Søgeresultater: 15

Slaveri har altid været en del af samfundet, og indtil

1800-tallet var det accepteret i alle kulturer og religioner. I dag er slaveri forbudt i alle moderne lande,

men ikke desto mindre bliver der stadig handlet

med mennesker. Mange millioner mennesker, heraf

mange børn, lever fortsat i ufrihed.

I SLAVERIETS HISTORIE skildrer Dick Harrison slaveriets opståen og udvikling som en sammenhængende

historie, der går fra tidligere tiders ufri arbejdskraft til

vore dages trafficking.

For første gang præsenteres en global oversigt over

en af verdenshistoriens største tragedier, og vi får

kendskab til mange menneskeskæbner, der hidtil aldrig er blevet belyst i historiebøgerne.

DICK HARRISON (f. 1966) er professor i historie ved Lunds Universitet og er i Sverige kendt som en populær historisk formidler i både tv

og radio. Han er forfatter til adskillige bøger og har skrevet bl.a. flerbindsværket Sveriges historia. I 2000 fik han Augustprisen for sin

bog om pesten, Stora döden. På dansk er tidligere udkommet Europa. 1600-1800, som er tredje bind i firebindsværket Europa i tusind år.

"Skal vi nogensinde overvinde slaveriet,

har vi brug for bøger som denne."

Kristianstadsbladet



"Som altid er Dick Harrison detaljeret og

grundig. Han skriver pædagogisk og lært,

men også letlæseligt om slaveriets historie

og udvikling på alle Jordens kontinenter –

fra antikken og frem til nutidens menneskehandel … en utrolig vigtig bog."

Skånska Dagbladet

Hvad svarer vi jihadisterne, spørger Rasmus Alenius Boserup og byder på nye perspektiver på, hvordan vi skal opfatte denne gruppe af mennesker, som samfundet ofte afskriver som voldspsykopater, religiøse fanatikere eller sociale tabere. Men jihadismen er også et politisk projekt, der rækker ud over den enkelte hellige krigers personlige baggrund og bevæggrunde. Han understreger, at det er vigtigt at tage jihadisterne alvorligt som handlende individer med et fælles projekt i stedet for at se dem som ofre for et samfund, de ikke passer ind i.

Rasmus Alenius Boserup er seniorforsker på DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier og har endvidere været brugt som kommentator og debattør i danske såvel som internationale medier. Han er ekspert i arabisk politik og samfund med fokus på oprørsbevægelser. Rasmus Alenius Boserup har tidligere udgivet bøgerne "Efter Foråret, forandringer i arabisk politik" og "Algeria Modern, from Opacity to Complexity".

Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.

"Rejsen til Amerika" er udvandrernes historie; en fortælling om store forventninger, hårdt slid, stædighed, falske forhåbninger og - for nogles vedkommende - opfyldelsen af den amerikanske drøm.. Det er en dokumentarisk fortælling stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark.

"Rejsen til Amerika" udkom første gang som et tobindsværk i 2013 og 2015. Dengang skrev anmelderne bl.a:

"Et uvurderligt bidrag til den del af dansk historie, der udspiller sig oversøisk."
- Dagbladet Information

"Bevægende."
- Politiken (fem hjerter)

"Mage til vilde skæbner skal man lede længe efter."
- Weekendavisen

"Smukt og fængslende."
-Fyens Stiftstidende Ole Sønnichsen (f. 1973) er redaktør, forfatter og forlagschef for det danske forlag Storyhouse. Sønnichsen har en række anmelderroste bøger til både børn og voksne bag sig. Han er særligt kendt for sine fagbøger, heriblandt den populære læs selv-serie "Læs med landsholdet".

Den herskende skævvridning af Danmark er skandaløs, hedder det i Udkantmanifest, der indleder bogen. Den er opstået som et resultat af forkerte politiske beslutninger, eller fordi man intet har gjort. Konkurrencestaten har medført en række beslutninger, der har fået skræmmende konsekvenser i form af en centralisering, som er ødelæggende for en harmonisk udvikling. Nu er det tid til at tænke nyt og skabe en samlet plan for et Danmark i balance. 
 
Bogens mange bidrag er et forsøg på at få tusind –  eller bare lidt færre –  blomster til at blomstre.
 
Udover redaktørerne Finn Slumstrup og Viggo Mortensen er der bidrag af bl.a. Michael Bøss, Gunnar Lind Haase Svendsen, Birthe Linddal, Bent Falbert, Suzanne Brøgger, Karen Lumholt, Doris Ottesen, Susan Hinnum, Anne Ørum Nielsen, May My Humaidan og Steen Piper. Desuden digt af Knud Sørensen og fotos af Anne Mette Holstein.

ANMELDERNE SKREV
"Bogen, som er nem at gå til, er meget varieret og relevant (...) Den er spændende læsning og meget velegnet til at sætte gang i debatten. Jeg anbefaler den med fornøjelse!"
- Bornholms Tidende

"Det er velgørende, veldokumenteret og peger i nye retninger. Ikke mindst på, at udkanten slet ikke er problemet, snarere løsningen (...) Som i Viggo Mortensens fi-losofisk betagende tekst, som afsluttes med ordene: " Udkanten er frihedens sted. Hvis der er noget rigtig i det, så er der også herfra, at fornyelsen skal komme." Vi skal selv gøre arbejdet, og med folk som dem, Slumstrup og Mortensen har samlet som frontkæmpere, så skal det nok gå."
- Fyens Amts Avis

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.
Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.
8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.
Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

"Flygtningekriser er ikke noget nyt fænomen. Gennem århundrede har vi oplevet markante flygtningestrømme som resultat af magtmisbrug, diskrimination og væbnede konflikter. Håndteringen af flygtninge er derimod et grundlæggende politisk spørgsmål. Forskere og fagfolk har længe varslet den nuværende situation. Den er ikke bare resultatet af en verden i brand, men også af politiske valg, der gennem de sidste 20 år har presset en stadig større del af verdens flygtninge væk fra vestlige lande og ind i et liv uden udsigt til løsninger og afhængige af den altid utilstrækkelige nødhjælp."



Billeder af flygtninge, der forsøger at redde sig i land ved Grækenlands kyster, og som vandrer ad motorveje op gennem Europa, har fået politikerne til at tale om en decideret flygtningekrise. Men hvad kan vi gøre andet end bare at frygte for konsekvenserne? Vi kan forsøge at forstå, hvad der driver disse mennesker på flugt, hvorfor de sætter kurs mod Europa, og hvad man kan gøre for at afhjælpe situationen. Thomas Gammeltoft-Hansens bog er et godt sted at starte.

Thomas Gammeltoft-Hansen har en master i flygtningestudier fra Oxford University og en ph.d. i jura fra Aarhus Universitet. Han arbejder som research director på The Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law.

"Bogens analyser og løsningsforslag gør den til et stærkt bidrag til den danske asylpolitiske debat, og Gammeltoft-Hansen cementerer sin position som en af Danmark førende forskere på området."

- Martin Lemberg-Pedersen i Information.

"Det er lige præcis her Uffe Ellemann-Jensen ofte befinder sig – og befinder sig godt. På kant med den parlamentariske sædvane. På kant med den traditionelle ministerrolle. På kant med regeringens liv. På kant med den ’gode tone’ i den politiske debat. På kant med journalister. På forkant med udviklingen. Og på kant med den."

Uffe Ellemann-Jensen har altid været en kontroversiel skikkelse på den politiske scene. Mogens Rüdiger tegner et spændende portræt af den daværende danske udenrigsminister, der havde fået så mange næser af Folketinget, at han til sidst lige så godt selv kunne stemme for at uddele endnu én til ham selv. Bogen tegner et spændende portræt af en af det tyvende århundredes største danske politikere.



"Rüdigers seriøsitet sikrer, at bogen er læseværdig og nyttig. Ikke mindst fordi den yder udenrigsminister Ellemann-Jensens imponerende resultater fuld retfærdighed." – Peter Wivel, Weekendavisen Mogens Rüdiger er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.

24 år gammel lander MICHAEL SOUSSAN sit drømmejob i FN’s hovedkvarter, i det såkaldte Olie for mad-program, den største humanitære operation i organisationens historie. Hans mission er at omfordele Iraks olierigdomme og hjælpe landets civilbefolkning gennem de udmarvende sanktioner mod Saddam-styret efter Golfkrigen. For en ung idealist er det en kæmpe chance for at gøre en positiv forskel i verden. Tror han. Som absolut nybegynder i det internationale diplomati går det snart op for Michael Soussan, at han er landet i en verden af spioner, oliebaroner og dysfunktionelle diplomater. At hver mand kæmper for sig selv. Og at det FN-program, der skulle komme nødlidende irakere til gode, er en brik i et råddent spil, der i virkeligheden holder Saddam ved magten. BEDRAGERI FOR BEGYNDERE er en galgenhumoristisk erindringsbog om kynisme og hykleri bag FN-hovedkvarterets funklende facade. På første parket oplevede Michael Soussan syndefaldet i hjertet af verdenssamfundets fællesorganisation for godhed, da Olie for mad-programmet blev til Olie for mad-skandalen og afdækkede et FN-faciliteret bedrageri af historiske dimensioner. I denne beretning skåner han ingen, heller ikke sig selv.

Otte skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum. Brexit, valget af Donald Trump som USA‘s præsident, valg i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, og Italien, hvor populisterne vandt frem – og i Holland og Frankrig, hvor de ikke fik den fremgang man havde forventet, og som mange havde frygtet. Men hvad er det, populisterne vil? Og hvorfor dukker populismen op nu og med så megen slagkraft i det liberale demokratis kerneområde i Europa og USA? Det er de spørgsmål Mogens Herman Hansen analyserer og besvarer i denne bog. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Mogens Herman Hansen (f. 1940) er lektor emeritus (KU) og en af verdens førende kendere af oldgræsk historie og samfundsforhold. Hans bog om Athens demokrati er udgivet på dansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, polsk og kinesisk. Han har holdt gæsteforelæsninger ved bl.a. Oxford, Cambridge, Harvard, Princeton, Stanford, Yale og Sorbonne. De seneste år har han også markeret sig med en række dansksprogede bøger om politisk filosofi og demokratiets historie og idé – bl.a. Demokrati som styreform og som ideologi (2010), Demokratiets historie fra oldtid til nutid (2012) og En gentænkning af demokratiet (2017).

Arne Munch-Petersen blev født 1904 i København i et radikalt professorhjem. Han var aktiv kommunist og medlem af Folketinget fra 1932-35. Fra 1936 bosat i Moskva, hvor han arbejdede for den kommunistiske internationale - Komintern. Fra sommeren 1937 hørte familien og venner intet fra ham. Arne Munch-Petersen var et mysterium. Arbejdede han illegalt et eller andet sted i Europa? Var han død? Der har været utallige gisninger og avisartikler om hans skæbne i årenes løb. Og tavshed fra Sovjet. Københavns byret afsagde dødsformodningsdom i 1950, men hans kone troede og håbede stadig, at han var i live. Hun rejste flere gange til Sovjet for at lede efter sin elskede Arne.

"Når begrebet klassesamfund alligevel er gået af mode, er en del af forklaringen, at klasserne nu optræder i nye forklædninger. Vi har fået en ny herskende klasse af højtuddannede, som har tilegnet sig monopol på den historisk og kollektivt producerede kulturelle kapital. Det er lykkedes den veluddannede klasse at skabe almindelig konsensus om et ulige aflønningssystem, som ikke gavner andre end dem selv, nemlig aflønning efter princippet: jo længere uddannelse, jo højere indkomst. Eller udtrykt på en anden måde: Jo længere man har nydt gavn af de offentlige investeringer i uddannelse og de offentlige udgifter til uddannelsesstøtte, desto højere privat indkomst skal man have resten af livet."

Velfærdsstaten er opbygget for at bekæmpe ulighed og utryghed. I de seneste år er uligheden ikke desto mindre bare vokset og vokset, og dette truer ikke kun de svageste i samfundet, men hele sammenhængskraften i Danmark. Erik Jørgen Hansen påviser, at det danske samfund stadig er et klassesamfund, og han fremsætter en række kontroversielle forslag til, hvordan man kan bekæmpe den voksende sociale ulighed. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Erik Jørgen Hansen (f. 1935) er uddannet cand.polit. og har tidligere været forskningsleder i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og forskningschef ved DPU. Han står blandt andet bag bøgerne "Den maskerede klassekamp" (1990) og "Konflikter og uligheder i det moderne samfund" (2002).

"Nutidens velfærdsstat er forandret, og den har som vilkår, at den skal integrere meget forskellige rationaler. Det giver derfor ikke mening med sort-hvid-diskussioner, hvor for eksempel konkurrencestaten sættes

op imod den klassiske velfærdstat, som om én af de to modeller kunne fungere uden den anden. Statens opgave er ikke enten at hjælpe med at udvikle "det moralske fællesskabsmenneske" (klassisk velfærdsstat) eller udvikle "det opportunistiske privatmenneske" (konkurrencestat). Altså enten at være solidarisk med de udsatte og sårbare (klassisk velfærdsstat) eller solidarisk med de arbejdende og skattebetalende (konkurrencestat); enten at se borgeren som en person, der har værdi i sig selv (klassisk velfærdsstat) eller se borgeren som en person, der kun får værdi gennem sin deltagelse på arbejdsmarkedet (konkurrencestat).

Løsningen er både-og."



I "Moderne ideer: Hvordan få vi bedre debat om velfærd?" nuancerer professor i sociologi Nanna Mik-Meyer debatten om den moderne velfærdsstat og de modstridende ideologier, der kæmper om dens fremtid. For at velfærdsstaten kan blive styret i den rigtige retning, er det nødvendigt at tilføre mere viden til debatten, så den ikke fortaber sig i sort-hvid ideologi.

Nanna Mik-Meyer (f. 1970) er ph.d. i sociologi og professor MSO ved CBS samt forskningsprofessor ved SFI. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har tidligere udgivet og redigeret bøger om borgerens rolle i velfærdsstaten.

"Rette ord på rette tid ... Sociolog Nanna Mik-Meyer går detaljeret til værks i sin kamp mod dumheden og de manglende nuancer i velfærdsdebatten."

Weekendavisen