Søgeresultater: 3

Nogle opfatter universiterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem.



I hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid. De argumenterer for, at

universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft i det moderne samfund, der sætter det i stand til at håndtere morgendagens udfordringer. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Maja Horst (f. 1969) er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har udgivet bøger og artikler om forholdet mellem videnskab og samfund. Alan Irwin (f. 1955) er professor ved Department of Organization på Copenhagen Business School og Vice-President for En-trepreneurship & Innovation samme sted. Han har tidligere været professor of Science and Technology Policy ved University of Liverpool og har udgivet bøger og artikler om videnskabs- og teknologipolitik.

Danmark bryster sig af at have stor social mobilitet. De, der ønsker og evner, kan få sig en uddannelse uanset deres sociale eller økonomiske baggrund. Og dog er der stadig en påfaldende sammenhæng mellem, hvor man kommer fra, og hvor man ender i livet. Kommer man fra et hjem med højtuddannede forældre, har man selv langt større chance for at få en høj uddannelse – og vice versa.



I "Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?" bruger Agi Csonka sin viden om ulighed i samfundet fra sit virke som administrerende direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd til at svare på bogens vigtige spørgsmål. Samtidig bruger hun sine egne erfaringer som flygtningebarn og mønsterbryder til at komme med mulige løsninger, som lærere og pædagoger kan gøre brug af til at fremme den sociale lighed, allerede når børnene er helt små.

Agi Csonka (f. 1960) er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Agi Csonka er formand for Rådet for Børns Læring og administrerende direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

"Skole og uddannelse viser, hvad vi tror på – næsten som en art erstatningsreligion. Men spørgsmålene om formålet med skole og uddannelse kan kun besvares med en ordentlig kritik, en nysgerrig undersøgelse. Man kan på den ene side ikke undersøge, om skolens formål, om dannelsen, er truet ved alene at pande politikernes embedsmandssprog ned eller beklage nedskæringer og effektiviseringskrav. På den anden side duer det heller ikke at tro, at man kan undgå en dannelsesdiskussion, fordi man ikke ændrer formålet med fx folkeskolen eller de gymnasiale uddannelser."



I det danske uddannelsessystem udspiller der sig en kamp om dannelsen og formningen af de børn og unge, der skal uddannes til at passe ind i samfundet som voksne. Men noget er gået galt. De stridende parters kamp fylder så meget, at der ikke er plads til den nødvendige diskussion om, hvad der vil være bedst for uddannelsessystemet og den generation af unge, der lige nu er ved at formes i det.

Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Tidligere har han været chefkonsulent i Undervisningsministeriet og har udgivet en lang række bøger blandt andet om folkeskolens historie.