Søgeresultater: 9

Skønhedssalonen er kvindernes fristed. Hver dag åbner den dørene for Bagdads kvinder fra velhavende middel- og overklassefamilier, og kvinderne træder ind i omgivelser, hvor det udelukkende handler om dem og deres skønhed. Men virkeligheden udenfor er hele tiden til stede. Både for dem og for de kvinder, der arbejder i salonen, og som aldrig ville have råd til at træde ind ad døren som kunde.Sanne Gram Fadel har mødt kvinderne der, hvor de har et frirum, og de har ladet hende komme med ind i deres liv. Det er blevet til en række portrætter af kvinder fra vidt forskellige sociale lag – men som deler livet i et mandsdomineret samfund. Hvad tænker de, hvordan lever de, hvad har de af muligheder, hvordan kan kvinder leve deres liv i et samfund, hvor krig, patriarkat og stramme normer sætter rammerne? Salon Bagdad er en fortælling om kvinders vilkår i nutidens Irak.

Da MONA ELTAHAWY skrev artiklen ”Why Do They Hate Us?” om kvindehadet som grundlæggende problem i den arabiske verden, skabte det voldsom international debat. I JOMFRUHINDER OG HIJAB går Eltahawy et skridt videre. Hun viser, hvordan kvinder i den arabiske verden i kølvandet på det arabiske forår har haft to revolutioner, de skulle udkæmpe – én sammen med mændene mod de undertrykkende regimer, og en anden mod hele det politiske, økonomiske og sociale system, der i lande som Yemen, Saudi-Arabien, Egypten, Libyen og Tunesien behandler kvinder som andenrangsborgere. Eltahawy har rejst i Mellemøsten og Nordafrika og har hørt kvindernes historier. Hendes bog er en bøn om oprør på deres vegne – en opfordring til at konfrontere den giftige sammenblanding af kultur og religion, som kun få tør blande sig i.

Islamisme - En orientalsk totalitarisme er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som — siden han måtte flygte fra den — ikke er blevet mindre udbredt.

I Islamisme søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

OM FORFATTEREN
Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa — Violence and Discourtesy (1998).

ANMELDERNE SKREV
"Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk (...) Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på."
- Information

"... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til."
- 4 stjerner, Berlingske

"Jeg har ventet længe på denne bog ... åbner med sine begrebsafklaringer og analyseredskaber døren til en forståelse af sammenhængen mellem islam, islamisme, islamisering og begivenhederne i Mellemøsten."
- 5 stjerner, Jyllands-Posten

Kvinders sikkerhed og frihed er kommet under hårdt pres som følge af den massive indvandring fra muslimske lande, advarer den verdensberømte og prisbelønnede menneskerettighedsforkæmper Ayaan Hirsi Ali.
I Frit Bytte væver Ayaan Hirsi Ali kolde tal, intensiv research og en lang række personlige fortællinger sammen for at afdække, hvordan Europa i øjeblikket oplever et afgørende tilbageslag for kvinders rettigheder. Vel at mærke alle kvinders rettigheder. Og det er mildest talt skræmmende læsning.

To undersøgende journalister - Kim Hundevadt og John Hansen har sat fokus på Danmarks største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. De har som journalister på Morgenavisen Jyllands-Posten oplevet det dramatiske forløb indefra - og de fortæller for første gang historien om, hvad der egentlig skete - og hvorfor. De to forfattere kaster lys over nye politiske skel og overraskende alliancer som følge af sagen - og sætter hele debatten i et nuanceret perspektiv. Og giver samtidig et bud på, hvordan vi kommer videre.
Hvilken rolle spillede Morgenavisen Jyllands-Posten, Anders Fogh Rasmussen, oppositionen, de danske imamer, de arabiske regeringer og de radikale islamister i Mellemøsten? Og hvad lå der egentlig bag beslutningen om at bede danske tegnere tegne profeten Muhammed ""som du ser ham""?
Kim Hundevadt og John Hansen har skrevet en medrivende og overraskende fortælling, der går meget længere end blot at samle artikler og udsagn sammen. Bogen indeholder afgørende nyt, selv for alle, der troede, at de vidste det meste - og den giver os for første gang muligheden for at være med helt fra start, fra dét redaktionsmøde, hvor ideen om tegningerne blev født.

"Allerede da jeg så mandens ansigt fra mit vindue, burde jeg have fornemmet, at noget var galt. Han var ganske vist iført postens røde jakke med et stort logo på ryggen, men der var noget forkert ved ham. Det var ikke, fordi han tydeligvis var af anden etnisk herkomst, som det hedder i aviserne. Der var noget i hans blik, der burde have fået mig til at smække vinduet i og bede ham smide en seddel i min postkasse, så jeg kunne hente pakken senere". Postbuddet så bange ud. Det kan jeg godt forstå i lyset af den handling, han nu skulle udføre. Sådan begynder Attentatet, Lars Hedegaards erindringsbog om den formiddag i begyndelsen af februar 2013, hvor en mand forklædt som postbud forsøgte at skyde ham i opgangen ved hans hjem. I dagene efter attentatet mod Lars Hedegaard svirrede rygterne: Var det hele iscenesat – af den forhadte islamkritiker selv? Og hvis der virkelig var skudt mod Lars Hedegaard, var det hele så ikke først og fremmest et klodset attentat mod personen og ingen andre? I dag – efter to år og et dødeligt terroranslag i København – er alvoren gået op for de fleste. Lars Hedegaard overlevede. Han levede under jorden i nogle uger efter attentatet og har siden jeg levet under politibeskyttelse. Der er ting, han kan gøre, og ting, han ikke kan gøre – og sådan bliver det utvivlsomt resten af hans liv. Den unge pistolmand med anden etnisk herkomst, som var mistænkt og endda anholdt for attentatet, er i dag på fri fod, angiveligt i Islamisk Stat, efter at han indgik i en fangeudveksling mellem tyrkiske myndigheder og den jihadistiske terrororganisation. I denne bog ser Lars Hedegaard tilbage på dagen og de efterfølgende uger og måneder, der vendte op og ned på alt i hans liv. Han ser også fremad. Mod en tid med normalisering af den politiske vold.

Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

Når Bente Dalsbæk besøger sin svigermor, bruger hun altid underkop under sin kaffekop. Dermed viser hun sin svigermor respekt.

Det var en af de ting, Bente Dalsbæk lærte, da hun forelskede sig i politikeren Naser Khader og blev en del af den dansk-arabiske storfamilie, han er en del af. Hun fik samtidig en muslimsk svigermor, Sada Khader, og et varmt og smukt familieskab voksede frem.

Sada Khader kom til Danmark i 70’erne, hvor hendes mand, Ahmed, på det tidspunkt havde boet et par år. Derfor stod Sada en dag i Istedgade med sine fem børn og måtte se i øjnene at hendes mand var blevet så velintegreret i det nye land, at han havde fået yderligere to børn. Sada blev dog hos ham og de fem børn blev danske muslimer.

Selv er Sada praktiserende muslim, bærer tørklæde og har sit sociale liv i kvindeklubben. Det kan give spændinger i forhold til den danske svigerdatter, Bente, men de to kvinder har lært at løse problemerne i gensidig tillid og respekt. Så meget respekt, at Bente Dalsbæk har kunnet skrive denne bog om sin svigermor.