Søgeresultater: 19

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?

LYKKENS BRUD er en fascinerende fortælling om en ung muslimsk kvindes kamp for at leve sit liv, som hun vil. Det er en historie om at have modet til at vælge sin egen vej og følge sit hjerte og sine drømme på trods af familieforventninger, religiøse og kulturelle traditioner og social kontrol.

Simona Abdallah, 33 år, er barn af en palæstinensisk flygtningefamilie med et strengt og traditionelt moralkodeks og er opvokset i Gellerupparken i Århus. Som helt ung bliver hendes dybe ønske om at spille på tromme begrænset af en kultur, der kun tillader mænd at spille på den traditionelle arabiske darbuka-tromme, som hun har forelsket sig i.

Den eneste mulighed for komme væk fra pigeværelset og løsne op for familiens snærende bånd er gennem ægteskab. Så selvom hun aldrig har haft følelser for mænd, gifter hun sig som 17-årig for at opnå mere frihed. Men efter fire forlovelser og to skilsmisser står det klart for hende, at ægteskab langt fra er vejen til det frie liv – som kunstner og menneske – hun ønsker sig. Nu, 13 år efter, er Simona Abdallah en anerkendt percussionist, der har spillet med internationale navne som Natacha Atlas og Cheb Khaled, danske kunstnere som Lis Sørensen og Aura Dione og været det musikalske indslag i Casper Christensen og Frank Hvams show Nu som mennesker.

OM FORFATTEREN

Minna Grooss er forfatter, dokumentarist og musiker og har tidligere skrevet bøgerne Homo, København – Grib byen og Divaer med morgenhår. Hun er kendt for sine unikke vinkler på kvinder, mænd og kønsroller i samtidens Danmark.

ANMELDERCITATER

"Oprørende, provokerende og opmuntrende: Læs Simona Abdallahs historie (...) en velskrevet portrætbog med fine iagttagelser og nuanceret sprog. Simona Abdallahs historie er værd at læse og diskutere. Hendes historie provokerer læseren – og hun kan være en vigtig rollemodel, ikke blot for unge nydanskere under familiepres, men for unge mennesker i al almindelighed."
Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad

En vigtig lektie i en integrationsdebat ... velfortalt og sympatisk."
Johanne Mygind, Information

"Lykkens brud er Simona Abdallahs ærlige og modige beretning om at vokse op i Gellerupghettoen ... Et sjældent indblik i hverdagen for kvinder klemt mellem to kulturer."
Mette Rou Lund, Femina

"Selvom Danmark formelt set er et frit land, hvor vi bryster os af, at man selv kan bestemme, om man vil være direktør eller verdensmester eller alt det midt imellem, er der ikke mange palæstinensiske flygtninge, der går fra Gellerupparken i Aarhus til en international karriere som perkussionist. Således repræsenterer Simona Abdallah på flere planer essensen af mønsterbryderi."
René Gummer, Weekendavisen

"Såfremt man er interesseret i kulturelle forskelle, kvindeundertrykkelse og kvindefrigørelse, livet som flygtning og at opnå sine drømme, vil jeg klart anbefale denne bog."
Kulturkapellet

Ali Aminali var 5 år, da han måtte flygte til Danmark med sine forældre fra det islamistiske præstestyre i Iran. Efter en tryg opvækst i Ålsgårde uddannede han sig til socialrådgiver og har siden 2014 arbejdet med integration og beskæftigelse i Aarhus og Silkeborg. Han har med egne øjne set, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp bliver behandlet anderledes end danske kvinder i samme situation. Der er en grundlæggende holdning i systemet om, at det er synd for flygtninge og indvandrere, og der bliver taget så meget hensyn, at det spænder ben for den vigtige integration.

Som teenager bliver Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. I årevis lever hun indespærret hos sin onkel. Flere gange forsøger hun at flygte, men først da hun underkaster sig totalt, åbner der sig en spinkel chance for, at hun kan slippe væk. Forud for genopdragelsesrejsen ligger mange års konflikt mellem Samia og hendes far. Hun vil leve et almindeligt dansk ungdomsliv med venner, kærester og fester, og hun drømmer om en karriere i mediebranchen. Men faren kræver, at hun indordner sig og efterlever familiens traditionelle værdier. Genopdragelsen er en dokumentarisk beretning om social kontrol og sammenstød mellem kulturer. Og det er en fortælling om en ung kvindes viljestyrke og hendes kamp for frihed.

Indlæst af Momolydbog skuespilleren Julie Carlsen.Hvordan kan det land,som har været forbundet med tolerance og frisind,forvandle sig til en nation,som er gledet fra gæstfrihed til fremmedfrygt,fra tillid til mistillid?Kan det samme ske for svenskerne?Den svenske journalist Lena Sundström sagde sit job op,pakkede sin kuffert og flyttede til Nørrebro for at undersøge,hvad det er,der foregår i Danmark.I bogen følger vi med over sundet-vi møder halalhippier og landsforrædere,er med til grillaften hos medlemmer af Dansk Folkeparti,går på sprogskole med indvandrere og møder roligans og danskere på gaden.Følg med på en rejse til Danmark og se danskerne i Lena Sundströms kærlige og kritiske spejl.Mød verdens lykkeligste folk.

Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale.

Et indlæg i integrationsdebatten? Næh, ikke rigtigt. En biografi? Nope. En roman? Afgjort nej. En lille skatkiste måske. Med guldkorn, refleksioner og strøtanker fra en andengenerationsindvandrer, der har noget på hjerte – og i hjertet.

Portræt af Hassan Torabi, der blev landskendt efter deltagelse i Robinson Ekspeditionen 1998 og udsendelsen "Hassans hænder" på DR2 i 2018. Bogen rummer også en række portrætter af de mennesker, der på egen krop har oplevet, hvordan Hassan har spillet en afgørende rolle i deres liv.

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.

I bogen fortæller Özlem Cekic om sin families baggrund, om sin tidligste barndom i Tyrkiet, sin opvækst blandt andre indvandrerfamilier og socialt belastede danske familier i København. Om sin vej gennem det danske skole- og uddannelsessystem, hvor hendes fighterånd for alvor bliver vakt. Om sit faglige, sociale og efterhånden mere og mere politiske engagement i årene som sygeplejerske inden for psykiatrien, og om sin politiske karriere, der begynder i fagbevægelsen og tager fart inden for frivilligt arbejde og SF’s partiorganisation.

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi skændtes om lige siden.

Syv flygtninge fortæller i denne bog om deres oplevelser før, under og særligt efter den flugt, som for 30 år siden førte dem til Danmark. De deler deres tanker, udfordringer, sorger og glæder, og deres historier giver et levende indblik i nogle af de livshistorier, der gemmer sig bag mediernes overskrifter.

"Hjemland" er skrevet til den almindelige medborger, som gerne vil have større indblik i flygtninges liv og hverdag. Samtidig er håbet, at den kan anvendes af studerende og praktikere, som beskæftiger sig med den aktuelle integrationsindsats, så disse erfaringer kan hjælpe både det danske samfund og de nye flygtninge, som kommer til landet i dag. Tove Holmgård Sørensen (f. 1961) er socialrådgiver og cand.scient.soc. Hun har skrevet flere bøger om flygtninge og socialt arbejde.