Søgeresultater: 11

Søren Ryge Petersen har været fast inventar i dansk fjernsyn siden sidste halvdel af 1970‘erne, og i denne bog fortæller han de bedste historier fra et langt TV-liv – også dem, der aldrig blev vist på skærmen. Vi hører både om de mange rejser, om mødet med spændende mennesker og om haveprogrammet, der stadig bliver sendt fra Søren Ryges egen have på Djursland. Søren Ryge Petersen (f. 1945) er tv-vært, journalist, forfatter og haveekspert. Bedst kendt er han for sit haveprogram, der siden 1988 er blevet sendt direkte på DR fra hans egen have på Djursland, men han har også lavet og produceret en lang række udsendelser om natur og mennesker. Søren Ryge Petersen er vokset op som del af det danske mindretal i Sydslesvig og er uddannet cand.phil. i dansk fra Aarhus Universitet.

"""Dorph - historier fra den anden side"" handler om al den larm, Jes Dorph-Petersen har lavet i snart 55 år. I årtier har han været danskernes foretrukne nyhedsvært, og han har fortalt os historier om alt fra royale bryllupper til krige, terror og folketingsvalg.  ""Dorph -historier fra den anden side"" handler dog især om livet bag skærmen, og det ellers private privatliv. Om at være afhængig af opmærksomheden, hans ""på-gen"" er dominerende, siger han, og om at være en glad gadedreng, der elsker fodbold og fester, byture og ballade, det underholdende og folkelige. Men også om al den modstand et menneskeliv kan rumme. Det er en fortælling om fædre, mødre og sønner, om kærlighed og skilsmisse, om ensomhed, misbrug, lavt selvværd og om den depression, der ramte ham en aften i 2011, og blev et vendepunkt i hans liv."

"Ingolf Gabold - succesfuld og kontroversiel. Som dramachef i Danmarks Radio fra 1999 til 2012, var han ansvarlig for populære tv-serier som 'Nikolaj og Julie', ‘Rejseholdet', 'Krøniken', ‘Livvagterne', ‘Ørnen', ‘Borgen' og ‘Forbrydelsen'. Serierne lagde gaderne øde og vandt internationale priser. Men Ingolf Gabold formåede også at sætte sig selv i centrum. I 2016 proklamerede han, at den udskældte tv-serie ‘1864' havde været hans personlige slag mod nationalisme og Dansk Folkeparti, hvilket fik mange politikere og tidligere kolleger i tv-branchen til at tage afstand fra den pensionerede dramachef. Journalisten Kristoffer Zøllner har – udover hovedpersonen – talt med de vigtigste aktører i Gabolds liv. 'Drama – en biografi om Ingolf Gabold’ er også historien om “tyskerungen”, komponisten, katolikken, hjertepatienten, tv-direktøren, romanforfatteren, faren og ægtemanden Ingolf Gabold, der bramfrit og ærligt beretter om sit livs op- og nedture."

"At skulle overholde en deadline er noget, alle mennesker møder i deres liv. Tidsfrister er nødvendige, fordi bevidstheden om, hvornår man skal være færdig, er med til at drive en proces fremad. Når vi overskrider deadline, går det som regel ud over andre, og det kan medføre frustration, irritation og produktivitetstab. Hvordan man disponerer sin tid, er afgørende for, om man når sin deadline. Det handler TIL TIDEN. HVER GANG om. Tine Bendix har stor erfaring som leder i mediebranchen og er nu redaktør på TV 2 Nyhederne. I denne bog beskriver hun tv-mediets professionelle tilgang til deadline, det daglige og helt ufravigelige vilkår, at man når det til tiden – hver gang. Hvilke processer går man igennem, hvordan leder man sit hold, og hvordan arbejder man systematisk frem mod deadline, mens man løbende kvalificerer produktet? Med konkrete eksempler og fortællinger fra en branche, der altid udkommer til tiden. I bogen medvirker flere kendte studieværter, bl.a. Poul Erik Skammelsen fra TV 2 Nyhederne: “Deadline er også en befrielse, for det gør jo, at man når et punkt, hvor man kan sige, nu er jeg færdig, jeg er nødt til at være færdig, og så slipper man det.”"

Humør, Oplysning, Populær musik, Livsglæde og Aktivitet - "H. O. P. L. A." - hed et af Otto Leisners mest elskede tv-programmer. De fem ingredienser var lige efter Leisners hoved og de grundlæggende værdier, han styrede efter gennem hele sit 91 år lange liv. I mere end 40 år var Otto Leisner indbegrebet af uforpligtende og begavet underholdning for hele familien. "Pladeparade", "Krobal", "Den Gyldne Pil", "Fup eller Fakta" og "Kvit eller Dobbelt". Otto Leisners programmer samlede i årevis danskerne foran skærmene i antal, man i dag kun ser til de helt store sportsbegivenheder. I denne bog fortæller Henrik Vesterberg historien om den musik- og teater-begejstrede amagerdreng, der voksede op i beskedne kår og ad snirklede veje fandt sin helt egen plads inden for de gryende elektroniske massemedier. I radioen i 1940'erne og 1950'erne og på tv helt frem til 1980'erne udførte Danmarks første og største tv-stjerne et stort pionerarbejde, der nok sikrede ham popularitet, men ikke var fri for omkostninger. I lange perioder var Otto Leisner lige så forkætret og hadet af kultureliten, som han var elsket og afholdt af den brede befolkning. Historien om Otto Leisner er samtidig fortællingen om underholdningens historie i Danmark fra 1930'erne til opgøret med Danmarks Radios monopol i 1980'erne.

Det er en bog, der hylder ærligheden og rummeligheden. En bog til drømmerne, til synderne og til alle, der engang imellem har brug for, at nogen siger: Det er ok.

I "Mine mange minder" beretter den landskendte og folkekære programleder Otto Leisner om sit liv og om sin lange karriere i Danmarks Radio. Bogen indeholder minder fra barndom og ungdom, der har været en forudsætning for det senere virke, og erindringsglimt fra Leisners ofte morsomme, festlige og spændende arbejdsliv.

Otto Leisner (1917-2008) var en populær og folkekær dansk radio- og tv-vært. Han begyndte i radioen i midten af 1940’erne, og debuterede i 1955 som tv-vært. Gennem sin lange karriere var han vært for adskillige populære programmer som blandt andet "Pladeparade", "Fup eller fakta", "Den gyldne pil" og "H.O.P.L.A." Otto Leisner var ridder af Dannebrog.

Stuealteret og dummekassen. Mange navne har det kære fjernsyn, der især fra 1960’erne gav danskerne fælles vaner og oplevelser. Men tv er ikke kun sjov og journalistik. Det er også politik, og derfor blev fjernsynets fortryllende skær kontrolleret. Massemediernes propaganda i 1930’erne skræmte i efterkrigstiden, det samme gjorde Den Kolde Krig. Da verdens første kommunikationssatellit, Telstar, steg til vejrs i 1962, indvarslede den mange nye kanaler. For at holde på de danske seere fik de talende torsoer i TV-Avisen følgeskab af TV 2 i 1988. Mens fjernsynet skabte fællesskab, virker de digitale medier i dag både frisættende og opløsende. Og måske længes vi efter monopolet. I hvert fald beder politikerne DR og TV 2 om sammenhængskraft.

Hvordan er Bubber i virkeligheden? Svaret er, at han er præcis, som han virker. Bubber er bare Bubber. Eneste tilføjelse må være, at han er et væld af sjove historier. Måske flere end man lige regner med. Han elsker også at fortælle dem og er temmelig god til det. Næste spørgsmål er så, hvorfor han ikke selv skriver sin selvbiografi. For doven? For travl? For dum? Ingen af delene. Bubber er ordblind. Han kan fortælle historierne, men ikke skrive dem ned.

Hvad er det så, der gør Bubber til noget ud over det sædvanlige? Nysgerrighed, så enkelt er svaret. En ubestikkelig, ukuelig, usædvanlig nysgerrighed. Hvor almindelige journalister spørger, fordi de kan, gør Bubber det, fordi han ikke kan lade være. Fra morgen til aften spørger han alle mulige mennesker om alt muligt. Er det altid passende? Nej. Man rødmer let i hans selskab. Men det er til gengæld aldrig kedeligt.

I denne bog fortæller han om et badekar, en omvej til Paris, et tv-eventyr, en affære, et kærligt familieliv, en fyring, et wake up call midt i livet og meget, meget mere.

Om forfatteren:
Bubber har fået hjælp til at skrive denne bog af journalist Maj Juni, som er bachelor i dansk og retorik, medforfatter til bogen Amerikanske Tilstande – en rejse gennem drømmeland og skribent for en række magasiner.

Lydbogen er indlæst af Bubber.

Erindringer og dokumentar fra TV-avisen og Folkekirken

De blev kaldt skærmtrolde dengang – journalisterne på TV-Avisen, der dukkede op på Danmarks eneste tv-kanal næsten hver aften i de glade 1960´ere og stakåndede 1970´ere.

Paul Zebitz var en af dem og fortæller her en spændende historie, der river én med som en hvirvelvind gennem store og små begivenheder i de sidste fem årtier. Tæt på tidens toppolitikere.

Det er nyhedsjournalisten, der skriver om tv´s pionertid og Danmarks Radio som en god arbejdsplads med rummelighed for kreative, muntre medarbejderes trivsel – til bedste for seerne.

I 1979 bliver Paul Zebitz sognepræst, bruger sin journalisterfaring som ballast i præstearbejdet, møder folk, der sætter 2. Verdenskrig i fokus og oplever Irak-krigen som en tv-krig – med kristendommen som livets fundament.

Det er erindringer, dokumentar, debat og samtidshistorie – serveret med et glimt i øjet.

Isabella Miehe-Renard var i mere end tyve år et kendt ansigt i dansk fjernsyn. Det var en tid, der var præget af tv, arbejdsmani, usund livsstil, et indviklet kærlighedsliv og anoreksisymptomer. Som 27-årig fik hun sin første depression og flere fulgte efter... I "På" fortæller hun åbent og ærligt om et liv med lykkepiller, indlæggelser og selvmordsforsøg.

"En godt skrevet og bredt anvendelig selvbiografi, som på sober og ærlig vis bringer læseren tæt på mennesket og studieværten Isabella Miehe-Renard og den glamourøse medieverden, hun har været en del af." Lektørudtalelse af Jytte Kjær Schou Isabella Miehe-Renard (f. 1967) er journalist og studievært. Hun begyndte sin karriere i 1986 på den københavnske lokal-station Kanal 2, men efter blot to år rykkede hun til det nystartede TV 2, hvor hun blev vært på fredagsunderholdningsprogrammet Eleva2ren, der hurtigt blev meget populært. Senere har hun været vært på TV 2 Nyhederne og på DR2. I 2008 udgav hun bogen "På", hvor hun fortæller om bagsiden af medaljen, der for hende gav sig udslag i depressioner og selvmordstanker.