Søgeresultater: 11

Nogle opfatter universiterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem.



I hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid. De argumenterer for, at

universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft i det moderne samfund, der sætter det i stand til at håndtere morgendagens udfordringer. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Maja Horst (f. 1969) er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har udgivet bøger og artikler om forholdet mellem videnskab og samfund. Alan Irwin (f. 1955) er professor ved Department of Organization på Copenhagen Business School og Vice-President for En-trepreneurship & Innovation samme sted. Han har tidligere været professor of Science and Technology Policy ved University of Liverpool og har udgivet bøger og artikler om videnskabs- og teknologipolitik.

Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn - indlæst som lydbog af Anders Agger selv.

Sprog og kultur går hånd i hånd, når elever lærer fremmedsprog i skolen. De skal både kunne kommunikere på sproget og have indsigt i andre kulturer og andre mennesker. Og så skal de opdage, at sprog bygger bro til andre sprog og andre fag. Alt det kan lærere heldigvis vise deres elever, når de underviser i fremmedsprog.

"Radio Mercur: Pirater i æteren - del 4" Indeholder uddrag af en række af de kendte programmer hos Radio Mercur og DCR og eksempler på tidens musik. Der er primært eksempler på musikprogrammer og sponsorprogrammer, men også eksempler på radiodrama og kulturprogrammer.

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”.

En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.

Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende:

Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund.

Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

"Radio Mercur: Pirater i æteren - del 3" Reklamer fra Radio Mercur med lokale, landsdækkende og internationale annoncører. Udvalget viser bredden i radioreklame hos Radio Mercur, som blev produceret af Radio Mercur selv eller underleverandører på bestilling fra annoncører. De medvirkende stemmer er ofte kendte skuespillere og sangere fra datidens film- og musikverden. I alt 78 reklamer.

"Radio Mercur: Pirater i æteren - del 1" Dette er lydbogsudgaven af den trykte bog "Pirater i æteren" om Radio Mercur og Danmarks Commercielle Radio og dansk reklameradio fra Øresund 1958-62. Den fortæller historien om de danske reklameradioer i Danmark og udfordring af Statsradiofoniens monopol på at sende radio til danskerne.

"Radio Mercur: Pirater i æteren - del 2" Beretninger om Radio Mercur fra personer, der selv var en del af Radio Mercur, eller som har et særligt forhold til reklameradioen, der udfordrede statsradiofoniens monopol og skabte et nyt og moderne radioudtryk i Danmark. I alt 18 personlige beretninger.

"Skole og uddannelse viser, hvad vi tror på – næsten som en art erstatningsreligion. Men spørgsmålene om formålet med skole og uddannelse kan kun besvares med en ordentlig kritik, en nysgerrig undersøgelse. Man kan på den ene side ikke undersøge, om skolens formål, om dannelsen, er truet ved alene at pande politikernes embedsmandssprog ned eller beklage nedskæringer og effektiviseringskrav. På den anden side duer det heller ikke at tro, at man kan undgå en dannelsesdiskussion, fordi man ikke ændrer formålet med fx folkeskolen eller de gymnasiale uddannelser."



I det danske uddannelsessystem udspiller der sig en kamp om dannelsen og formningen af de børn og unge, der skal uddannes til at passe ind i samfundet som voksne. Men noget er gået galt. De stridende parters kamp fylder så meget, at der ikke er plads til den nødvendige diskussion om, hvad der vil være bedst for uddannelsessystemet og den generation af unge, der lige nu er ved at formes i det.

Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Tidligere har han været chefkonsulent i Undervisningsministeriet og har udgivet en lang række bøger blandt andet om folkeskolens historie.

Adoption - Identitet – Eksistens beskriver adoptivbørns udfordringer med dannelse af identitet. Adopterede har rødder to steder – i deres biologiske ophav og i adoptivfamilien – og ofte er det biologiske ophav ukendt. Det kan skabe stor eksistentiel tvivl, splittelse og ensomhed. Men adopterede skal ikke føle sig alene, og derfor har forfatterne Jytte Lund Larsen og Kasper Nesager-Hansen skrevet denne bog. Jytte er født i Danmark og adopteret af danske forældre, mens Kasper er født i Sydkorea og adopteret af danske forældre. For at skabe en bredere forståelse for adoptivbørns erfaringer, taler forfatterne med fagfolk og adoptivbørn i forskellige aldre og livssituationer.

Kasper Nesager-Hansen (1978) er uddannet i filosofi og økonomi fra CBS og som social- og sundhedsassistent. Har har siden 2002 arbejdet som journalist for blandt andre Berlingske og Jyllands-Posten og er nu selvstændig kommunikationskonsulent. Kasper Nesager-Hansen er desuden adopteret transnationalt fra Sydkorea til Danmark. Han er medstifter og formand for Netværk for Adoption & Børnehjælp (NAB), der arbejder med danske børn adopteret fra Pattaya Orphanage i Thailand.

Jytte Lund Larsen (f. 1951) er journalist, forfatter og konsulent. Udover en række fagbøger om psykologi, tysk, dansk og mentorship, har hun skrevet digtsamlinger, noveller og en roman. Jytte Lund Larsen er i øvrigt adopteret nationalt.