Søgeresultater: 14

En grundbog i alt det grundlæggende i at bygge stærke mennesker. Denne bog er en personlig og faglig skildring af, hvordan man omsætter pædagogisk teori til praksis. Men det er også en bog, der kommer med et bud på, hvorfor så mange børn og unge mistrives, og hvad du kan gøre med pædagogikken og opdragelsen for at vende den udvikling.

Hvad er det, der gør, at nogle børn bare har det godt, trives og har overskud til også at være noget for andre? Og hvad kan vi som forældre gøre for, at også vores børn er glade, stærke og omsorgsfulde? Kærlighed er ikke nok giver for første gang indblik i den nyeste viden om, hvordan forældre ruster deres børn til at have det godt med både sig selv og andre i børnehaven, i skolen og i resten af livet. For selvom kærlighed og omsorg naturligvis er en forudsætning for at trives, så er det ikke nok. Børn har også brug for at blive mødt af voksne, der ikke er bange for at opdrage, og som lærer dem at tage ansvar for at løse de udfordringer, de møder i hverdagen. Studie efter studie viser nemlig, at børn, der er rustet til modstand, er gladere, vurderer deres liv mere positivt, har stærkere relationer og har en højere selvfølelse – ikke bare mens de er børn, men også videre i livet. Men hvordan gør man det i praksis – og hvor er det nemmest og vigtigst at sætte ind? Gennem bogen giver Sofie Münster masser af råd, inspiration og værktøjer til bl.a. at: Lære sine børn at tage ansvar for sig selv og for andre. Give sine børn mod på at klare svære situationer, så de kan møde verden med gå-på-mod og tage nederlag med oprejst pande. Lære sine børn at tænke på andre og tage aktiv del i fællesskabet i børnehaven og i skolen. Lære sine børn at rumme, at tingene ikke altid kan være på deres måde, så de også kan forstå, at ’nej’ betyder ’nej’. Bogen henvender sig både til forældre til børnehavebørn og skolebørn, og alle konkrete råd er inddelt efter alder, så de er lette at gå til. Om forfatteren: Sofie Münster (f. 1985) står bag NOPA - Nordic Parenting. NOPA er med op mod 500.000 læsere om måneden Danmarks største magasin for forældre. Sofie var i 2012 den første direktør for LøkkeFonden, hvor hun skabte DrengeAkademiet, som hver eneste sommer har løftet hundredevis af fagligt udfordrede drenge med to års læring i dansk og matematik på blot to uger. Hun er desuden forfatter til bestselleren Klog er noget, man øver sig på (2016) fra Politikens Forlag og er i efteråret 2017 vært på en programserie på TV 2 om børneopdragelse.

I denne rundrejse i børn og unges liv opdager du, at alt, vi gør (eller ikke gør), har afledte effekter. Anette Prehn viser, hvordan de talrige innovationer, vi hastigt integrerer i vores liv, reelt kan betyde tab. Særligt når mange mennesker træffer lignende valg samtidig. Tag skyklapperne af og se de markante følgevirkninger af algoritmer, hyppig fotografering, eliteidræt og en udbredt stempeltrang. Få også øjnene op for, hvad trykte ordbøger, fællessang, ordentlig sengetid, naturoplevelser, sociale færdselsregler og læsning kan gøre af godt for børn og unge. Få konkret inspiration til at træffe værdibaserede valg, der styrker livsmestringen. Bogen henvender sig til alle, der er forældre, eller som har med børn og unge at gøre. En ting er sikkert: Du provokeres til at forholde dig på nye måder til de ringe i vandet, der skabes af menneskers adfærdsvalg. Men åbn kun bogen, hvis du tør udvide dit synsfelt i verden. Der bliver nemlig et før og et efter.

Alle børn er født kloge. Vi gør som forældre alt, hvad der står i vores magt for at tilfredsstille det lille væsens behov, og alligevel glemmer mange at lytte til og tale med barnet. Børn forstår, hvad vi siger, og mærker, hvordan vi har det – helt fra fødslen. Det er derfor vigtigt at lytte til barnets udtryk, tale med barnet og bruge hele vores sanseapparat for at forstå barnets ønsker og behov.

Hvis børn og forældre forstår hinanden bedre, vil de sammen kunne skabe noget helt enestående - et herligt liv for både barnet og forældrene, mener forfatteren til Født Klog, sundhedsplejerske Lena Dyhrberg. I den ånd er bogen Født Klog blevet til – i ønsket om at give forældre en god forståelse af deres unikke barn. Som sundhedsplejerske gennem mange år er Lena Dyhrberg blevet bekræftet i det spæde barns klogskab: Det nyfødte barn forstår, hvad du siger.  Dette - og meget andet handler Født Klog om - i håbet om, at forældrerollen kan blive lettere at håndtere, når den voksne lytter og taler med barnet.

SKREVET OM BOGEN
"Født Klog" er udnævnt til at blive en klassiker.
- Pete Andersen - Forfatter, Foredragsholder og Coach

Jeg er nødt til at sende en rosende mail til dig, efter jeg netop har "slugt" bogen Født Klog - sikke en fantastisk bog med et dybt livsbekræftende indhold! Aldrig før har jeg læst ord med så megen mening og så stor betydning. Bogen er "skrevet klogt"!
- Mille Kirk, mor til Noah, i en mail til forfatteren

Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv.
Når barnet senere som ung og voksen skal skabe sit eget liv og finde modet til at have sine egne holdninger, så er det vigtigt at have en robust karakter. Derfor skal forældre, pædagoger og lærere turde udfordre og motivere børn til at gå lidt længere, end de selv troede muligt. Samtidig skal børnene hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Robusthed er ikke det modsatte af sårbarhed, tværtimod.

I lydbogen ROBUSTE BØRN undersøger Per Schultz Jørgensen de psykologiske og pædagogiske sider af robusthed og giver en række konkrete hverdags-eksempler på, hvordan man i både familie, børnehave og skole kan styrke en robust karakter, så barnet også hjælpes til at rumme de svære og sårbare følelser.
Det teoretiske grundlag suppleres af konkrete metoder til, hvordan man udvikler børns robusthed i familien, børnehaven og skolen – både for stærke børn, der har det godt, og for udfordrede børn, der har det lidt sværere i livet.

PER SCHULTZ JØRGENSEN er psykolog, dr.phil. og professor emeritus i socialpsykologi. Som en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi har han i årtier hjulpet forældre, pædagoger og politikere til bedre forståelse af børns trivsel og vilkår.
Fra 1993-2001 var han medlem og siden formand for Børnerådet, og i 2015 modtog han UNICEF Prisen for sit mangeårige arbejde. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest "Styrk dit barns karakter" (2014) og "Broen til det andet menneske" (2016).

”Robuste børn” er indlæst af Esben Hansen
i 2017 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio

”Barnets udvikling gennem tilknytning og leg” er en dansk oversættelse af Deborah MacNamaras bog ”Rest, Play, Grow”, som er baseret på den canadiske psykolog, Dr. Gordon Neufelds tilknytnings- og udviklingsteori.
 Bogen repræsenterer et udviklingsmæssigt landkort, som kan hjælpe os med at forstå, hvordan børn når deres fulde menneskelige potentiale. 
Bogen anviser en vej til et barns potentiale som socialt væsen, der kan dele sine tanker og følelser på en ansvarlig måde, som kan udvikle impulskontrol, tålmodighed og omtanke, og som tager hensyn til den påvirkning, det har på andre mennesker.
 Bogen er en vejledning til, hvad vi voksne kan gøre, for at et barn kan udvikle sig til et helt menneske. Den viser, hvad voksne skal arbejde på, for at børn kan finde hvile gennem tilknytning, så de får overskud til leg og udvikling.

 Vi skal ikke arbejde på at få vores børn til at vokse. Vi skal skabe de haver, hvori de kan blomstre.



Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA.

Hjernesmarte børn har brug for hjernesmarte voksne. Når børn er omgivet af forældre, lærere og pædagoger, der forstår sig på hjernens logik, bliver de markant styrket i deres evne til at lære nyt, håndtere forandringer, regulere følelser og mestre livet. Hjernesmarte voksne pakker ikke børn ind i vat eller fejer curlingagtigt for deres fødder. De hjælper med at gøre børn resiliente, dvs. ”runde i bunden”. Ligesom tumlingekopper, der hurtigt genfinder balancen efter at have fået et skub. Er børn omgivet af voksne, der ikke mestrer hjernens spilleregler, ryger de let i hverdagens små ”hjernefælder” med eskalerende aggressioner, modstand, ked-af-det-hed eller magtesløshed til følge. Det er synd for børnene – og i mange tilfælde helt unødvendigt. Mange situationer, som går over gevind, bunder i voksnes adfærd og kommunikation. Børn formes, som de stimuleres. Gennem jordnære eksempler fra hverdagen og nyttig viden fra den nyeste hjerneforskning og socialpsykologi lærer Anette Prehn dig i bogen en række håndgribelige og effektive teknikker. Nøglen ligger i at kende hjernens spilleregler, lave små justeringer i dit reaktionsmønster, afsøge nye veje i din kommunikation og få hjernen til at drible med – både din egen og børnenes.

Det bliver mere og mere nødvendigt for både forældre, pædagoger og lærere at kunne skelne børns adfærd. Hvad er hvad? Hvornår skal der stilles en diagnose og hvornår skal der opdrages – og hvad gør vi ved det? I dag skal der hele tiden tages stilling til om et barn der foretrækker at lege alene, som ikke forstår legekoder, og som ikke kan finde ud af andre børns signaler – er det en umoden 5 årig eller et barn med Aspergers syndrom. Har knægten som lige har raseret 7. klasse ADHD med for høj hjernestammeaktivitet, eller er det blot en frustreret 14 årig, hvis forældre skal skilles? Generelt er det at kunne skelne mellem børn med opvækstrelaterede problemer og børn med hjernedysfunktioner en stor mundfuld for de fleste uanset om man er forældre eller professionel. Deres adfærd kan for det blotte øje forekomme den samme, men den pædagogik som virker, vil være meget forskellig afhængig af den grundlæggende problemstilling. Derfor er viden om et barns normaludvikling stadigvæk et uvurderligt værktøj for pædagogen, læreren eller forældrene, ellers er man helt uden forudsætning for, at kunne afgøre om et barn er normaludviklet, lidt umodent eller forsinket i udvikling eller om der er tale om en decideret dysfunktion. Bogen præsenterer baggrund og symptomer på de diagnoser, vi støder på hver dag i børnehaven og i skolen. Den giver et bud på, hvordan vi håndterer dem og hvordan vi skelner børn med reelle dysfunktioner fra børn med opvækstrelaterede vanskeligheder. Bogen vil kunne læses af både forældre og fagfolk. Desuden vil bogen også kunne bruges til et hurtigt opslag om f.eks. ADHD, Autisme, Aspergers, Præmature børn, Opdragelse, To sprog, osv. ...

Hallo - Er der hul igennem? tager tråden op fra hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsens foregående succeser Pæne piger og dumme drenge og Seje drenge og superseje piger.

Bogen bygger især på de mange reaktioner og spørgsmål; som Ann-Elisabeth Knudsen har fået stillet af forældre i forbindelse med hendes mange foredrag landet over. Hallo - Er der hul igennem? er således en mere forældrerettet fremstilling af de foregående bøgers hovedtanker om børns udvikling og reaktionsmønstre sat i relation til deres hjernemæssige udvikling.

I bogen Pæne Piger og Dumme Drenge fremhæver forfatteren Ann-E. Knudsen, at der faktisk ind imellem er børn, der får det optimale ud af deres hjernemæssige potentiale. Men ét er, hvad børnene har med sig som neutralt grundlag, noget ganske andet er, hvordan de udvikler sig.

Det er vigtigt at have øje for børns individuelle forskelle og kompetencer, men det er nu oftest sådan, at de mest iøjnefaldende forskelle på børn er kønsforskellene.

Er kønsforskellene ikke bare en forskel på piger og drenge, som altid har været der og altid vil være der? - også uanset hvad vi som forældre og professionelle voksne har som holdning og pædagogisk praksis?

Til dette - og det er hvad denne bog handler om - siger forfatteren: JA, der er forskel på hjerneudvikling og modning hos piger og drenge, og JA, det har betydning for indlæring og skolestart, principielt i pigernes favør.

Men en ting er, hvilken hjerne du er født med, noget ganske andet er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til, (hvilket er, hvad vi kan iagttage i adfærden). Og noget tyder på, at piger ikke får det optimale ud af deres indlæringspotentiale, og at drenge generelt ikke får den hjælp de har brug for.

Per Schultz Jørgensen deler med Styrk dit barns karakter ud af sin erfaring i at bidrage til børns karakterdannelse og opfordrer til, at man som lærer, pædagog og forælder sætter barnets karakter i centrum for at styrke det.