Søgeresultater: 10

Computere med kunstig intelligens er programmeret til at efterligne menneskets evne til at lære nye ting og tage beslutninger. Vi har udviklet kunstig intelligens, fordi det kan være en hjælp for os mennesker. For eksempel til at afsløre sygdomme eller hjælpe soldater i krig.

Men et intelligent system kan også være farligt, hvis det bruges forkert.

Nogle mener, at vi i 2045 har lavet en computer, der er lige så stærk som alle menneskelige hjerner tilsammen. Det kan virke skræmmende. For hvad gør vi, hvis computeren mener noget, som vi ikke er enige i? Jesper Allerup er ekspert i robotter og kunstig intelligens og har arbejdet for blandt andre Region Hovedstaden, Dansk Industri, Styrelsen for Forskning og Innovation og Center for Regional Udvikling.

Humør, Oplysning, Populær musik, Livsglæde og Aktivitet - "H. O. P. L. A." - hed et af Otto Leisners mest elskede tv-programmer. De fem ingredienser var lige efter Leisners hoved og de grundlæggende værdier, han styrede efter gennem hele sit 91 år lange liv. I mere end 40 år var Otto Leisner indbegrebet af uforpligtende og begavet underholdning for hele familien. "Pladeparade", "Krobal", "Den Gyldne Pil", "Fup eller Fakta" og "Kvit eller Dobbelt". Otto Leisners programmer samlede i årevis danskerne foran skærmene i antal, man i dag kun ser til de helt store sportsbegivenheder. I denne bog fortæller Henrik Vesterberg historien om den musik- og teater-begejstrede amagerdreng, der voksede op i beskedne kår og ad snirklede veje fandt sin helt egen plads inden for de gryende elektroniske massemedier. I radioen i 1940'erne og 1950'erne og på tv helt frem til 1980'erne udførte Danmarks første og største tv-stjerne et stort pionerarbejde, der nok sikrede ham popularitet, men ikke var fri for omkostninger. I lange perioder var Otto Leisner lige så forkætret og hadet af kultureliten, som han var elsket og afholdt af den brede befolkning. Historien om Otto Leisner er samtidig fortællingen om underholdningens historie i Danmark fra 1930'erne til opgøret med Danmarks Radios monopol i 1980'erne.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund.



Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse?



Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks diagnosticerer den digitale tids børnesygdomme og undersøger, hvordan vi med digital dannelse kan undgå, at børnesygdommene bliver til kroniske lidelser.

"Et godt, kompakt overblik over de mangeartede udfordringer, den digitale tidsalder har stillet os over for."– Journalisten



"Med både aktuelle cases (...) og skarpe samtidsanalyser giver bogen en håndsrækning til alle, der savner en kritisk, konstruktiv tilgang til nye sociale medier."- Børn&Unge Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Camilla Mehlsen, cand.mag., rådgiver og foredragsholder. Forfatter til bl.a.Teknologiens testpiloter(2016) og bidragyder tilStyrk unges digitale dannelse(2017). Didaktisk leder af projektet Digital (Ud)Dannelse D.U.D.E, Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. Vincent F. Hendricks, dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi. Leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Har bl.a. udgivetSpræng boblen(2016),Fake news(2017) sammen med Mads Vestergaard ogKæmp for Kloden(2018) sammen med Claus Strue Frederiksen.

Efter i årevis at have været kendt som dansk journalistiks skarpretter, fik Henrik Qvortrup selv kærligheden at føle, da Se og Hør-sagen brød ud i foråret 2014. Forud var gået en karriere, der har været mere farverig end de flestes: fra diverse dagblades politiske redaktioner, over årene som spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, til den varme stol som chefredaktør på Se og Hør og senest som respekteret kommentator på TV 2. "Q" er en frontberetning fra 25 år i journalistik og politik med Danmarks nok mest kontroversielle mediemand som fortæller – fra hans første, begejstrede møde med den politiske journalistik til sladderbladsjobbet, der med års forsinkelse væltede læsset. Persongalleriet spænder fra Anders Fogh Rasmussen til Casper Christensen; vi er med under Tamilsagen og Se og Hørs Miss Solskin-konkurrence. Der er op- og nedture, ven- og fjendskaber. Og der bliver ikke lagt fingre imellem, hverken hvad angår egne fejl og forkerte valg – eller andres.

"Sidste nyt fra Berlin" analyserer den danske pressedækning af Hitlers magtovertagelse i Tyskland og de uhyrligheder, der fulgte efter. Bogen giver et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold. De måtte konstant manøvrere i et vanskeligt krydsfelt af magtinteresser, som indsnævrede mulighederne for, hvad der kunne fortælles om forholdene i Tyskland. "Sidste nyt fra Berlin" er et studie i censurens og propagandaens mekanismer, nazismens fascinationskraft og den fjerde statsmagts afmagt. Det er også en historie, der peger ind i vor tid, hvor frygten for en gentagelse af 1930’ernes fejl spøger. Lars-Martin Sørensen (f. 1964). Film- og mediehistoriker og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Ansvarshavende redaktør for filmmagasinet "Kosmorama". Ph.d.-afhandling om den amerikanske besættelsescensur af japansk film fra 1945-52 udgivet i USA. Har siden 2010 forsket i dansk film, særligt besættelsestidens filmkultur.

"Factfulness" handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er.
Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande?
I "Factfulness" forklarer Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid.

"En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst – en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." – Bill Gates Hans Rosling blev født i Sverige i 1948 og var uddannet læge. Fra 1997 var han professor i international sundhed på Karolinska Instituttet. Hans Rosling er blevet udnævnt af TIME som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer, og hans TED Talks er samlet blevet set mere end 20 millioner gange. Hans Rosling har skrevet denne bog sammen med sin søn og svigerdatter, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, som fortsætter arbejdet gennem den succesrige Gapminder Foundation. Hans Rosling døde af kræft i februar 2017.

Hvorfor har kunstig intelligens så stor indflydelse på vores fremtid?

Og hvad er kunstig intelligens egentlig?

Kunstig intelligens er nu kernen af forretningen for nogle af de mest værdifulde selskaber i verden, og de investerer massive summer i den fortsatte udvikling af kunstig intelligens. Under dem vokser en underskov af start-ups fokuseret på anvendelsen af kunstig intelligens, drevet af ambitiøse grundlæggere og investorer med dybe lommer. Sammen med mere etablerede virksomheder har de planer om at revolutionere stort set alle sektorer med kunstig intelligens med nye intelligente tjenester og produkter. På den internationale scene har Rusland, USA og Kina startet et kapløb om at blive førende indenfor kunstig intelligens, hver med håbet om at blive den verdensledende nation. Kampen om fremtidens magt og markeder er startet, og den handler om kunstig intelligens.

For de fleste er kunstig intelligens dog stadig noget abstrakt, som gemmer sig på fjerntliggende servere placeret i en lige så uhåndgribelig sky. Men kunstig intelligens er i virkelighed ikke så komplekst, og mekanikken bag er ofte inspireret af simple principper fra biologiens verden. Forstår man principperne, og hvordan de efterlignes i computeren, forstår man også, hvad kunstig intelligens er, og hvordan det kan bruges.

Kampen om fremtiden - forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder er den første bog på dansk, der i et letforståeligt sprog går bag om begrebet og giver en grunding indføring i årsagerne til kampen om at udvikle bedre kunstig intelligens, hvad kunstig intelligens egentlig er, og guider dig til, hvad du skal tænke over, når du vil anvende kunstig intelligens.

ADVARSEL: Denne bog vil ændre dit syn på din smartphone – og dig selv – for altid! Imran Rashid og Søren Kenner har allerede skabt international debat ved at afsløre de mind hacks, som Facebook, Apple og Google bruger for at fastholde dig (og dine børn) i en ’altid med-altid på’- digital adfærd, der er svær at styre. I OFFLINE tager de dig med ind i en hemmelig techverden, hvor målrettet afhængighedsdesign bruges til at påvirke din identitet, din virkelighedsopfattelse og din evne til at indgå i sociale sammenhænge – og hvor prisen du betaler blandt andet indbefatter stress, koncentrations besvær og en dårligere evne til at træffe fornuftige beslutninger. Et mustread, hvis du og dine børn bruger smartphones, tablets og i det hele taget bruger tid på sociale medier, onlinespil eller endda bare på onlinenyheder. Lær at genkende manipulationen, undgå digital forurening og få hjælp til sundere digitale vaner.

HOV, ET EGERN! er en selvhjælpsbog til dig, der gerne vil have bedre styr på din digitale tjekkeadfærd. Det er også en bog helt uden skærmskyld og løftede pegefingre. I stedet giver cand.psych. Anders Colding-Jørgensen en spændende indføring i psykologien bag vores tjekkeri af skærme. Debatterende og kritisk kaster han samtidig et blik på tidens populære forklaringer om dopamin, FOMO og de sociale mediers algoritmer.
Bogen bygger på psykologisk forskning og et indgående kendskab til sociale medier. Med begreber som tjekkekarrusellen, X Factor-effekten og det åbne feedbackloop får du originale begreber til at forstå din egen digitale tjekkeadfærd (hvis du har sådan én) – og konkrete ideer til at ændre den.

I dag er robotter og kunstig intelligens i stand til at udføre en stor del af det arbejde, som mennesker før tog sig af. De kan klare lagerarbejde og holde øje med, hvad vi lægger op på de sociale medier – men de er også i høj grad ved at bevæge sig ind på områder, der kræver interaktion med mennesker i hverdagen. Og det stiller helt særlige krav til situationsfornemmelse og social intelligens.
Thomas Bolander ser nærmere på, hvad der skal til, hvis kunstig intelligens i fremtiden skal kunne indgå i et frugtbart samarbejde med os mennesker. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Thomas Bolander (f. 1972) er ph.d. og professor ved DTU Compute, hvor han forsker i logik og de sociale aspekter af kunstig intelligens. Han har undervist i en lang række kurser på DTU og modtog i 2006 prisen som årets underviser samme sted. Derudover er han medlem af en række kommissioner, ekspertpaneler og bestyrelser.