Søgeresultater: 9

En grundbog i alt det grundlæggende i at bygge stærke mennesker. Denne bog er en personlig og faglig skildring af, hvordan man omsætter pædagogisk teori til praksis. Men det er også en bog, der kommer med et bud på, hvorfor så mange børn og unge mistrives, og hvad du kan gøre med pædagogikken og opdragelsen for at vende den udvikling.

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.

Inklusion kræver samarbejde. Mellem lærere og pædagoger, ledere og forældre. Og ikke mindst med børnene. Det er en forudsætning for, at alle børn kan trives i skolen. For kun når de voksne er enige om, hvad samarbejde og inklusion betyder, kan eksklusion blive til inklusion og sameksistens til fagligt fællesskab.

Det er ikke nogen nyhed, at lærere samarbejder i team, og at samspillet med kolleger kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø i skolen. Men samarbejdet kan også være besværligt, endda nogle gange spild af tid. Særligt hvis det ikke gavner eleverne. Alligevel ved vi, at god undervisning ofte opstår, når lærere arbejder sammen i undersøgende team.

Børns legelyst og livsglæde nedsættes, når de skældes ud, og de risikerer at miste troen på deres eget værd. Alligevel skældes der ud i mange dagtilbud.
Næsten alle pædagoger har det skidt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, selvbillede og selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de ved egentlig godt, at det ikke har nogen positiv indvirkning på børnene.
Der er altså rigtig mange gode grunde til at skælde mindre ud. Denne bog giver inspiration til at arbejde fagligt med at begrænse skældud i daginstitutioner.
Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard tager fat i, hvem, hvornår og hvor der typisk skældes ud, og hvordan man som enkeltperson, som stueteam og som institution kan styre uden om de situationer, der typisk udløser skældud – eller håndtere dem på en anden måde. Erik Sigsgaard er lærer og cand.pæd.pæd. Han blev særlig kendt for sit såkaldte skældud-projekt (1994-2002), hvor han undersøgte omfanget af skældud i danske børneinstitutioner samt den skadelige effekt, skældud har på børn. Han arbejder til stadighed for at sikre børns rettigheder og medindflydelse.rnrnChristina Abildgaard er uddannet pædagog og Marte Meo-supervisor. Christina har dedikeret sit arbejdsliv til at sikre alle børns trivsel igennem udviklingsstøttende kommunikation. Hun er desuden en flittig foredragsholder for pædagogisk personale og forældre i både Danmark og Norden.

Bogen præsenterer strategier samt konkrete metoder og værktøjer, der bidrager til, at pædagogers ledelse af børnegrupper og læringsmiljø lykkes, så børnene kommer trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.

Denne anden udgave af bogen understøtter arbejdet med at implementere den nye styrkede læreplan. Forfatteren giver sine bud på et bredt læringsbegreb og på, hvordan begrebet læringsmiljø kan defineres og forstås i en dagtilbudskontekst. Derudover får læseren eksempler på, hvordan pædagoger kan udvikle og evaluere dagtilbuddets læringsmiljø.

Dina Dot Dalsgaard Andersen er Adjunkt ved Pædagoguddannelsen i Århus og forfatter til en række bøger og artikler om pædagogik og ledelse.

"Et nyt liv er Torey Haydens gribende fortælling om, hvordan hun med utrættelig tålmodighed formår at hjælpe en lille håndfuld børn til en bedre tilværelse. Det første Torey Hayden ser, da hun træder ind i gården på den skole, hvor hun skal undervise adfærdsvanskelige børn, er en lille sort pige, der sidder på toppen af en mur. Det er 7-årige Venus Fox, som alle mener er døv og stum. Da stedfarens seksuelle misbrug af Venus afsløres, kommer hun i familiepleje hvor hun begynder at tale og udvikle sig normalt."

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik.