Søgeresultater: 19

ÆRLIGE SAMTALER OM DET MODNE SINGLELIV 1,6 millioner danskere lever alene. Det kan der være mange grunde til. Camilla Lindemann, som selv er single, er nysgerrig efter at vide, hvordan andre mageløse griber deres liv an. Hvad tænker de? Hvilke overvejelser om fremtiden gør de sig? Har de gode råd? Venter de kun på, at en partner skal dukke op af disen, eller vogter de deres frihed med gitter og hængelås? Dater de på nettet? Har de et sexliv? Bliver de grebet af angst ved tanken om at bo alene i et sommerhus? I MIT LIV SOM ENESTÅENDE taler Camilla Lindemann med 16 modige mænd og kvinder mellem 45 og 78 år. De fortæller om deres erfaringer med at leve alene, men også om, hvordan de hver især har forvaltet livets lod. Læs blandt andre om Katja Iversen, der savner en lind strøm af sex i sit liv. Muslimske Nadia Mouna, der efter en skilsmisse stadig tror på tosomheden. Michael Ziegler, der aldrig har boet sammen med en kvinde. Signe Wenneberg, der dagligt bliver konfronteret med, at andre synes, at måden, hun lever sit singleliv på, er forkert. Kristen Bjørnkjær, der synes, det var en befrielse at slippe ud af sexlivets tvang. Og slutteligt om Camilla Lindemann, der stiller sig selv de samme nærgående spørgsmål, som hun har udsat sine samtalepartnere for.

MeToo-kampagnerne har revolutionerende endegyldigt befæstet kvinders kamp mod overgreb af alle slags fra mænd. Mænd har ikke været i nærheden af at kunne samle en stemme til et modsvar, og debatten er gennemført styret af kvinder. Hvad kan vi gøre for at blive hørt med samme eftertryk? Jeg vil mene, at aldrig før har afgrunden imellem kønnene været så åbenlys og så dyb. Manden er efterladt handlingslammet på kamppladsen. Hvad skyldes det? Og hvorfor er vi endt så fastlåst? Jeg har besluttet at blande mig med denne bog. Jeg har forsøgt at forstå bevægelserne ved at søge tilbage i historien. Hvad er udgangspunkterne for krisen? Hvordan er kvinder blevet opfattet af mænd i litteraturen, i film, i malerkunst og i musik? Og hvordan har feminisme set sig selv kulturhistorisk? Jeg søger at anskue, hvordan netop de forståelser er afgørende for det oprør, kvinder har sat i gang, og som nu ryster verden.

"Vejen til kvindens hjerte" er skrevet til både kvinder og mænd. Til de kvinder, der gerne vil forklare manden - med ord han forstår - hvordan han skal gøre hende glad. Og til de mænd, der gerne vil tættere på den kvinde, de elsker og gerne vil lære bedre at kende ... eller måske endda redde forholdet til, inden det er for sent.



"Vejen til kvindens hjerte" blev skrevet af Martin Østergaard som opfølger til bestselleren "Vejen til mandens hjerte" på opfordring fra utallige kvinder, der godt kunne tænke sig at forære deres mand en bog om, hvordan kvinder fungerer følelsesmæssigt, og hvad der får en kvinde til at føle sig elsket og værdsat.



Bogen er ofte blevet brugt af mænd, der har fået et voldsomt wake up call, fordi deres kæreste eller hustru har meddelt dem, at hun nu ville skilles eller ikke længere være kæreste. Mange af disse mænd er fra den ene dag til den anden meget parate til at ændre sig og suge informationer til sig om, hvad en kvinde gerne vil have af en mand. "Vejen til kvindens hjerte" giver mange af disse informationer.

Martin Østergaard er parterapeut, foredragsholder og forfatter til adskillige bøger om samliv og parforhold.

USYNLIGE KVINDER afslører, hvordan verden er designet af og for mænd, og hvilke katastrofale konsekvenser det ofte har. Caroline Criado Perez har for første gang samlet en imponerende række studier og beretninger fra hele verden, der kaster lys over, hvordan kvinder er blevet glemt, og hvilken gennemgribende effekt det har på os alle.

"Mænd der krænker kvinder" diskuterer for første gang i Danmark sexchikane med fokus på mandens rolle. Hvorfor udøver mænd sexchikane, hvilke mænd drejer det sig om, hvor i samfundet finder sexchikanen sted, og hvorfor har vi som samfund så svært ved at håndtere emnet?
Hvad er årsagen til, at mænd og kvinder ofte opfatter køns- og sexchikane så forskelligt? Hvorfor er nogle mænd i stand til at ændre deres adfærd og klar til at gå op imod overgrebskulturen, mens andre mænd tøver og ikke ønsker at se fx #MeToo-bevægelsen som en mulighed for at forandre sig?
Med udgangspunkt i de krænkelsesberetninger, der er kommet til udtryk i den danske debat om sexchikane, forsøger "Mænd der krænker kvinder" at skabe en dybere forståelse for, hvorfor sexchikane forekommer, og hvordan vi som samfund kan bekæmpe fænomenet.
Selvom ikke alle mænd er en del af de bagvedliggende årsager til udøvelsen af sexchikane, er det bogens pointe, at alle mænd kan være en del af løsningen. Kenneth Reinicke (f. 1966) er lektor i mandestudier ved Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitet. Han har en lang række publikationer bag sig og har tidligere været medlem af Ligestillingsrådet.

170 års argumenter imod kvinder. Forfatteren og historikeren Birgitte Possing kaster - med et imponerende historisk overblik - lys over den strukturelle modstand, som kvinder har mødt på deres vej mod at få magt og indflydelse i det offentlige liv.

Min uimodståelige mand er en vittig og personlig beretning om manglen på ligestilling i en tid, hvor #MeToo-bølgen forandrer, hvad politikere ikke har magtet, og kvindebevægelser altid har drømt om.
Dokumentarist, forfatter og feminist Mette Korsgaard opsøger forskere og eksperter for at finde en forklaring på, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingsbarometeret, hvorfor vi ikke orker at tale om det, og hvorfor vi alle i bund og grund er mandschauvinister.
Vidste du for eksempel, at mødre til små drenge med stor nøjagtighed kan vurdere, hvor stejlt deres børn kan kravle, mens mødre til piger ofte undervurderer pigernes evner? Ligesom vi senere i livet har lettere ved at finde fejl ved kvinder end ved mænd, hvis det ikke lige gælder omsorg og pleje.
Bogen er et forsøg på at række ud og bygge bro mellem de to køn. For titlen skal tages helt bogstaveligt – manden er uimodståelig. Ganske som kvinden.
 

Har du også undret dig over, hvorfor en mand, der læser avis, ikke kan høre, når man beder ham gå ned med skraldet? Og hvorfor kvinder altid vil tale alting rigtig godt igennem? Og hvorfor mænd kommer med løsningsforslag, men hader at få gode råd? Ja, så er du langt fra den eneste og kan finde mange af svarene i denne humoristiske guide til det gode, men svære samliv.

"Bogen, som er ligefrem og morsom, forklarer, hvorfor mænd og kvinder er så forskellige. Ud over en humoristisk vinkel på disse forskelle præsenterer bogen også en række løsningsforslag til, hvordan mænd og kvinder kan håndtere det svære samliv, og hvordan de kan ændre deres liv til det bedre ved at lære det andet køns hemmeligheder at kende." – Bryllupsmagasinet Det australske ægtepar Allan og Barbara Pease er eksperter i kropssprog og har skrevet en lang række bøger om parforhold og kønsforskelle. Parrets bøger har haft stor international succes, og mange af dem er udkommet på dansk.

"Samtaler med min imaginære datter" er en hyldest til kvinden og manden, pigen og drengen og til alt det, der udfolder sig mellem dem.

BASERET PÅ DEN NYESTE VIDEN OM HJERNEN.
HVAD SKAL DER TIL, FOR AT FORHOLDET KLARER SIG GENNEM LYST OG NØD?
HVORFOR GØR MÆND OG KVINDER, SOM DE GØR?
ER DU I TVIVL, OM DU GÅR EFTER - ELLER ALLEREDE HAR SCORET - DEN RIGTIGE?

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL DET MODSATTE KØN. TIL MÆND, KVINDER, SINGLER OG PAR.

Hvad tænder mænd og kvinder på?
Er det kun mænd, der har sex på hjernen?
Tænker kvinder lige så meget på sex?
Hvorfor vil kvinder altid snakke, når de har dyrket sex?
Hvorfor falder mænd altid i søvn efter sex?

Alt dette og meget mere vil du vide, når du har læst "Hvorfor mænd vil have sex og kvinder har brug for kærlighed". Bogen stiller skarpt på de mange - og ofte meget underholdende - forskelle på mænd og kvinder, som en gang i mellem kan drive os alle sammen til vanvid.

Denne bog handler om ligeværd – ikke ligestilling – mellem de to traditionelle biologiske køn: mand og kvinde. Ordet ligeværd stikker nemlig mange lag dybere end ordet ligestilling, der handler om at give kvinder lige muligheder i en ramme, som mænd i århundreder har defineret og værdisat. Det udgangspunkt er snarere tilpasning end reel ligestilling og har derfor intet med ligeværd at gøre. Bogens mission er at skabe øget bevidsthed om statistiske kønsforskelle mellem mænd og kvinder. Den usunde dynamik, der udspiller sig mellem de to biologiske køn påvirker også minoritetsgrupper. Og dermed os alle. Birgitte Baadegaard har i godt 20 år arbejdet med ambitiøse kvinder i liv og ledelse, der oplever udmattelse og frustration, oftest uden at de selv kan forklare eller sætte ord på årsagen til deres oplevelse af meningsløshed. Bogen er et resultat af forfatterens nysgerrighed efter at finde ud af, hvad der ligger bag. Efter grundig research viste der sig et utal af brikker til et komplekst puslespil, som i bogen er sorteret i data og tematiseret i emner fra A til Å med det formål at vise, hvor omfattende det systemiske uligeværd er mellem mænd og kvinder.

Mere end ti års banebrydende forskning afslører, at kvinder overalt er belastet med ikke-forfremmende arbejdsopgaver. Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, at kvinder oftere bliver bedt om og forventes at udføre disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og bliver en stopklods for deres karriere. Det betyder også, at virksomheder mister indtægter og ikke udnytter deres største talenter.
Men sådan behøver det ikke være. "Nej-klubben" beskriver trin for trin, hvordan vi kan lave små, men vigtige ændringer, der omfordeler den samlede arbejdsbyrde. Med hårde data, personlige anekdoter fra alle slags kvinder og innovative råd fra Fortune 500-virksomheder viser denne bog os, hvordan vi fremmer kvinders karrierer og opnår ligestilling i det 21. århundrede.

Nej-klubbens medlemmer er Linda Babcock, professor i økonomi ved Carnegie Mellon University i Pittsburg, Pennsylvania, og forfatter til "Women Don’t Ask" og "Ask for It"; Brenda Peyser, som har haft lederstillinger inden for forretnings- og universitetsverdenen, senest ved Carnegie Mellon University; hvor hun var dekan ved Heinz College; Lise Vesterlund, professor i økonomi ved University of Pittsburg og leder af Pittsburg Experimental Economics Laboratory og Behavioral Economic Design Initiative; og Laurie Weingart, professor i organisationsadfærd og konstitueret uddannelseschef ved Carnegie Mellon University og prodekan ved Tepper School of Business. Deres fælles arbejde har været beskrevet i mange forskellige medier.