Søgeresultater: 6

Da man efter Anden Verdenskrig oprettede FN, var det med håb om, at man ved at forene sig kunne gøre en ende på krig. Men det håb var næppe realistisk, og verden har set et væld af vidt forskellige krige siden. I dag er krigsførelsen takket være opfindelser som droner og robotter meget forandret, og selve definitionen på krig er i konstant forandring. Professor Mikkel Vedby Rasmussen efterlyser en mere realistisk forståelse af de krige, vi er vidne til i dag, og de midler, der skal til for at opnå sikkerhed uden at give vore frihed i bytte. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er institutleder og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere været leder af udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og har endvidere oprettet den internationalt anerkendte tænketank Center for Militære Studier. Mikkel Vedby Rasmussen står bag et væld af bøger blandt andre "The West, Civil Society and the Construction of Peace" (2003), "The Risk Society at War" (2007) og "Den gode krig" (2011).

Slaveri har altid været en del af samfundet, og indtil

1800-tallet var det accepteret i alle kulturer og religioner. I dag er slaveri forbudt i alle moderne lande,

men ikke desto mindre bliver der stadig handlet

med mennesker. Mange millioner mennesker, heraf

mange børn, lever fortsat i ufrihed.

I SLAVERIETS HISTORIE skildrer Dick Harrison slaveriets opståen og udvikling som en sammenhængende

historie, der går fra tidligere tiders ufri arbejdskraft til

vore dages trafficking.

For første gang præsenteres en global oversigt over

en af verdenshistoriens største tragedier, og vi får

kendskab til mange menneskeskæbner, der hidtil aldrig er blevet belyst i historiebøgerne.

DICK HARRISON (f. 1966) er professor i historie ved Lunds Universitet og er i Sverige kendt som en populær historisk formidler i både tv

og radio. Han er forfatter til adskillige bøger og har skrevet bl.a. flerbindsværket Sveriges historia. I 2000 fik han Augustprisen for sin

bog om pesten, Stora döden. På dansk er tidligere udkommet Europa. 1600-1800, som er tredje bind i firebindsværket Europa i tusind år.

"Skal vi nogensinde overvinde slaveriet,

har vi brug for bøger som denne."

Kristianstadsbladet



"Som altid er Dick Harrison detaljeret og

grundig. Han skriver pædagogisk og lært,

men også letlæseligt om slaveriets historie

og udvikling på alle Jordens kontinenter –

fra antikken og frem til nutidens menneskehandel … en utrolig vigtig bog."

Skånska Dagbladet

"Når begrebet klassesamfund alligevel er gået af mode, er en del af forklaringen, at klasserne nu optræder i nye forklædninger. Vi har fået en ny herskende klasse af højtuddannede, som har tilegnet sig monopol på den historisk og kollektivt producerede kulturelle kapital. Det er lykkedes den veluddannede klasse at skabe almindelig konsensus om et ulige aflønningssystem, som ikke gavner andre end dem selv, nemlig aflønning efter princippet: jo længere uddannelse, jo højere indkomst. Eller udtrykt på en anden måde: Jo længere man har nydt gavn af de offentlige investeringer i uddannelse og de offentlige udgifter til uddannelsesstøtte, desto højere privat indkomst skal man have resten af livet."

Velfærdsstaten er opbygget for at bekæmpe ulighed og utryghed. I de seneste år er uligheden ikke desto mindre bare vokset og vokset, og dette truer ikke kun de svageste i samfundet, men hele sammenhængskraften i Danmark. Erik Jørgen Hansen påviser, at det danske samfund stadig er et klassesamfund, og han fremsætter en række kontroversielle forslag til, hvordan man kan bekæmpe den voksende sociale ulighed. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Erik Jørgen Hansen (f. 1935) er uddannet cand.polit. og har tidligere været forskningsleder i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og forskningschef ved DPU. Han står blandt andet bag bøgerne "Den maskerede klassekamp" (1990) og "Konflikter og uligheder i det moderne samfund" (2002).

"Nutidens velfærdsstat er forandret, og den har som vilkår, at den skal integrere meget forskellige rationaler. Det giver derfor ikke mening med sort-hvid-diskussioner, hvor for eksempel konkurrencestaten sættes

op imod den klassiske velfærdstat, som om én af de to modeller kunne fungere uden den anden. Statens opgave er ikke enten at hjælpe med at udvikle "det moralske fællesskabsmenneske" (klassisk velfærdsstat) eller udvikle "det opportunistiske privatmenneske" (konkurrencestat). Altså enten at være solidarisk med de udsatte og sårbare (klassisk velfærdsstat) eller solidarisk med de arbejdende og skattebetalende (konkurrencestat); enten at se borgeren som en person, der har værdi i sig selv (klassisk velfærdsstat) eller se borgeren som en person, der kun får værdi gennem sin deltagelse på arbejdsmarkedet (konkurrencestat).

Løsningen er både-og."



I "Moderne ideer: Hvordan få vi bedre debat om velfærd?" nuancerer professor i sociologi Nanna Mik-Meyer debatten om den moderne velfærdsstat og de modstridende ideologier, der kæmper om dens fremtid. For at velfærdsstaten kan blive styret i den rigtige retning, er det nødvendigt at tilføre mere viden til debatten, så den ikke fortaber sig i sort-hvid ideologi.

Nanna Mik-Meyer (f. 1970) er ph.d. i sociologi og professor MSO ved CBS samt forskningsprofessor ved SFI. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har tidligere udgivet og redigeret bøger om borgerens rolle i velfærdsstaten.

"Rette ord på rette tid ... Sociolog Nanna Mik-Meyer går detaljeret til værks i sin kamp mod dumheden og de manglende nuancer i velfærdsdebatten."

Weekendavisen

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.
Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.
8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.
Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

"Flygtningekriser er ikke noget nyt fænomen. Gennem århundrede har vi oplevet markante flygtningestrømme som resultat af magtmisbrug, diskrimination og væbnede konflikter. Håndteringen af flygtninge er derimod et grundlæggende politisk spørgsmål. Forskere og fagfolk har længe varslet den nuværende situation. Den er ikke bare resultatet af en verden i brand, men også af politiske valg, der gennem de sidste 20 år har presset en stadig større del af verdens flygtninge væk fra vestlige lande og ind i et liv uden udsigt til løsninger og afhængige af den altid utilstrækkelige nødhjælp."



Billeder af flygtninge, der forsøger at redde sig i land ved Grækenlands kyster, og som vandrer ad motorveje op gennem Europa, har fået politikerne til at tale om en decideret flygtningekrise. Men hvad kan vi gøre andet end bare at frygte for konsekvenserne? Vi kan forsøge at forstå, hvad der driver disse mennesker på flugt, hvorfor de sætter kurs mod Europa, og hvad man kan gøre for at afhjælpe situationen. Thomas Gammeltoft-Hansens bog er et godt sted at starte.

Thomas Gammeltoft-Hansen har en master i flygtningestudier fra Oxford University og en ph.d. i jura fra Aarhus Universitet. Han arbejder som research director på The Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law.

"Bogens analyser og løsningsforslag gør den til et stærkt bidrag til den danske asylpolitiske debat, og Gammeltoft-Hansen cementerer sin position som en af Danmark førende forskere på området."

- Martin Lemberg-Pedersen i Information.