Søgeresultater: 60

I denne lydbog kommer vi vidt omkring. Fra Elben i år 1700 til Middelhavet i 1919. Opbygningen er kronologisk, men der er ingen direkte forbindelse mellem historierne – andet end at de alle handler om hvad jeg synes er spændende beretninger fra flådens virke til søs.

Bogen afdækker diskrimination, svigt og uformåen, men tegner også et håbefuldt billede af en ny generation, der vil have sex, børn, uddannelse og arbejde på lige fod med alle andre. Som ikke vil tvangsnormaliseres, men står ved, hvem de er. ‘Unormale mennesker’ er en personlig beretning om værdier, lykke, succes og normer.

"Julius" er beretningen om den unge mand, der i 1885 forsøgte at dræbe konceilspræsident J.B.S. Estrup med to skud på Toldbodvejen i København. Et af de eneste attentatforsøg mod en dansk toppolitiker i nyere tid.

Attentatforsøget blev begået af typografen Julius Rasmussen. Julius bærer i historien på en desperat politisk idealisme – og hans tankeverden spejler samtidens politiske spændinger. Selvom han vil den danske regeringsleder J. B. S. Estrup til livs, ender han dog med først og fremmest at sætte sit eget liv på spil.

I "Julius" kombinerer tidligere chefredaktør og forfatter Vagn Nygaard (1929-2012) den historiske roman med fagbogen, ved på baggrund af omfattende researcharbejde skiftevis at fortælle Julius' fiktionaliserede historie, informerert af de virkelige hændelser, og flette den ind i samtidens store og små politiske begivenheder og samfundsstrømninger.

En historie om politisk vold i Danmark, der som en næsten enestående historisk undtagelse samtidig understreger, at politisk motiveret vold har været mere eller mindre fraværende i det danske folkestyre.

Vagn Nygaard (1929-2012) var en dansk journalist, redaktør og forfatter. Han udgav efter et lang karriere inden for journalistik og redaktørarbejde, en række fag- og skønlitterære bøger; herunder barndomsbogen ”Livet på sletten” (2003) og ”Over havstok og sten” (1999).

Da PETER ADLER ALBERTIS svindel var gjort op, stod der helt nøjagtigt 14.462.268 kroner og 29 øre i anklageskriftet. Danmarks justitsminister indtil 1908 faldt fra magtens tinde og kunne nu se frem til flere år i tugthus. Svindlen startede lang tid før, ALBERTI blev justitsminister. Via sin fars netværk, sin funktion som formand for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse og leder af Smøreeksportforeningen havde Alberti nem adgang til penge – penge, der ikke var hans, men blev brugt, som om de var. Ugennemsigtige regnskaber, økonomisk urent trav, risikable handler med sydafrikanske guldaktier og suspekte boligspekulationer i København var indbegrebet af Alberti. Mistanker og beskyldninger klæbede til ham. ALBERTI blev trods alt dette valgt ind i Folketinget og senere justitsminister under Venstres første statsminister J.C. Christensen. Alberti var en handlekraftig politiker, var med til at bringe dansk politik ud af stilstanden, men var også en populistisk opportunist og kompromisløst brutal over for den kritiske presse og sine politiske modstandere. I årene som justitsminister blev ALBERTI mere og mere forblændet af sin egen magtfuldhed og fortsatte svindlen, der tog til i styrke. Lige indtil presset på ham blev for voldsomt, afsløringerne kom for tæt på, og han meldte sig selv til politiet.

”Jødeparagraffen”. Det var politikerslang for den paragraf, der blev vedtaget af Folketinget i marts 1939. Paragraffen var nemlig tænkt som et værn mod den nazistiske antisemitisme, der føg op over den danske grænse. I årene forinden var en række aktivister blevet dømt for at have hånet den ”jødiske race” ved at kalde dem parasitter, rentehajer og pestbylder. Få troede på disse myter, men justitsministeren fandt dem farlige for demokratiet. Hans svar blev § 266 b, i daglig tale kaldt racismeparagraffen. Den gjorde racistiske ytringer strafbare – hvilket har været kontroversielt lige siden. For hvor meget kan man egentlig begrænse demokrati og ytringsfrihed i forsøget på at beskytte begge dele?

Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

Lars Møller giver i "Specialoperationer" et indblik i, hvad specialstyrkerne lavede under den kolde krig, og hvad de laver i dag. Styrkens udvikling og filosofi gennemgås, inden der tages hul på nogle fantastiske historier.



Bogen giver desuden et indblik i de italienske specialstyrker, der skabte inspirationen til dannelsen af Navy Seals og frømandskorpset, helt tilbage under anden verdenskrig.



"Specialoperationer" er en bog om frøerne og jægerne, der gør det umulige muligt, og som har leveret afgørende indsatser inden for den nyere historie. Oberst Lars Møller har desuden skrevet "Operation Bøllebank" og "Snigskytter".

Lars R. Møller er tidligere oberst i Forsvarskommandoen. Han har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser i Forsvaret heriblandt "Det danske Pearl Harbor" (2008), "Vi slår ihjel og lever med det" (2010) og "Operation Bøllebank" (2011).

"Med lov skal land bygges". De ikoniske ord indleder Jyske Lov og bliver stadig brugt som ideal for et samfunds opbygning. Men Jyske Lov indeholder ikke moderne samfundsidealer. Tværtimod. Loven så dagens lys på et tidspunkt, hvor store politiske forandringer var på vej, og landet gik fra stabilitet til kaos. Måske var ordene og lovens fortale et partsindlæg i striden. Jyske Lov viser et samfund med store sociale forskelle, og hvor store dele af befolkningen var underlagt husfaderens vilje. Forbrydelser kunne man betale sig fra, og anklagede kunne sværge sig fri, hvis andre ville give dem et godt skudsmål.

Selvom priserne steg op gennem 1960'erne, ville danskerne stadig have deres billige smøger og sprut. Smugling blev derfor noget lig en folkesport. Cigaretter, whisky, penge og piger går helt tæt på dette stykke af dansk kriminalhistorie.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Moderskab og Mødrehælp fejrer mødrehjælpens arbejde gennem mere end 100 år. siden de første mødrehjælpsorganisationer blev grundlagt, har ildsjæle kæmpet for, at kvinder kan skabe et varmt, trygt og udviklende liv for sig selv
og deres børn. et arbejde, der fortsætter og udvikles hver eneste dag i dagens Danmark.

Samfundets syn på moderskabet har ændret sig drastisk de seneste 100 år. Engang gjorde en graviditet en ung kvinde forlegen, i dag viser hun stolt sin mave frem. Hvor moderskabet tidligere var et skæbnevilkår, kvinder måtte tage på sig, er det i dag et valg, den enkelte selv træffer. I takt hermed er kvinders og børns vilkår og rettigheder blevet sikret gennem reformer ført an af visionære ildsjæle og organisationer. Mødrehjælpen har været central i hele denne udvikling og haft en uvurderlig rolle både for samfundet og for den enkelte kvinde, der har fået hjælp.

I MODERSKAB OG MØDREHJÆLP fortæller journalist og forfatter PIA FRIS LANETH indlevende om moderskabets udvikling og om Mødrehjælpens arbejde gennem mere end 100 år. Samtidig viser bogen med otte stærke portrætter af unge mødre, hvor kampen for moderskabet står i dag. De otte kvinder fandt det alle som ganske unge meningsfuldt at blive mødre trods fordomme, hykleri og bedrevidende argumenter fra omgivelserne. Alle har de oplevet små og store kampe for deres valg, og alle har de på et tidspunkt fået vigtig støtte fra Mødrehjælpen, som familie, venner eller det offentlige ikke kunne tilbyde.

LEKTØRUDTALELSE
"En velfortalt, let tilgængelig og vigtig historie om de mange aspekter af moderskabets historie og Mødrehjælpens arbejde gennem de seneste 100 år. For alle, der er engageret i samfundsudviklingen. Forfatteren er kendt for den populære Lillys Danmarkshistorie." - Lektør: Anny Skov Madsen

OM FORFATTEREN
pia Fris laneth (f. 1956) er journalist, foredragsholder og forfatter til blandt andet „respekt – historier fra settlementet på Vesterbro" og „lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer".

Med Fornøden Dristighed samler 12 dramatiske beretninger fra den danske flådes historie.