Søgeresultater: 20

I "Panseren & tøsen" fortæller eks-politimand Erik Hauervig og Marlene Simoni, der tidligere har været prostitueret, om 35 år i en verden, som de fleste danskere aldrig vil kende til.



I bogen fortæller de hver deres historie, fra deres side af loven. Erik Hauervig har været politimand med speciale i prostitution, og har i årtier har kæmpet for ulovliggørelsen af prostitution, blandt andet gennem organisationen NEWLIVES. Marlene Simoni fortæller åbent om, hvordan hun endte som prostitueret og den lange kamp for, at vende tilbage til et normalt liv.



"Panseren & tøsen" er en skarp bog, fyldt med holdninger og perspektiver. Erik Hauervig (f. 1949) var i mange år ansat ved Københavns politi og arbejdede ti år på Vesterbros gader, hvor han målrettet bekæmpede prostitution og kvindehandel. I 2012 debuterede Erik Hauervig med krimien "Det onde netværk", som er baseret på hans barske oplevelser som politimand i det københavnske natteliv. Marlene Simoni (f. 1970) er tidligere prostitueret og holder nu foredrag og fortæller om sit hårde liv på gaden.

Som leder af Rejseholdet bliver Bent Isager-Nielsen i efteråret 1999 tilkaldt til en makaber sag på Vestsjælland. To børn har fundet noget, der ligner torsoen af et menneske på et blussende bål i skoven.

Dermed starter en intens efterforskning i en sag, hvor det det i første omgang er umuligt at afgøre, om ofret er en mand eller en kvinde, og gennem bogen bliver læseren inddraget efterforskningen skridt for skridt.

Intet drab er nogen sinde blevet opklaret af en enkelt mand. Drabsefterforskning er et holdarbejde, og i Efterforskerne fortællert Bent Isager Nielsen om sit tætte samarbejde med retsmedicinere og retsantropologere..

Et samarbejde, der ofte bidrager med netop den lille brik, der får hele puslespillet til at gå op.
Med udgangspunkt i den konkrete efterforskning fortæller Bent Isager Nielsen, retsmediciner Hans Petter Hougen og retsantropolog Niels Lynnerup om deres arbejde og ikke mindst samarbejde, og de beretter om detaljer fra en lang række sager, de har arbejdet med gennem tiden. Bent Isager-Nielsen er tidligere leder af Rejseholdet og har mere end 20 års erfaring med mord. GW Thomas Brunstrøm er journalist, tidligere ansat på Ekstra Bladet.

Kan man håndhæve loven og samtidig bryde den i den gode sags tjeneste? René Dahl Andersen var politiets wonder boy, indtil det gik galt. Hærdet er et unikt og ærligt indblik i, hvordan uropatruljen og dens arvtager arbejdede. Hvordan lovene på et tidspunkt gled i baggrunden, da en flosset moral og indbildsk retfærdighedssans blev ledetråden. I Hærdet følger vi René, den unge nordjyske politibetjent, der tager til København med en drøm om at komme ind i den mest berømte og berygtede patrulje. Da drømmen bliver til virkelighed, kastes han på dag ét ind i en gråzone mellem samfundets bund og toppen af dansk politi. René giver et unikt indblik i, hvordan han og kollegerne arbejdede i et hårdt miljø blandt pushere, narkomaner, hemmelige kilder og meddelere. Indimellem på kant med både retsplejelov og straffeloven, for ude på gaden var det vigtigst, at det var de rigtige forbrydere, der kom i fængsel. Efter års arbejde som urobetjent, kildefører og undercoveragent for PET kunne René ikke længere selv navigere i rigtigt og forkert. Efter 20 år i politiet og i en blanding af magtesløshed og storhedsvanvid blev han selv kriminel. Han stjal et par dyre designerlamper fra sin arbejdsplads på Politigården og beseglede dermed sin egen skæbne. René Dahl Andersen, født 1972 i Hørby, Nordjylland. Sergent ved Prinsens Livregiment i Viborg 1992-1994. 20 år i Københavns Politi (1998-2018). Uddannet undercoveragent ved FBI i 2006 og har arbejdet som UC-agent i en årrække. Narkotikabetjent i en årrække med højeste danske uddannelse som kildefører. Casper Fauerholdt, født 1989. Uddannet journalist fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Arbejder som freelance-journalist på aviser, magasiner og TV 2. Har skrevet bøgerne Bag låste døre, Store drømme og Huset vinder altid.

Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand. Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt. For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene." En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele. I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

Bander, bomber og bagmænd er Mogens Lauridsens historie om sine 40 år i politiet, år, som har budt på lidt af hvert.

Vlado Lentz brænder for sit arbejde i færdselspolitiet. I over 30 år har han kørt de danske veje tyndt i patruljevognen eller på sin store motorcykel for at holde et vågent øje med bilister, cyklister og alle de andre. Han har set det meste, men kan stadigt forbløffes over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken.

Landbetjent i storbyen er politiassistent Rud Ellegaards fortælling fra et liv som gadebetjent på stenbroen. Her er menneskeligt armod hans arbejdsfelt, og til dagligt møder han mennesker, der har trukket det korteste strå i livet, både på gaden og i de mange dårlige boliger.

POLITIASSISTENT ANDREAS HOGSTED TROEDE, HAN HAVDE LAVET SIT LIVS SAG Efter tips fra meddelere i det kriminelle miljø og en velplanlagt ransagning i Frederiksværk var det lykkedes at anholde en mand med Bandidos-relationer med halvandet kilo amfetamin i en plasticpose. Det var en af politikredsens største narkofangster det år, og det lignede en formssag, mandens øjeblikkelige tilståelse taget i betragtning. Men hjemme på stationen udviklede efterforskningen sig til et ydmygende forhør af den unge betjent, spundet op på sladder, skidtsnak og en grundløs anklage om ulovlige metoder. Da den 7. november 2013 var omme, havde karrierens største dag forvandlet sig til Andreas Hogsteds sidste i dansk politi. Den 9. kreds er en fortælling om en retskaffen ung mand, der gik ind i politiet for at bekæmpe rockere og narko, men efter 12 år måtte indse, at hans drøm ikke kunne udleves i Danmarks 9. politikreds. Med afsæt i en whistleblower-historie og snesevis af kilder fra politiets rækker afdækker journalist Kristian Brårud Larsen, hvordan Nordsjællands Politi siden politireformen i 2007 har været styret af jagten på bonusser og karrierehop frem for lov og orden. Det er historien om sminkede statistikker, nypressede uniformer og rockere, der har en safe haven i det rigeste hjørne af Danmark, mens nordsjællændernes tryghed daler, og mængden af uopklarede forbrydelser stiger.

I 1977 begyndte 18 kvinder på Politiskolen. De blev Danmarks første kvindelige politibetjente, og de var med til at bryde en af samfundets allersidste rent mandsdominerede bastioner ned.

I "Selvfølgelig kan vi det" fortæller 14 tidligere og nuværende kvindelige betjente om modtagelsen hos politiet, om jobbet og om udviklingen i forholdet mellem mænd og kvinder – både i samfundet, på arbejdsmarkedet, i hjemmene og på uddannelsesinstitutionerne. Preben Lund (f. 1955) er forfatter, journalist og tidligere fængselsbetjent. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden været ansat ved P4 Midt og Vest, Grønlands Radio og DRs Radioavisen. Sara Wiese (f. 1988) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun er ansat ved DR og har tidligere blandt andet været chefredaktør ved Kjerteminde Avis.

Hvordan er det at være politimand i Danmark? Som dreng oplevede jeg stor respekt for politiet, og for mange var det et kald at blive politimand. For mig var det en barndomsdrøm, der blev opfyldt, da jeg blev ansat. Desværre er respekten for en politimand ikke den samme i dag. Jeg har haft 42 spændende år i politiet med talrige spændende oplevelser, heraf flere på den mørke side af Retsplejeloven. I min historie vil jeg forsøge at give læserne et indblik i de mange forskellige og spændende sager, en politimand kan komme til at arbejde med. Jeg har arbejdet med stort set alt lige fra færdselsloven til kvindehandel og drab. Jeg har arbejdet undercover på Vesterbro. Jeg har været kriminalpolitiets kontaktmand til Christiania. Jeg har gennem ni år været kontaktmand til prostitutionsmiljøet. Jeg har været livvagt for kongehuset og adskillige sikkerhedstruede personer.

De seneste 30 år har Henrik Oryé ofte været med i forreste række, når der var store spektakulære politiaktioner i København.
"I politiets frontlinje" er hans dramatiske og øjenåbnende fortælling fra gadeplan om de store sager, der ramte overskrifterne: opgøret med bz’erne ved Sorte Hest, masseanholdelsen under COP 15-topmødet, rydningen af Ungdomshuset, terrorangrebet på Krudttønden, kampen mod rockere og bandegrupperinger – og håndteringen af de store fodboldkampe med tilskueruroligheder.
Men bogen fortæller også historien om at blive suspenderet fra tjeneste på grund af Tibet-sagen, der stadig er under efterforskning. Den undersøgelse gør, at Henrik Oryé ikke foreløbig kan vende tilbage til det politiliv, han i mange år levede og åndede for. Siden han blev optaget på Politiskolen i 1986, har Henrik Oryé (f. 1963) blandt andet arbejdet som anklager, hundefører, delingsfører, vagtchef og indsatsleder. Han er i øjeblikket suspenderet fra tjeneste på grund af den omdiskuterede Tibet-sag og venter på afgørelsen fra en ny undersøgelseskommission. "I politiets frontlinje" er skrevet i samarbejde med Jakob Fälling (f. 1972), der er cand.scient.soc. og arbejder som skribent, redaktør og underviser med speciale i fortællende journalistik.