Søgeresultater: 60

Lars Møller giver i "Specialoperationer" et indblik i, hvad specialstyrkerne lavede under den kolde krig, og hvad de laver i dag. Styrkens udvikling og filosofi gennemgås, inden der tages hul på nogle fantastiske historier.



Bogen giver desuden et indblik i de italienske specialstyrker, der skabte inspirationen til dannelsen af Navy Seals og frømandskorpset, helt tilbage under anden verdenskrig.



"Specialoperationer" er en bog om frøerne og jægerne, der gør det umulige muligt, og som har leveret afgørende indsatser inden for den nyere historie. Oberst Lars Møller har desuden skrevet "Operation Bøllebank" og "Snigskytter".

Lars R. Møller er tidligere oberst i Forsvarskommandoen. Han har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser i Forsvaret heriblandt "Det danske Pearl Harbor" (2008), "Vi slår ihjel og lever med det" (2010) og "Operation Bøllebank" (2011).

"Med lov skal land bygges". De ikoniske ord indleder Jyske Lov og bliver stadig brugt som ideal for et samfunds opbygning. Men Jyske Lov indeholder ikke moderne samfundsidealer. Tværtimod. Loven så dagens lys på et tidspunkt, hvor store politiske forandringer var på vej, og landet gik fra stabilitet til kaos. Måske var ordene og lovens fortale et partsindlæg i striden. Jyske Lov viser et samfund med store sociale forskelle, og hvor store dele af befolkningen var underlagt husfaderens vilje. Forbrydelser kunne man betale sig fra, og anklagede kunne sværge sig fri, hvis andre ville give dem et godt skudsmål.

Selvom priserne steg op gennem 1960'erne, ville danskerne stadig have deres billige smøger og sprut. Smugling blev derfor noget lig en folkesport. Cigaretter, whisky, penge og piger går helt tæt på dette stykke af dansk kriminalhistorie.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Den 18. august 2000 fejrede Slædepatruljen Sirius sit 50 års jubilæum. I "Sirius gennem 50 år" beretter tidligere Siriusmænd om deres år med patruljen i den smukke og barske grønlandske natur. Gennem beretningerne får man et sjældent indblik i de vilkår, patruljen må arbejde under. Vi hører om hverdagene med de ensformige rutiner og om de dramatiske hændelser, som koster liv og lemmer for mænd og hunde.

Udover de personlige beretninger består bogen af en indledende beskrivelse af forløbet op til Sirius’ oprettelse og af de opgaver, patruljen varetager. Ordforklaringer, faktalister og adskillige henvisninger til patruljens ruter er også at finde i bogen.

Bogen er redigeret af Peter Schmidt Mikkelsen, som selv gjorde tjeneste i patruljen i 1977-79. Forfatteren Peter Schmidt Mikkelsen (f. 1954) er født i Vestjylland, men har gennem livet opbygget et stærkt bånd til Grønland. Det har han både som medlem af Slædepatruljen Sirius fra 1977-1979, som medarbejder på Thule Air Base og på ekspeditioner i Grønlands Nationalpark. Han er desuden medstifter at Nordøstgrønlandsk Kompagni ’Nanok’ og har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser i Grønland og Siriuspatruljen.

"De forbudte billeder" fortæller om tiden før pornografiens frigivelse. Om kampen mellem frisind og censur, den svære balance mellem kriminalitet og kunst, videnskab og lidenskab.
Politiets IV Inspektorat fik til opgave at bekæmpe utugt og usædelighed i Danmark. De beslaglagde massevis af billeder, bøger og andet materiale, som man dengang anså for at være stødende og ikke mindst undergravende for samfundsmoralen.
Med udgangspunkt i denne samling af konfiskeret materiale fortæller leder af Politimuseet Frederik Strand et stykke mindre kendt danmarkshistorie: Fra 1866 hvor det blev forbudt at sælge og distribuere utugtigt materiale og frem til frigivelsen af billedpornografien 1969.

Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han har tidligere udgivet "Efterforskningens anatomi", "Rejseholdets historie" (sammen med Ove Kryger Rasmussen), "Uopklaret" og "Jagten på morderne stopper aldrig".

I 1753 skete der et tragisk uheld på fregatten Falster, mens den lå for anker ud for Marokkos kyst. Skibet, der befandt sig i Nordafrika for at aflevere kongelige beskyttelsespenge til lokale pirater, brændte, og flere søfolk druknede. Den unge søkadet Peter Schiønning var med og noterede detaljerne i sin dagbog, som giver et unikt indblik i den danske flådes storhedstid. Fra 1720 til 1801 var Danmark ikke for alvor i krig, og den lange fredsperiode blev et højdepunkt i flådens historie. Men selv i fredstid var livet om bord ikke noget for landkrabber. Flådens togter bød på havnebesøg på horehuse og snobberi om rang og ære, kistekammerater, blødende skørbug, tørre beskøjter og den nihalede kat. Dengang fandtes der rigtige søfolk.

Bog om flådens sænkning 29. august 1943, der beskriver Søværnets historie fra ”skammens dag” den 9. april 1940 og frem til den dramatiske augustmorgen i 1943, hvor flåden sænkede sig selv. Han giver her ordet til en lang række af de personer, der spillede en rolle i en aktion, som var med til at sikre, at Danmark efter krigen blev talt mellem Tysklands fjender.

Waffen-SS udviklede sig i løbet af Det Tredje Riges historie fra en beskeden livgarde for Hitler til at være en multietnisk og transnational massehær, som over en million mand passerede igennem. Et af de mest forbløffende paradokser i moderne militærhistorie. Flertallet af soldaterne kom fra Tyskland, men styrkerne talte mænd fra hele Europa; syd og øst, såvel som nord og vest. Soldaterne i Waffen-SS blev indsat på stort set alle europæiske fronter og i alle former for krig og ugerninger. De deltog i Holocaust, blev indsat i partisanbekæmpelse på Balkan, kæmpede mod de allierede hære i Italien, gjorde tjeneste på Vestfronten og mødte Den Røde Hær på Østfronten fra Nordkap til Kaukausus. Historikerne Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith har skrevet den hidtil mest omfattende samlede historie om Waffen-SS

Med vedtagelsen af landets første børnelov i 1905 trådte myndighederne for alvor ind bag hjemmets fire vægge og gjorde børneopdragelse til et statsligt anliggende i sager, hvor fordrukne eller fraværende forældre slog eller ikke slog til. Det offentlige rykkede ind på de kristne filantropers og hattedamernes enemærker og har siden skabt store forandringer på børnehjem og hos plejefamilier. De politiske intentioner har været de bedste, men virkeligheden har til tider vist sig ond og grusom. Børneforsorgens historie spænder vidt – fra børnenes ven, Peter Sabroe, der for 100 år siden ”kidnappede” børn for at redde dem fra misrøgt og mishandling, til børnenes statsminister, der i 2019 sagde officielt undskyld til Godhavnsdrengene.

“Grundloven” er en del af den nye serie #danmarkshistorier, der er en serie af letlæste fagbøger til børn i 4.-6. klasse. Bøgerne omhandler emner fra dansk historie og er velegnede til faglig læsning på mellemtrinnet.

Lars R. Møller giver et portræt af krigens ensomme ulve: Snigskytterne. Møllers egne erfaringer med snigskytter stammer fra "den anden side af sigtekornet" – han er mere end én gang blevet beskudt af disse spøgelseskrigere. I bogen har han vendt sin frygt til nysgerrighed og beskriver snigskytternes metoder, den psykologi, der ligger bag det overlagte drab, den teknologiske udvikling fra middelalderens langbuer til den moderne verdens computerstyrede kikkertsigter. Møller gennemgår snigskytternes historie, fra pelsjægerne i Louisianas sumpe over vinterkrigen i Finland, hvor en lille gruppe jægere på ski kæmpede imod den røde hær, til Vietnams jungle og vore dages ørkenkrige. LARS R. MØLLER, oberst i Forsvarskommandoen, er forfatter til bl.a. Operation bøllebank (2001) og Vi slår ihjel og lever med det (2010). Møller har et stort publikum blandt de danske soldater og er kendt i de danske medier som en kontroversiel debattør. Hans bøger er blevet rost for deres rå fortællestil og skarpe indsigt, der tør tage fat om emner, som andre viger tilbage for. Han er blevet tildelt flere dekorationer og udmærkelser, bl.a. Kommandørkorset og Ebbe Muncks mindemedalje.