Søgeresultater: 19

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

De seneste 30 år har Henrik Oryé ofte været med i forreste række, når der var store spektakulære politiaktioner i København.
"I politiets frontlinje" er hans dramatiske og øjenåbnende fortælling fra gadeplan om de store sager, der ramte overskrifterne: opgøret med bz’erne ved Sorte Hest, masseanholdelsen under COP 15-topmødet, rydningen af Ungdomshuset, terrorangrebet på Krudttønden, kampen mod rockere og bandegrupperinger – og håndteringen af de store fodboldkampe med tilskueruroligheder.
Men bogen fortæller også historien om at blive suspenderet fra tjeneste på grund af Tibet-sagen, der stadig er under efterforskning. Den undersøgelse gør, at Henrik Oryé ikke foreløbig kan vende tilbage til det politiliv, han i mange år levede og åndede for. Siden han blev optaget på Politiskolen i 1986, har Henrik Oryé (f. 1963) blandt andet arbejdet som anklager, hundefører, delingsfører, vagtchef og indsatsleder. Han er i øjeblikket suspenderet fra tjeneste på grund af den omdiskuterede Tibet-sag og venter på afgørelsen fra en ny undersøgelseskommission. "I politiets frontlinje" er skrevet i samarbejde med Jakob Fälling (f. 1972), der er cand.scient.soc. og arbejder som skribent, redaktør og underviser med speciale i fortællende journalistik.

"Brosten og andet kasteskyts bogstavligt talt regnede ned over os. Som noget nyt bemærkede jeg, at der også var store og små skår af termoglas blandt kasteskytset. Vi var under så voldsom beskydning, at vi risikerede at blive ramt i hoved- og benhøjde samtidigt. Mens jeg stod og vaklede rundt i bunker af brosten, der lå spredt ud over hele gaden, hørte jeg en høj stemme bag mig, fra samme retning som de øvrige kommandoer var kommet fra. Det var et højt og skingert råb, der nærmest lød panisk: "Skyd, skyd, skyd!""

Under en byge af brosten og glasskår rettede dansk politi for første gang i fredstid deres pistoler mod en menneskemængde. En fredelig demonstration mod EU på Nørrebro udviklede sig til voldsomme gadekampe mellem politi og demonstranter, og i nattens turmult blev 113 skud affyret af en politistyrke, der ikke var forberedt på den eskalerende situation. Det blev startskuddet til en af de mest omdiskuterede retssager i det politiske Danmark. Daværende kriminalassistent Carsten Ørum var en af betjentene på arbejde den skæbnesvangre aften. I "Bag skjoldet" skildrer han natten, hvor alle mistede kontrollen, tiden efter, hvor ledelsen svigtede, og det politiske efterspil, hvor ingen var vindere.

Carsten Ørum (f. 1964). Tidligere kriminalassistent i København. Forlod København i 1994 og blev ansat som kriminalassistent på Fyn. Blev forfremmet til vicepolitikommisær i Billund i 2008.

René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte. HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere? I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads. Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje. Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street. Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste. Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje. PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv. I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.

Joakims nabo Thomas er politibetjent, og Joakim får lov at komme med på patrulje. Han ser, hvad politiet arbejder med lige fra at holde orden ved demonstrationer til cykeltyverier til røverier og trafikuheld. Han synes, at politiets arbejde er meget spændende.

Præcis klokken 11 hylede sirenerne ildevarslende over hele landet. Det skulle blive en af de mest dramatiske dage under besættelsen. I de følgende timer satte tyskerne det danske politi ud af funktion i en storstilet og blodig aktion, og da den 19. september 1944 var omme, var 2.000 betjente på vej til en uvis skæbne i tyske koncentrationslejre. Af dem vendte mange hjem, men ingen uden ar på sjælen. Frank Bøgh fortæller i denne bog historien om den 19. september 1944, som de danske politifolk selv huskede dagen. Time for time følger vi deres oplevelser under tyskernes “Aktion Möwe”, som forandrede danskernes hverdag under besættelsen – til det værre. 19. September - Da politiet blev taget er lettilgængelig, oplysende og fyldt med uafrystelige øjebliksbilleder fra en både kaotisk og skelsættende dag i Danmarkshistorien. politibetjente, politi, besættelsestiden, historie, Danmark, 1940-1949

DEN 18. MARTS 2003 sneg to aktivister sig ind på Christiansborg og angreb Anders Fogh Rasmussen. Med rød maling. Få dage senere blev Frank Martinsen ringet op af Politiets Efterretningstjeneste og håndplukket til et job i livvagternes a-kæde. De næste ?re år levede han som en skygge bag Fogh, klar til at beskytte landets ultimative VIP. Med alle midler. Dette er historien om en rod fra Kalundborg, der som ung betjent blev optaget i Politiets Aktionsstyrke og deltog i nogle af 90'ernes heftigste politiaktioner. Om knivskarp træning og endnu skarpere operationer. Om opstarten af Gamma 21, det hemmelige team bag statsministeren. Om det pres, terrortruslen lagde på de folk, der bevogtede Fogh dag og nat. Og om hvordan Frank Martinsen til sidst mistede grebet om sit eget liv i sit forsøg på at beskytte statsministerens.

Selvom det næsten er tyve år siden, Uropatruljen blev nedlagt, husker mange den stadig som den mest kontroversielle enhed i det københavnske politivæsen nogensinde. Den autonome patrulje var omgærdet af mystik, og kun urobetjentene selv vidste, hvordan de arbejdede. I Uro’erne kommer! har en række tidligere urobetjente valgt at sætte en stopper for hemmelighedskræmmeriet. De fortæller historien om Københavns Uropatrulje, deres opgaver, de farverige miljøer, de arbejdede i, og ikke mindst om deres deltagelse i de voldsomme konfrontationer på Christiania og med de autonome og bz’erne på Nørrebro.

I 1998 begyndte politiassistent Hans Haahr på Grønland en hemmelig og uofficiel efterforskning af en ung piges død i Nuuk i julen 1997. Sagen var blevet lukket som endnu et tragisk selvmord blandt de grønlandske unge. Det stod hurtigt klart for Hans Haahr, at der ikke bare var tale om drab – der var også tale om en sjusket efterforskning af det grønlandske politi, der bestemt ikke var interesseret i at få sagen genåbnet og komme til at tabe ansigt.

"Morakker" fører læseren ind i det lukkede grønlandske politisystem og fortæller om dets uskrevne regler og krav og den misforståede loyalitet mellem betjentene, der i dette tilfælde blev prioriteret højere end retfærdighed for en ung piges død.

Bogen fortæller også om Hans Haahrs oplevelser, da han blev forflyttet til Aarhus Politi, hvor han på forhånd var stemplet som den korrupte betjent og hurtigt modtog en fyreseddel. I 2011 vendte han tilbage til Grønland for at se fortiden i øjnene og færdiggøre sin efterforskning af pigens død. Men uden et politiskilt i hånden blev det en meget svær opgave. Ellen Stampe (f. 1976) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har dækket flere politisager som kriminalreporter og har udgivet en lang række dokumentariske bøger om mordsager, der har været oppe i medierne.

I mere end 30 år har politiassistent Rud Ellegaard haft sin daglige gang på Vesterbro - ikke mindst i "den hårde ende". Her han mødt bagsiden af det danske samfund, hvor stoffer og prostitution hører til hverdagen. Politimanden beretter til Preben Lund om menneskeskæbner fulde af elendighed, men han ser også glimt i mørket, f.eks. de fixerum, som har haft livsvigtig betydning for kvarterets narkomaner. Det er en personlig beretning fra politiarbejdets inderste, der især konfronterer os med velfærdsamfundets dystre sider.

"Hvis man gerne vil læse om, hvordan nogle af samfundets hårdest belastede lever, skildret af en der omgås dem på tæt hold, er dette bogen" - Helga Berg på dinboganmelder.dk

Preben Lund (født 1955) er forfatter, journalist og tidligere fængselsbetjent. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden været ansat ved P4 Midt og Vest, Grønlands Radio og DRs Radioavisen. Som forfatter og journalist har han udgivet flere bøger, bl.a Sindssyg i gerningsøjeblikket (2011), Statsadvokaten (2012) og senest Landbetjenten på Stenbroen (2014).

Hvordan er det at være politimand i Danmark? Som dreng oplevede jeg stor respekt for politiet, og for mange var det et kald at blive politimand. For mig var det en barndomsdrøm, der blev opfyldt, da jeg blev ansat. Desværre er respekten for en politimand ikke den samme i dag. Jeg har haft 42 spændende år i politiet med talrige spændende oplevelser, heraf flere på den mørke side af Retsplejeloven. I min historie vil jeg forsøge at give læserne et indblik i de mange forskellige og spændende sager, en politimand kan komme til at arbejde med. Jeg har arbejdet med stort set alt lige fra færdselsloven til kvindehandel og drab. Jeg har arbejdet undercover på Vesterbro. Jeg har været kriminalpolitiets kontaktmand til Christiania. Jeg har gennem ni år været kontaktmand til prostitutionsmiljøet. Jeg har været livvagt for kongehuset og adskillige sikkerhedstruede personer.