Søgeresultater: 13

Danmark vinder nok aldrig VM i fodbold. Derimod kan vi bryste os af at være verdens bedste til at afholde valg. Det er ikke så dårlig en trøstpræmie, for ethvert folkestyre forudsætter, at magthaverne regelmæssigt står til ansvar over for borgerne. Hvis vælgerne ikke har noget reelt valg, eller hvis fusk og sjusk dominerer dagsordenen, bliver demokrati nemt til diktatur. Heldigvis er Jørgen Elklit, upartisk professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, ekspert i at tælle stemmer: Det er faktisk vores halvkedelige valg, der sikrer os sejren.

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord på kærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersåtter bilder sig ind, at det er svaret på deres bønner. Men et folkestyre fører ikke altid til fornuftige beslutninger; det er både omstridt og uretfærdigt og løser ikke verdens problemer på magisk vis - undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hæve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst dårlige styreform.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

Den krise, der raser i Europa er ikke kun økonomisk, og den er hverken forbigående eller lokal. Den nuværende økonomiske krise er en lille del af en stor global systemkrise, hvor finansiel krise, råstofkrise, fødevarekrise og klimakrise spiller sammen og peger i retning af det samme. Nemlig, at den globale økonomi overskrider de naturgivne grænser.

I DEN STORE OMSTILLING dokumenterer Jørgen Steen Nielsen på foruroligende vis, hvorfor politikere og økonomer kommer til kort med dagens krisestrategier, præget af tunnelsyn og traditionel tænkning. En epokegørende omstilling til en ny, grøn økonomi er absolut nødvendig.

Bogen skildrer det imponerende og vitale netværk af internationale økonomer, tænketanke, erhvervsledere og miljøfolk, som i dag er i fuld gang med at udvikle og afprøve modellen.
"I dag ved vi godt, hvordan en ny ligevægtsøkonomi kan se ud og fungere. Den formidable politiske udfordring er at bane vej for den, at komme herfra og dertil," siger forfatteren.

Den store omstilling - kort fortalt er er en revideret og forkortet udgave af Jørgen Steen Nielsens nyklassiker om den globale systemkrise og om udvikling og omstilling til bæredygtighed og grøn økonomi Den store omstilling.

OM FORFATTEREN
Jørgen Steen Nielsen er uddannet biolog og er Dagbladet Informations klima- og miljømedarbejder. Han var chefredaktør for avisen 1995-2002 og modtog Cavlingprisen i 2003. Han har tidligere udgivet bøgerne Fra frihedens slagmarker (2004) og En lille fortælling om overlevelse (2008). I marts blev han tildelt "Energi- og miljøprisen 2013" for sin indsigt og sin vedholdenhed på miljø- og klimaområdet.

PRESSEN SKREV
En fremragende og skarp analyse af den systemkrise, som verden befinder sig i. - Steen Hildebrandt

En god debatbog handler om noget væsentligt, den provokerer, rusker i os, forarger, giver ahaoplevelser og får os i bedste fald til at udbryde, at verden er gået grassat. Men den indgyder også et håb om, at verden kan forandres. Alt det formår journalisten Jørgen Steen Nielsen i sin nye bog, som ikke bare er god, men tæt på at være fremragende. - Per Michael Jespersen, Politiken. 5 hjerter

... vil man forstå de dybere årsager til den langvarige økonomiske krise, gør man klogt i at læse den nye bog om Den store omstilling, som Informations Jørgen Steen Nielsen har skrevet. På en klar og overbevisende måde beskriver han, hvordan vi i realiteten er vidner til en dybere systemkrise, hvor en række forbundne globale kriser – for finanserne, for klimaet, for råstofferne og for fødevarerne – spiller selvforstærkende sammen, og alle afspejler, at den globale økonomi er i færd med at overskride sine naturgivne grænser. Jørgen Steen Nielsens bog fortjener masser af læsere. Ikke fordi man behøver at være enig i alt, men fordi man i denne bog vil blive udfordret til at tænke videre og dybere, end det normalt er tilfældet i den overflod af bøger, der udgives på det danske bogmarked.
Bjarke Møller, Chefredaktør for Mandag Morgen i Information

Det er en bog, der forholder sig til de helt store spørgsmål om fremtidens verden. En alvorlig bog, der er skrevet så godt, præcist og klart, at jeg ikke på dansk mindes noget lignende værk. - Arne Mariager, Horsens Folkeblad, 5 stjerner

Bogen kan anbefales til alle, der interesserer sig for vores planet og dens og menneskehedens overlevelse. - Sanne Wittrup, Ingeniøren

Bogen ... er skrevet af Danmarks nok mest erfarne og vidende miljøjournalist, Dagbladet Informations Jørgen Steen Nielsen. Heri påpeger han, brutalt og med stor indsigt, at den nuværende økonomiske udvikling er 'et toghavari i slowmotion', som han lader en Harvard-professor sige i bogen.
- Lars Henrik Aagaard, Berlingske

Vi sejler op ad åen og sikke'n fest. Vi danskere er alle i samme båd; få har for meget og færre for lidt, og alle har ret til en fed velfærd. Det er næsten for godt til at være sandt, og det er det også. For glansbilledet af den danske velfærdsstat krakelerer, når Carsten Jensen, skattebetalt velfærdsekspert ved Aarhus Universitet, sætter den under lup: Vi elsker godt nok velfærd og åbner gerne pengepungen for at få endnu mere. Men netop kun af den velfærd, vi selv bruger. Alle dem, der ikke abonnerer på villa, Volvo og vovhund, kan sejle deres egen sø.

Vesten er vild med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, friskoler, frihandel, forsamlingsfrihed og ikke mindst fri sex. Der er frihed overalt - selv reklamerne lover os frihed til at være den, vi drømmer om.

Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Det kildrer lidt i maven, når vi møder fjendskab i hverdagen. De fleste af os er så artige og velopdragne, at lidt følelsesmæssig intensitet kan være en kærkommen afveksling, måske især hvis vi kan stå sikkert på sidelinjen til en fodboldkamp og råbe ad dommeren, høre om vennens kvaler med ekskæresten eller sladre om en ond og manipulerende chef, der gør arbejdslivet surt. Fjendskab er et godt stof, når der skal lukkes luft ud og opbygges fællesskaber, og det sker hele tiden.

Den islamiske terrorisme blev i forlængelse af angrebet den 11. september 2001 udpeget som den væsentligste sikkerhedstrussel mod den vestlige verden. Vi fik, også i Danmark, terrorpakker, bl.a. med særlige skærpede strafferammer for terror ─ hvad vi tidligere havde forstået som kriminalitet faldt nu i en helt ny kategori. Denne Tænkepause vil undersøge en række kritiske spørgsmål: Hvad er terror, og hvordan bruges terrortruslen politisk? Er angsten for terror overdrevet? Hvordan påvirker terroren og terrorbekæmpelsen vores samfund? Undergraver vi i vores forsøg på at beskytte demokratiet de selv samme værdier, som vi forsøger at forsvare?

Tortur er grusom. Men den virker. Desværre mest når ofrene er uskyldige. De indrømmer hvad som helst. Terrorister bider derimod sjældent negle ved udsigten til at få dem revet ud. De vil dø for deres sag. Alligevel tror mange, at tortur er det bedste forsvar mod alskens bombemænd. Men faktisk risikerer vi alle at miste forstanden ifølge Morten Dige, filosof ved Aarhus Universitet. Tortur ødelægger nemlig ikke bare ofrene. Også det samfund, der accepterer tortur, lider ubodelig skade. Prisen for vores værdier er netop, at vi ikke kan forsvare dem med alle midler.

Glem alt om glidebaner hen imod og frygten for et overvågningssamfund. For det er her allerede. Endda mere omfattende end Big Brother kunne drømme om. Men ifølge Anders Albrechtslund, årvågen overvågningsovervåger ved Aarhus Universitet, kan vi slet ikke undvære overvågning. For takket være overvågning kan vi ikke bare styre og kontrollere os selv, men hele befolkninger. Vores samfund minder nærmest om fængsler, vi ikke kan undslippe. Heldigvis har vi ikke noget imod at dele hvert et skridt og andre intime detaljer med hinanden. Det er kun chefen, der ikke må kigge med.

Er du utro, så har du sex med hele verden! Hvorfor? Fordi alt er netværk, og du er forbundet med alle andre nulevende mennesker. Siden 1930'erne har forskere studeret sociale netværk, men det var internettet, som for alvor fik åbnet vores øjne for betydningen af netværk, og hvor udbredte de er overalt i verden.

Der findes utallige ord for det, de fleste af os tænker på 24/7. Tre små bogstaver er dog nok og tåler gerne gentagelse. Sex, sex og mere sex, tak. Men hvorfor bliver vi gang på gang lokket væk fra dydens smalle sti? Vores biologi frister os naturligvis for at få forlænget menneskeheden. Men det forklarer ikke alt. Der er jo også kultur, magt og ja, kærlighed. - Måske ved vi ikke helt, hvorfor vi hopper i kanen med den ene frem for den anden? Det er vist på tide, at Ditte Trolle, sexolog ved Aarhus Universitet, løfter dynerne for vores hemmelige længsler.