Søgeresultater: 15

Da man efter Anden Verdenskrig oprettede FN, var det med håb om, at man ved at forene sig kunne gøre en ende på krig. Men det håb var næppe realistisk, og verden har set et væld af vidt forskellige krige siden. I dag er krigsførelsen takket være opfindelser som droner og robotter meget forandret, og selve definitionen på krig er i konstant forandring. Professor Mikkel Vedby Rasmussen efterlyser en mere realistisk forståelse af de krige, vi er vidne til i dag, og de midler, der skal til for at opnå sikkerhed uden at give vore frihed i bytte. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er institutleder og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere været leder af udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og har endvidere oprettet den internationalt anerkendte tænketank Center for Militære Studier. Mikkel Vedby Rasmussen står bag et væld af bøger blandt andre "The West, Civil Society and the Construction of Peace" (2003), "The Risk Society at War" (2007) og "Den gode krig" (2011).

Bogen, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt. Med stor forståelse for de forventninger, pres og udfordringer vi oplever i et moderne parforhold, giver psykolog Mattias Stølen Due gode råd til, hvordan vi bedst passer på hinanden.

Ofte ønsker vi, at vores partner tager sig sammen eller ændrer sig, men hvis vi skal passe på parforholdet og bevare kærligheden over tid, skal vi først og fremmest spørge os selv: Hvad kan jeg gøre for, at min partner kan have det godt?

Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode såvel som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.

Bogen leverer ingen quick fixes, men gør læseren i stand til gennem eksempler og øvelser at få øje på fastlåste mønstre og nye handlemåder i parforholdet. Når vi først er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden, kan vi begynde at ændre måden, vi kommunikerer og er sammen på. Kort sagt: en bog, der tager fat på relationsudvikling – ikke selvudvikling.

ANMELDERNE SKREV
"Pas på parforholdet er et storartet middel til at nedbringe den høje skilsmisseprocent (...) hans tilgang til det svære emne er yderst realistisk og pragmatisk - det er så velgørende!"
- Kristeligt Dagblad

"Jeg tænker egentlig mig selv om en, der er god til at passe på mit parforhold. Alligevel bidrog denne bog til mange nye tanker og et nyt syn på, hvordan vi kan behandle hinanden bedre og snakke med hinanden på, således at vi kan bevare en god relation til hinanden. Vi har begge lært meget af den, og det er jeg helt sikker på, at du og din partner også vil. Den får min varmeste anbefaling!"
- Saxo.com Mattias Stølen Due er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling i København. Han har gennem parkurser, parterapi og foredrag hjulpet utallige par til bedre kommunikation og større trivsel i forholdet.

Slaveri har altid været en del af samfundet, og indtil

1800-tallet var det accepteret i alle kulturer og religioner. I dag er slaveri forbudt i alle moderne lande,

men ikke desto mindre bliver der stadig handlet

med mennesker. Mange millioner mennesker, heraf

mange børn, lever fortsat i ufrihed.

I SLAVERIETS HISTORIE skildrer Dick Harrison slaveriets opståen og udvikling som en sammenhængende

historie, der går fra tidligere tiders ufri arbejdskraft til

vore dages trafficking.

For første gang præsenteres en global oversigt over

en af verdenshistoriens største tragedier, og vi får

kendskab til mange menneskeskæbner, der hidtil aldrig er blevet belyst i historiebøgerne.

DICK HARRISON (f. 1966) er professor i historie ved Lunds Universitet og er i Sverige kendt som en populær historisk formidler i både tv

og radio. Han er forfatter til adskillige bøger og har skrevet bl.a. flerbindsværket Sveriges historia. I 2000 fik han Augustprisen for sin

bog om pesten, Stora döden. På dansk er tidligere udkommet Europa. 1600-1800, som er tredje bind i firebindsværket Europa i tusind år.

"Skal vi nogensinde overvinde slaveriet,

har vi brug for bøger som denne."

Kristianstadsbladet



"Som altid er Dick Harrison detaljeret og

grundig. Han skriver pædagogisk og lært,

men også letlæseligt om slaveriets historie

og udvikling på alle Jordens kontinenter –

fra antikken og frem til nutidens menneskehandel … en utrolig vigtig bog."

Skånska Dagbladet

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.

Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.

Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at modtage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.

DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

"Når begrebet klassesamfund alligevel er gået af mode, er en del af forklaringen, at klasserne nu optræder i nye forklædninger. Vi har fået en ny herskende klasse af højtuddannede, som har tilegnet sig monopol på den historisk og kollektivt producerede kulturelle kapital. Det er lykkedes den veluddannede klasse at skabe almindelig konsensus om et ulige aflønningssystem, som ikke gavner andre end dem selv, nemlig aflønning efter princippet: jo længere uddannelse, jo højere indkomst. Eller udtrykt på en anden måde: Jo længere man har nydt gavn af de offentlige investeringer i uddannelse og de offentlige udgifter til uddannelsesstøtte, desto højere privat indkomst skal man have resten af livet."

Velfærdsstaten er opbygget for at bekæmpe ulighed og utryghed. I de seneste år er uligheden ikke desto mindre bare vokset og vokset, og dette truer ikke kun de svageste i samfundet, men hele sammenhængskraften i Danmark. Erik Jørgen Hansen påviser, at det danske samfund stadig er et klassesamfund, og han fremsætter en række kontroversielle forslag til, hvordan man kan bekæmpe den voksende sociale ulighed. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Erik Jørgen Hansen (f. 1935) er uddannet cand.polit. og har tidligere været forskningsleder i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og forskningschef ved DPU. Han står blandt andet bag bøgerne "Den maskerede klassekamp" (1990) og "Konflikter og uligheder i det moderne samfund" (2002).

"Nutidens velfærdsstat er forandret, og den har som vilkår, at den skal integrere meget forskellige rationaler. Det giver derfor ikke mening med sort-hvid-diskussioner, hvor for eksempel konkurrencestaten sættes

op imod den klassiske velfærdstat, som om én af de to modeller kunne fungere uden den anden. Statens opgave er ikke enten at hjælpe med at udvikle "det moralske fællesskabsmenneske" (klassisk velfærdsstat) eller udvikle "det opportunistiske privatmenneske" (konkurrencestat). Altså enten at være solidarisk med de udsatte og sårbare (klassisk velfærdsstat) eller solidarisk med de arbejdende og skattebetalende (konkurrencestat); enten at se borgeren som en person, der har værdi i sig selv (klassisk velfærdsstat) eller se borgeren som en person, der kun får værdi gennem sin deltagelse på arbejdsmarkedet (konkurrencestat).

Løsningen er både-og."



I "Moderne ideer: Hvordan få vi bedre debat om velfærd?" nuancerer professor i sociologi Nanna Mik-Meyer debatten om den moderne velfærdsstat og de modstridende ideologier, der kæmper om dens fremtid. For at velfærdsstaten kan blive styret i den rigtige retning, er det nødvendigt at tilføre mere viden til debatten, så den ikke fortaber sig i sort-hvid ideologi.

Nanna Mik-Meyer (f. 1970) er ph.d. i sociologi og professor MSO ved CBS samt forskningsprofessor ved SFI. Hun er en efterspurgt foredragsholder og har tidligere udgivet og redigeret bøger om borgerens rolle i velfærdsstaten.

"Rette ord på rette tid ... Sociolog Nanna Mik-Meyer går detaljeret til værks i sin kamp mod dumheden og de manglende nuancer i velfærdsdebatten."

Weekendavisen

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.
Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.
8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.
Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

Hvad svarer vi jihadisterne, spørger Rasmus Alenius Boserup og byder på nye perspektiver på, hvordan vi skal opfatte denne gruppe af mennesker, som samfundet ofte afskriver som voldspsykopater, religiøse fanatikere eller sociale tabere. Men jihadismen er også et politisk projekt, der rækker ud over den enkelte hellige krigers personlige baggrund og bevæggrunde. Han understreger, at det er vigtigt at tage jihadisterne alvorligt som handlende individer med et fælles projekt i stedet for at se dem som ofre for et samfund, de ikke passer ind i.

Rasmus Alenius Boserup er seniorforsker på DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier og har endvidere været brugt som kommentator og debattør i danske såvel som internationale medier. Han er ekspert i arabisk politik og samfund med fokus på oprørsbevægelser. Rasmus Alenius Boserup har tidligere udgivet bøgerne "Efter Foråret, forandringer i arabisk politik" og "Algeria Modern, from Opacity to Complexity".

Mellem 1850 og 1920 udvandrede omkring 350.000 danskere - godt 10 procent af den daværende befolkning - til Amerika for at begynde et nyt liv. Nogle drømte om en ny begyndelse med frihed, rigdom og lykke. Andre flygtede fra ulykkelige begivenheder eller en fortid med kriminalitet. Og andre igen håbede på, at de kunne føre en religiøs levevis, der ikke var plads til i Danmark.

"Rejsen til Amerika" er udvandrernes historie; en fortælling om store forventninger, hårdt slid, stædighed, falske forhåbninger og - for nogles vedkommende - opfyldelsen af den amerikanske drøm.. Det er en dokumentarisk fortælling stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark.

"Rejsen til Amerika" udkom første gang som et tobindsværk i 2013 og 2015. Dengang skrev anmelderne bl.a:

"Et uvurderligt bidrag til den del af dansk historie, der udspiller sig oversøisk."
- Dagbladet Information

"Bevægende."
- Politiken (fem hjerter)

"Mage til vilde skæbner skal man lede længe efter."
- Weekendavisen

"Smukt og fængslende."
-Fyens Stiftstidende Ole Sønnichsen (f. 1973) er redaktør, forfatter og forlagschef for det danske forlag Storyhouse. Sønnichsen har en række anmelderroste bøger til både børn og voksne bag sig. Han er særligt kendt for sine fagbøger, heriblandt den populære læs selv-serie "Læs med landsholdet".

Den herskende skævvridning af Danmark er skandaløs, hedder det i Udkantmanifest, der indleder bogen. Den er opstået som et resultat af forkerte politiske beslutninger, eller fordi man intet har gjort. Konkurrencestaten har medført en række beslutninger, der har fået skræmmende konsekvenser i form af en centralisering, som er ødelæggende for en harmonisk udvikling. Nu er det tid til at tænke nyt og skabe en samlet plan for et Danmark i balance. 
 
Bogens mange bidrag er et forsøg på at få tusind –  eller bare lidt færre –  blomster til at blomstre.
 
Udover redaktørerne Finn Slumstrup og Viggo Mortensen er der bidrag af bl.a. Michael Bøss, Gunnar Lind Haase Svendsen, Birthe Linddal, Bent Falbert, Suzanne Brøgger, Karen Lumholt, Doris Ottesen, Susan Hinnum, Anne Ørum Nielsen, May My Humaidan og Steen Piper. Desuden digt af Knud Sørensen og fotos af Anne Mette Holstein.

ANMELDERNE SKREV
"Bogen, som er nem at gå til, er meget varieret og relevant (...) Den er spændende læsning og meget velegnet til at sætte gang i debatten. Jeg anbefaler den med fornøjelse!"
- Bornholms Tidende

"Det er velgørende, veldokumenteret og peger i nye retninger. Ikke mindst på, at udkanten slet ikke er problemet, snarere løsningen (...) Som i Viggo Mortensens fi-losofisk betagende tekst, som afsluttes med ordene: " Udkanten er frihedens sted. Hvis der er noget rigtig i det, så er der også herfra, at fornyelsen skal komme." Vi skal selv gøre arbejdet, og med folk som dem, Slumstrup og Mortensen har samlet som frontkæmpere, så skal det nok gå."
- Fyens Amts Avis

Otte skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum. Brexit, valget af Donald Trump som USA‘s præsident, valg i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, og Italien, hvor populisterne vandt frem – og i Holland og Frankrig, hvor de ikke fik den fremgang man havde forventet, og som mange havde frygtet. Men hvad er det, populisterne vil? Og hvorfor dukker populismen op nu og med så megen slagkraft i det liberale demokratis kerneområde i Europa og USA? Det er de spørgsmål Mogens Herman Hansen analyserer og besvarer i denne bog. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Mogens Herman Hansen (f. 1940) er lektor emeritus (KU) og en af verdens førende kendere af oldgræsk historie og samfundsforhold. Hans bog om Athens demokrati er udgivet på dansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, polsk og kinesisk. Han har holdt gæsteforelæsninger ved bl.a. Oxford, Cambridge, Harvard, Princeton, Stanford, Yale og Sorbonne. De seneste år har han også markeret sig med en række dansksprogede bøger om politisk filosofi og demokratiets historie og idé – bl.a. Demokrati som styreform og som ideologi (2010), Demokratiets historie fra oldtid til nutid (2012) og En gentænkning af demokratiet (2017).

Arne Munch-Petersen blev født 1904 i København i et radikalt professorhjem. Han var aktiv kommunist og medlem af Folketinget fra 1932-35. Fra 1936 bosat i Moskva, hvor han arbejdede for den kommunistiske internationale - Komintern. Fra sommeren 1937 hørte familien og venner intet fra ham. Arne Munch-Petersen var et mysterium. Arbejdede han illegalt et eller andet sted i Europa? Var han død? Der har været utallige gisninger og avisartikler om hans skæbne i årenes løb. Og tavshed fra Sovjet. Københavns byret afsagde dødsformodningsdom i 1950, men hans kone troede og håbede stadig, at han var i live. Hun rejste flere gange til Sovjet for at lede efter sin elskede Arne.