder af fjender kunne fanges, og russerne svækkes, inden de indledte deres sommeroffensiv. Efter uger i tænkeboks lod Føreren sig overtale og tog så en skæbnesvanger beslutning: Alle kræfter skulle sættes ind ved frontlinjefremspringet, og Den Røde Hær fanges her nær byen Kursk 500 km sydvest for Moskva."

Slaget ved Kursk i 1943 blev afgørende for udfaldet af Anden Verdenskrig. Hitler undervurderede Den Røde Hær, og det førte til, at krigslykken for alvor vendte. Dette er fortællingen om historiens største panserslag, slaget ved Kursk. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Nobelprisen i litteratur 2015, Kvinder i 2. verdenskrig. Politiken 6 hjerter, Berlingske 6 stjerner, Kristeligt Dagblad 6 stjerner, Jyllands-Posten, 5 stjerner, "Verdenslitteratur", "Årets vigtigste bogudgivelse", "Stor litterær kunst", "Har man først én gang læst bogen, glemmer man den aldrig".

"Mens 2. verdenskrig rasede på de russiske stepper, i Afrika, og ikke mindst i luftrummet over Europa, udkæmpede tyske og russiske elitestyrker en bitter kamp i et isoleret nordligt hjørne af Europa. Her stod slaget om kontrol over den isfrie havneby Murmansk, hvor Sovjetunionen modtog konvoj efter konvoj lastet med britiske og amerikanske kampvogne, kanoner, brændstof, håndvåben, fødevarer og fly.
Forsyningerne fra de allierede konvojer holdt Sovjetunionen i live på et kritisk tidspunkt i krigens begyndelse, og Hitler forsøgte derfor på alle måder at stoppe konvojerne."

De arktiske konvojer spillede en central rolle i forsvaret af Sovjetunionen under 2. verdenskrig. Det var samtidig så hårdt og farligt arbejde, at mandskabet gav dem tilnavnet ’selvmordskonvojerne’. Der var nemlig mange uhyggelige måder at dø på som en del af en konvoj, som ikke havde noget med fjenden at gøre. Her fortæller nogle af det overlevende mandskab deres drabelige beretninger om livet på en selvmordskonvoj. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Den 22. juni 141 bryder helvede løs langs en 2.900 km lang front, da Tysklands invasion af Sovjetunionen er i gang. Operation Barbossa, Hitlers plan om en uskadeliggørelse af hans tidligere allierede Stalin, er begyndt. Mens de tyske soldaterne marcherer over grænsen, bliver det russiske luftvåben sat ud af spillet, og det sovjetiske hovedkvarter bliver bombet. Det er hundekoldt, og både forsyningsproblemer og udmattelse tærer på kræfterne, men marchen mod Moskva fortsætter. Det er den største hær, verden endnu har set, og består af millioner af tyske, ungarske, slovakiske, rumænske og finske soldater. Men foran Leningrad går invasionen i stå, og det er begyndelsen på 872 dages belejring, der koster 1,5 millioner af russere livet. Både Den Røde Hær og den sovjetiske befolkning er fast besluttede på, at overgivelse ikke er en mulighed. I hele serien "Europa i flammer" møder vi de sidste nulevende øjenvidner, der selv fortæller om deres oplevelser under 2. verdenskrig. Bøgerne kommer gennem originale dokumenter, gribende breve og nye, uddybende interviews med eksperter helt tæt på de dramaer, der afgjorde historiens største krig. Sammen med hidtil usete billeder udgør bøgerne en opdateret og vedkommende rejse ind i de historiske begivenheder, der stadig former Europa i dag.

"Artillerist i Stalingrad" er den tyske soldat og senere krigsfange Wigand Wüsters enestående øjenvidneberetning fra slaget om Stalingrad, som varede fra august 1942 til februar 1943, og som blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Wüster beskriver de brutale bykampe, kulden, sulten og det endelige nederlag, der skulle sende ham i krigsfangenskab sammen med 90.000 tyske kammerater. Wigand Wüster (f. 1920) deltog som tysk soldat i slaget om Stalingrad under Anden Verdenskrig. Han sad som krigsfange i Sovjetunionen fra 1943-1950. Herefter fik han lov at vende hjem til Tyskland, hvor han uddannede sig til advokat.

Skæbnekamp er beretningen om krigen på Østfronten mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen set fra den sovjetiske side af fronten. Ud over de militære krigsbegivenheder kaster Niels Bo Poulsen blikket ind i krigstidens sovjetiske samfund og beskriver blandt andet livet for befolkningen under tysk besættelse, dagligdagen for russerne på den sovjetiske hjemmefront og styrets fortsatte undertrykkelse af sin egen befolkning. Et detaljeret, men også kritisk billede af Sovjetunionen i krig – og en fortælling, der trækker historien op til i dag, hvor Den Store Fædrelandskrig i nutidens Rusland er blevet ophøjet til en hellig fortælling, som ikke må udfordres.

"De bitre kampe i Stalingrads ruiner, rædslerne på Volgaflodens mørke vande og den intense luftkrig over Stalingrad kostede hundredtusindvis af soldater og civile livet. Slaget var så udmarvende og grusomt, at selv 2. verdenskrigs mest hårdføre generaler ikke kunne undgå at blive berørt af de massive tab, som kun to mænd trak på skuldrene af: Adolf Hitler og Josef Stalin. Uden at blinke sendte de mand efter mand i døden, og slaget om Stalingrad blev den ultimative styrkeprøve mellem historiens to mest grusomme diktatorer, som begge nægtede at give op."

Slaget om Stalingrad er et af de mest blodige og voldsomme under hele 2. verdenskrig, og de mord og forbrydelser, som de nazistiske og sovjetiske soldater udsatte hinanden og byens civile indbyggere for, er næsten ufattelige. Alligevel var det dette slag, der én gang for alle beviste Den Røde Hærs overlegenhed og vendte krigslykken. Hundredtusindvis af soldater og civile mistede livet på Stalingrads trøstesløse gader, mens de to diktatorer trak i trådene fra hver sin side af frontlinjen. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Stalingrad" beretter om rædslerne fra Hitlers invasion af Rusland i 1941 til tilintetgørelsen af den store tyske 6. Armé og feltmarskal Paulus‘ overgivelse i 1943. Med isnende nærvær fortælles om tyskernes forsøg på at løbe Stalin over ende, om misinformation, internt nid og nag i begge lejre, helte og dødsforagt, angsten for det hemmelige politi, konstante bombardementer, kampvognsangreb og mand til mand-kampe med bajonetter.

Antony Beevor har udgivet flere historiske bestsellere om Anden Verdenskrig. Han er blevet hædret med adskillige priser for sit forfatterskab, er udkommet på 30 sprog og har solgt mere end seks millioner bøger.

"Antony Beevors 'Stalingrad' er i en klasse for sig, fordi den får det hele med." - Politiken



"Bogens forfatter, officeren og journalisten Antony Beevor, er en fænomenal fortæller." - Berlingske Tidende

Barbarossa er den største militæroperation i historien og et afgørende vendepunkt i 2. Verdenskrig.
I det øjeblik Hitler invaderede Sovjetunionen i juni 1941, havde han allerede tabt krigen, selvom den fortsatte fire år endnu. Invasionen med kodenavnet Barbarossa skulle udrydde sovjetisk kommunisme, likvidere jøderne og skabe Lebensraum for det tyske herrefolk. Hvis planen var lykkedes, havde Hitler haft Europas skæbne i sine hænder, men i stedet førte den til tilintetgørelsen af Det Tredje Rige. I løbet af seks måneders krig blev millioner af mennesker dræbt eller sårede, mens soldater på begge sider begik hårrejsende overgreb uden sammenligning i krigshistorien.
Jonathan Dimbleby fortæller ikke kun om selve angrebet, men også om det politiske og diplomatiske spil, der gik forud. Dimbleby har haft adgang til nyt arkivmateriale, bl.a. fra russiske kilder, som afslører, hvordan invasionen af Sovjetunionen ødelagde Hitlers vision om et Tusindårsrige.

Jonathan Dimbleby (f. 1944) er historiker og forfatter og har en grad i filosofi fra University College, London. Han har arbejdet med tv-dokumentar hos BBC og ITV og udgivet flere bøger, bl.a. om 2. Verdenskrig.