Søgeresultater: 28

Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

DRAMATISK INSIDER BERETNING. Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen tager læseren med ind i regeringens allerhelligste rum. På baggrund af samtaler med nøgle? gurerne giver de to garvede journalister et unikt indblik i magtkampene, spinnet og alle dramaerne. Her bliver læseren klogere på, hvad der i virkeligheden foregår i toppen af dansk politik. Bogen er en nærgående og kritisk skildring af en regering, der har levet på andres nåde. Den giver også læseren et politisk portræt af en statsminister, der i sin tid hævdede, at han ikke vil være med for enhver pris, men som siden har vist sig villig til at give køb på det meste - undtagen magten.

En dansk mand stiller sig en dag i en kø på Lesbos sammen med tusindvis af andre mennesker, der vil registreres som flygtninge i Europa. Det lykkes, og som en iransk forfatter ved navn Vahid Evazi begiver han sig op igennem Europa. Hans rejse ender i Sandholmlejren, hvor han bliver registreret som asylansøger i Danmark, inden han sendes ud til et dansk asylcenter sammen med to hundrede andre mænd fra hele verden.

Kristian Husted er en dansk teateranmelder, journalist og forfatter.

Det regner 179 dage om året i Danmark, vi har et af de højeste skattetryk i verden, og vores gennemsnitlige levealder er bekymrende lav. Alligevel er vi danskere det lykkeligste folk i verden. Hvorfor? I denne bog giver socialdemokraten Dan Jørgensen sit svar. Det er historien om velfærdsstatens betydning for danskernes liv. En beretning, der begynder en sen nattetime i januar 1933, da Thorvald Stauning byder en håndfuld af rigets vigtigste mænd på whiskysjusser i sin lejlighed i Kanslergade – selv samme nat, som Adolf Hitler kom til magten i Tyskland. Staunings tid var tumultarisk. Arbejdsløshed og fattigdom prægede Amerika og Europa. I mange lande fiskede totalitære ledere i de rørte vande og vandt magten. Sådan gik det ikke i Danmark. Denne bog beskriver, hvordan Stauning i stedet samlede landet og lagde grundstenene til det Danmark, vi kender i dag. Nu lever vi igen i en opløsningstid. Politikerleden vokser, og populister vinder valg. Trump, Le Pen og Brexit er symptomer på, at noget er gået galt. Politikerne har mistet kontakten med befolkningerne. Ifølge Dan Jørgensen bør alarmklokkerne også ringe i Danmark. Nok er vi kåret til verdens lykkeligste land, men hvor længe vil det vare ved? Folk føler sig markant mere utrygge i dag end de gjorde for bare ti år siden, og andelen af danskere, der tror på en bedre fremtid for dem selv og deres familier, er faldende. Dan Jørgensens bog om Stauning er en hyldest til den fattige arbejderdreng, der blev cigarsorterer og endte som landsfader. Det er en bog om, at politik nytter. Og at man skal tage ved lære af historien, når den viser tegn på at gentage sig selv.

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.

Politiske ambitioner og ledelse er afløst af teknokratisk styring af samfundsøkonomien, og bureaukratiske ledelseslag truer med at kvæle den faglige innovation og udvikling i sundhedssektoren og snart også resten af den offentlige sektor.Ralf Hemmingsen fortæller om sine erfaringer med den velfærdsstat, der nu er truet på sin eksistens - fra sin barndom i Brønshøj over lægestudiet og medicinsk forskning til højtplacerede lederstillinger på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet.

Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012) var uden sammenligning den mest succesrige og mest beundrede erhvervsmand i det 20 århundrede. Men hvem var han inderst inde? Og hvad var det dybest set, han kunne?
Spørgsmålene er forsøgt besvaret i flere bøger, men ingen af dem når helt ind til kernen. Denne bog bygger på bidrag fra den absolutte inderkreds. Forfatteren Kirsten Jacobsen har haft en unik adgang til de personer, som var allertættest på hr. Møller, både i hverdagen og i afgørende situationer: de nærmeste medarbejdere og de vigtigste samarbejdspartnere.
I bogen deler de stærke personlige oplevelser, som aldrig er blevet fortalt i en større kreds. De fortæller en række anekdoter og historier, som i sig selv er interessante og underholdende at læse, men som i høj grad også siger noget karakteristisk om et unikt menneske og en enestående erhvervsleder.
Husk altid ledestjernen tegner ikke et glansbillede. Den giver et nuanceret billede og forsøger ikke at skjule, at hr. Møller også i konkrete situationer kunne være kort for hovedet og endog tage fejl. Men de bedste fortællinger er evigt gyldige og rummer en essens, som kan inspirere både yngre og ældre læsere ved at illustrere, hvad ægte lederskab er.

170 års argumenter imod kvinder. Forfatteren og historikeren Birgitte Possing kaster - med et imponerende historisk overblik - lys over den strukturelle modstand, som kvinder har mødt på deres vej mod at få magt og indflydelse i det offentlige liv.

En provokerende, lettilgængelig og bred debatbog, som sætter skarpt på bank- og finanssystemerne.

Europa i 1930'erne. Nazismen og fascismen vinder stadig frem rundt omkring i de europæisk nationalstater. De fire kommunister, Victor Preiss, Villy Fuglsang, Helge Kierulff og Etty Hiort-Lorenzens, er alle fast besluttede på at gøre modstand mod den uhyggelige politiske udvikling. Nu skal der kæmpes!

I "Der var bud efter dem : fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" tegner politiker og forfatter Ole Sohn et portræt af en gruppe mænd, der gik ind i verdenskommunismens tjeneste og deltog i kampen mod nazismen og fascismen i 1930'erne og 1940'erne. Ole Sohn (f. 1954) er en dansk forfatter og politiker. Ole Sohn har i sin politiske karriere været tilknyttet SiD, DKP, Enhedslisten, SF og Folkebevægelsen mod EU. Sideløbende med sit politiske arbejde, har Ole Sohn skrevet en lang række bøger. Blandet andet kan nævnes "Der var bud efter dem: Fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" (1994) "Her kommer fra dybet den mærke armé" (1995), "Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerskrig" (2007) og "Frihedens port" (2013).

"I Danmark har vi skabt et af verdens bedste samfund. Det hviler på et fundament af frihed, lighed og tillid, og det bygger på en helt særlig politisk tradition for at mødes på Midten. Vi taler sammen, og vi lytter til hinanden. Som regel. Men i øjeblikket overdøves samtalen af ultimative krav, bitter personfnidder og øget polarisering. Befolkningens tillid til de folkevalgte er i bund, og grøfterne graves dybere og dybere. Det gælder især udlændingepolitik, EU og forholdet mellem land og by."

Denne bog er Midtens manifest, skrevet af Martin Lidegaard, næstformand for den radikale folketingsgruppe. Her giver han sit personlige bud på, hvor Midten kan findes lige nu – også der, hvor debatten er mest uforsonlig.

Martin Lidegaard ser en verden af muligheder, men påberåber sig ikke sandheden. Han vil ikke konfrontation, men insisterer på den politiske samtale. Han vil den midte, der kan bringe Danmark videre
Martin Lidegaard (f. 1966) er næstformand for den radikale folketingsgruppe, tidligere udenrigsminister og tidligere klima-, energi-, og bygningsminister. Han er født og opvokset på Krogerup Højskole og uddannet cand. comm. fra RUC. Han har før og under sit politiske virke været rådgiver og informationschef i det private erhvervsliv, vicegeneralsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke og medstifter og første formand for Danmarks grønne tænketank CONCITO.

Min uimodståelige mand er en vittig og personlig beretning om manglen på ligestilling i en tid, hvor #MeToo-bølgen forandrer, hvad politikere ikke har magtet, og kvindebevægelser altid har drømt om.
Dokumentarist, forfatter og feminist Mette Korsgaard opsøger forskere og eksperter for at finde en forklaring på, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingsbarometeret, hvorfor vi ikke orker at tale om det, og hvorfor vi alle i bund og grund er mandschauvinister.
Vidste du for eksempel, at mødre til små drenge med stor nøjagtighed kan vurdere, hvor stejlt deres børn kan kravle, mens mødre til piger ofte undervurderer pigernes evner? Ligesom vi senere i livet har lettere ved at finde fejl ved kvinder end ved mænd, hvis det ikke lige gælder omsorg og pleje.
Bogen er et forsøg på at række ud og bygge bro mellem de to køn. For titlen skal tages helt bogstaveligt – manden er uimodståelig. Ganske som kvinden.