Søgeresultater: 8

Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

Både nationalt og internationalt står vi ved et vendepunkt. Den neoliberale epoke synes at rinde ud, og to overordnede fortællinger kappes om at sætte den politiske dagsorden. Kommer vi til at mangle arbejdskraft eller robotterne overtager robotterne flere og flere arbejdsfunktioner?
Erik Christensens har været engageret i borgerlønsbevægelsen siden 2000, hvor han udgav sin store afhandling Borgerløn – fortællinger om en politisk ide. Den nye og aktuelle bog er mere pragmatisk. Her diskuterer Erik Christensen betingelserne for et gennembrud for forestillingen om en basisindkomst eller borgerløn. Hvis ideen om borgerløn skal sætte dagsordenen politisk, hævder Christensen, må den forbindes med et større projekt og en bredere fortælling, der indebærer en videreudvikling – i stedet for en afvikling – af velfærdsstaten.
I et videre perspektiv ser Erik Christensen skabelsen af et bæredygtigt samfund som forbundet med gennemførelsen af borgerløn.
Erik Christensens bog udkommer i serien Indsigt og utopi, hvor der sættes fokus på økonomiske, sociale og politiske ideer og korrektiver til den herskende udvikling.

Anders Lundkvist skildrer i Dansk kapitalisme 250 års økonomisk historie.
Forhistorien begynder i slutningen af 1700-tallet med afviklingen af feudalismen og fortsætter med kapitalismens gennembrud med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Efter en diskussion af, hvorledes en folkelig økonomisk selvforvaltning (andelsbevægelsen) dominerede i årene fra 1880’erne til omkring første verdenskrig og udgjorde et alternativ, analyserer forfatteren, hvordan kapitalismen langsomt udbygges frem mod slutningen af 1950’erne. Derefter fulgte velfærdskapitalismen eller velfærdsstaten, hvor den offentlige sektor og en demokratisk styring af økonomien fremstod som en alternativ økonomisk model. Velfærdskapitalismen forblev imidlertid et intermezzo, fra 1980erne og frem afløst af en kras nyliberalisme og en gennemgribende globalisering. Klart markeret med Reagan og Thatcher. Og af de hjemlige aktørers bemærkelsesværdige accept heraf.
En ændring af magtforholdene i samfundene kan, vurderer Lundkvist, ændre forholdene og skabe mulighed for radikale ændringer, hvis og når kapitalismens nuværende stagnation udvikler sig til en permanent krise. I serien Indsigt og utopi.

"Allerede da jeg så mandens ansigt fra mit vindue, burde jeg have fornemmet, at noget var galt. Han var ganske vist iført postens røde jakke med et stort logo på ryggen, men der var noget forkert ved ham. Det var ikke, fordi han tydeligvis var af anden etnisk herkomst, som det hedder i aviserne. Der var noget i hans blik, der burde have fået mig til at smække vinduet i og bede ham smide en seddel i min postkasse, så jeg kunne hente pakken senere". Postbuddet så bange ud. Det kan jeg godt forstå i lyset af den handling, han nu skulle udføre. Sådan begynder Attentatet, Lars Hedegaards erindringsbog om den formiddag i begyndelsen af februar 2013, hvor en mand forklædt som postbud forsøgte at skyde ham i opgangen ved hans hjem. I dagene efter attentatet mod Lars Hedegaard svirrede rygterne: Var det hele iscenesat – af den forhadte islamkritiker selv? Og hvis der virkelig var skudt mod Lars Hedegaard, var det hele så ikke først og fremmest et klodset attentat mod personen og ingen andre? I dag – efter to år og et dødeligt terroranslag i København – er alvoren gået op for de fleste. Lars Hedegaard overlevede. Han levede under jorden i nogle uger efter attentatet og har siden jeg levet under politibeskyttelse. Der er ting, han kan gøre, og ting, han ikke kan gøre – og sådan bliver det utvivlsomt resten af hans liv. Den unge pistolmand med anden etnisk herkomst, som var mistænkt og endda anholdt for attentatet, er i dag på fri fod, angiveligt i Islamisk Stat, efter at han indgik i en fangeudveksling mellem tyrkiske myndigheder og den jihadistiske terrororganisation. I denne bog ser Lars Hedegaard tilbage på dagen og de efterfølgende uger og måneder, der vendte op og ned på alt i hans liv. Han ser også fremad. Mod en tid med normalisering af den politiske vold.

GAD VIDE – hvordan MeToo ramte manden i forhold til magt, sex og nye grænser? Ud fra samtaler og interview med mænd i alderen 20-65 år og med inddragelse af bl.a. antropologi og kønsforskning viser forfatteren, hvordan mænd har oplevet og reageret på MeToo, og hvordan MeToo har skabt nye fronter i mandekulturen. Bogen handler om maskulinitet, magt, krænkelser, samtykke, flirt, lyst og seksuelle grænser. Er der stadig plads til at være maskulin, flirte og dyrke sine lyster? Og hvad er maskulinitet i det hele taget i vore dage? Hvad er de ’nye’ spilleregler for intimitet?

”For de fleste er det i hverdagen blevet nemmere at være bøsse og lesbisk. Alligevel er der fortsat ’små øer’ i samfundet, hvor intolerancen og fordommene over for homoseksuelle desværre stadig trives i bedste velgående. Det er lige fra, hvordan stemningen i omklædningsrummet i det mandlige heteroseksuelle fodboldmiljø kan være, til grupper og sekter af kristne, som ikke kan acceptere, at deres naboer er bøsser og lesbiske.”

Der er gjort meget for at forbedre rettighederne for LGBT-personer de sidste år, men mange steder halter udviklingen stadig. En lang række danskere står frem med deres egne oplevelser af at være LGBT-person i Danmark. Nogle kendte danskere fortæller åbent om, hvordan det er blevet taget imod, at de er sprunget ud offentligt. Det er dog ikke alle de interviewede, der står frem med navn. Nogle kommer nemlig fra miljøer, hvor det selv i det 21. århundrede kan være direkte farligt at stå ved sin seksualitet.

”Må jeg være fri” bringer interviews med blandt andre skuespiller Hans Pilgaard, journalist og forfatter Lise Nørgaard, håndboldspiller Camilla Andersen og LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Bogen udkom første gang i 2015.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

I september 2001 – få uger efter terrorangrebet mod USA, som kostede næsten 3.000 mennesker livet – udkom bogen FOR ENDEN AF REGNBUEN.

Er Finanskrisen overstået eller ? Hør Kim Paulsens vurdering af finanskrisen, og hvad vi står over for i fremtiden. Kim Paulsens forslåt en omfattende omfordeling fra rige kreditorer til forgældede debitorer. Køb Ud af krisen som lydbog.