Søgeresultater: 35

Nogle opfatter universiterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem.



I hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid. De argumenterer for, at

universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft i det moderne samfund, der sætter det i stand til at håndtere morgendagens udfordringer. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Maja Horst (f. 1969) er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har udgivet bøger og artikler om forholdet mellem videnskab og samfund. Alan Irwin (f. 1955) er professor ved Department of Organization på Copenhagen Business School og Vice-President for En-trepreneurship & Innovation samme sted. Han har tidligere været professor of Science and Technology Policy ved University of Liverpool og har udgivet bøger og artikler om videnskabs- og teknologipolitik.

"Dette er ikke en biografi. Ej heller er det et forsøg på at retfærdiggøre noget (ud over min ret til at elske den lyse del af en mørk person).”Tobias Hamann opdagede først sent, at hans morfar – den kendte hypnotisør Ali Hamann – var blevet dømt og havde siddet i fængsel for overgreb mod kvinder. Det var sket, før Tobias blev født, og var ikke noget, der nogensinde blev talt om i familien. Som voksen, efter morfarens død, besluttede Tobias at forsøge at blive klogere på sin morfar og det ambivalente forhold, Tobias havde til ham. De næste to år førte Tobias vidt omkring fra Los Angeles over Blokhus og til et indre overdrev, han ikke kendte.ARVEN FRA MIN MORFAR er en personlig fortælling om familie, hemmeligheder, håb og tilgivelse.

Følelser fortæller os, at der er noget af konkret betydning på spil for os i et konkret øjeblik. På den måde peger de på den forskel, der er mellem dér, hvor vi gerne vil være, og dér, hvor vi er. I stort og småt.

Følelser opstår i interaktion med omverdenen og tilbyder netop derfor information om både os selv og vores verden. På den måde fungerer de som en slags kompas, der peger på handlemuligheder.

"Følelsernes kompas" inviterer læseren til at kigge på sit følelsesliv fra nye vinkler og behandler spørgsmål som: Hvad er følelser? Hvad skal man gøre med dem? Og hvad betyder vores følelsesliv for sundhed og sygdom? Mia Skytte O‘Toole er autoriseret psykolog og lektor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet. Mias forskning centrerer sig om det menneskelige følelsesliv, sådan som det ser ud hos raske personer og hos personer med angst og depression. For sine forskningsaktiviteter har Mia modtaget flere videnskabelige priser.

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

Hele Danmarks læge – kendt fra DR’s Lægen flytter ind – trækker på egne erfaringer fra opvæksten med en psykopatisk far og sit virke som læge, når hun giver gode råd og skaber forståelse for den vrede, fysisk såvel som psykisk, som mange ligger under for i en presset tid. Vredeshåndtering er et fokusemne i dag. Med bogen viser forfatteren en vej ud af et liv domineret af negative følelser. Charlotte Bøving står bag bestselleren Jeg lever med en udløbsdato, der har solgt + 20.000 eksemplarer. Vreden har vi alle i os. Den er en naturlig del af følelsesregisteret. Hos Charlotte Bøving har den altid haft for fremtrædende en plads. Engang troede hun, at målet var at slippe af med den. Men sådan er det ikke. Det er ikke muligt at ændre personlighed. Vreden er i og med hende alle dage. Men hun har lært at mærke den, styre den, bruge den fornuftigt og ikke lade sig overrumple af den. For at få det bedste fra vreden, kræver det først og fremmest en erkendelse af, at den er der, men også hvorfor. Dernæst skal man være villig til at arbejde med den. Det ér muligt at: - styre vreden, når den er i snor, er det dig, der bestemmer - få det bedste fra vreden, hvis man kender dens slagsider og potentialer - tæmme den indre løve og sætte helt nødvendige grænser og nå sine mål

"Eksamen uden angst" er mentaltræning til minimering af nervøsitet og angst. Den er primært rettet mod mundtlige eksaminer, men kan også bruges til skriftlige. Der er en udgave til brug om dagen og en anden til aftenbrug, hvor lytteren til sidst tales i søvn. Virker også mod tankemylder.

Aldring er for mange forbundet med stor angst og tab af dele af ens identitet. Taler man om denne angst, bliver man ofte mødt af holdningen, "alder har ingen betydning". Maria Marcus gør i sin bog "Evige ungdom" op med tabuet omkring alder og skaber rum for at sørge over tabet af ungdom, for derved bedre at kunne vende blikket mod fremtiden uden angst for hvad den bringer.

Med humor og alvor side om side nuancerer Maria Marcus billedet af aldringen og tager kampen op mod den berøringsangst, der gemmer sig bag klichéen "Alder er bare et tal". 1994 Maria Marcus 1926-2017 skrev en lang række bøger, hvoraf mange tager udgangspunkt i hendes virke som privatpraktiserende psykoterapeut og sexolog. Maria Marcus skrev både skønlitteratur, faglitteratur og guidebøger om emner som sex, orgasme, kærlighed, dating, kvindelighed og kroppen.

Denne bog formidler viden om dysleksi, motivation og robusthed og giver bud på strategier til, hvordan man kan arbejde med børnene både i skolen og i hjemmet. Det er barnets perspektiv, der er i fokus.

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.

I skolen skal børn lære verden at kende. Ved at arbejde praktisk i alle fag erfarer de, at deres handlinger er nært forbundet med virkeligheden uden for klasseværelset. Det er med til at gøre undervisningen meningsfuld. For når lærere opløser skel mellem teori og praksis, kultur og natur, bliver undervisningen bæredygtig.

Sort hår og brun hud er ikke ligegyldigt i skolen. Mange minoritetsetniske børn oplever uligheder, der begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Derfor kan lærere gøre en forskel, når de taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger.

Da Mikkel var otte år, tog hans far sit eget liv. Det blev et tabu i familien, fordi det både var svært at tale om og forholde sig til. Som ung og voksen fik Mikkel angst og samtidig voksede hans frygt for at lide samme skæbne – for hvis man kan arve egenskaber og udseende efter sin far, kan man så også arve et anlæg for selvmord? Da Mikkel nærmede sig 38 – samme alder, som hans far havde, da han døde – gik det op for ham, at han var nødt til at nærme sig fortiden for at få en fremtid.

Mikkel Frey Damgaard går systematisk og journalistisk til værks i sin undersøgelse af omstændighederne omkring sin fars selvmord. Stykke for stykke lærer han sin far, hans ophav, traumer og hemmeligheder at kende. Et familiemønster begynder at tegne sig, som rækker længere tilbage end faren, og som fortæller en større historie om fædre, sønner, identitet og familiehemmeligheder i flere generationer.

SØRGEKÅBEN er en personlig beretning om savn, familie og en fars skygge.