Søgeresultater: 9

Elever lærer ikke nødvendigvis mere ved at lave lektier. For mange lektier kan endda betyde, at de lærer mindre. Til gengæld kan det styrke motivationen, hvis lektierne er af undersøgende og reflekterende karakter. Derfor er der brug for at gentænke både form og indhold, når lærere i dag giver deres elever lektier for.

Evaluering betyder vurdering. Det foregår hver dag i skolen. Lærerne evaluerer eleverne, eleverne vurderer lærerne, staten evaluerer eleverne og skolen lærerne. Formålene er forskellige, og det er deres virkning også. Nogle evalueringer kan gøre os dygtigere, andre kan kontrollere os. Derfor er det vigtigt, at lærere kender til evaluering på godt og ondt.

God undervisning handler ikke bare om faglighed, men også om relationer. Eleverne skal mærke, at lærerne er opmærksomme på dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen. Det er forudsætningen for, at børn kan lære mest muligt og samtidig have det godt. Derfor må lærere vide, hvordan de handler relationskompetent i praksis.

Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis.

Det hele startede lidt ved et tilfælde. To af mine børnebørn var allerede begyndt at glæde sig til at komme i skole. Én søndag, hvor alle var samlet til familiemiddag, fik jeg ideen til at lave lidt ”skole” med dem. Jeg rykkede de to børnebørn ind på mit hjemmekontor, satte et par skamler op, og uden at vi vidste af det, var bedstefarskolen i gang. Det har været sjovt og lærerigt - også for bedstefaren. De to piger, jeg startede med, er nu 17 år gamle og går i gymnasiet. Siden er andre fem gået igennem skolen. I denne bog gives en trin for trin vejledning i, hvordan man kan lave en ”bedsteskole” og eksempler på mulige emner.

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.

Bogen præsenterer strategier samt konkrete metoder og værktøjer, der bidrager til, at pædagogers ledelse af børnegrupper og læringsmiljø lykkes, så børnene kommer trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.

Denne anden udgave af bogen understøtter arbejdet med at implementere den nye styrkede læreplan. Forfatteren giver sine bud på et bredt læringsbegreb og på, hvordan begrebet læringsmiljø kan defineres og forstås i en dagtilbudskontekst. Derudover får læseren eksempler på, hvordan pædagoger kan udvikle og evaluere dagtilbuddets læringsmiljø.

Dina Dot Dalsgaard Andersen er Adjunkt ved Pædagoguddannelsen i Århus og forfatter til en række bøger og artikler om pædagogik og ledelse.

Elever går i skole for at lære noget. Om livet og for livet. Skolen er bare ikke lig med livet. Den er et nødvendigt skridt på den vej, vi alle sammen skal gå for at blive rustede til verden uden for klasseværelset. Men ingen skole uden undervisning. Eller uden lærere. Det er nemlig dem, der kan forvandle undervisning til livslang dannelse.

Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA.