Søgeresultater: 46

I perioden fra den spanske syge (1918) og til i dag har ingen ”usynlig fjende” kunnet gøre synderligt fortræd. Det ændrede sig med et, da coronavirussen på bare få måneder overraskede utallige lande over hele verden med tusindvis af dødsfald til følge. WHO var ikke sene til at erklære det for en global pandemi. I krisens første måneder hvilede alles øjne på Italien, hvor virussen dagligt krævede hundredvis af ofre. Paola Lovisetti Scamihorn, der skriver om mad og ernæring, og Elvira Conca, der er journalist med speciale i økonomi, beskriver i denne bog ”tsunamien”, der ramte samfundet, økonomien og sundhedssektoren, og som trængte sig ind i italienernes dagligdag. De fortæller om denne tragiske og uvirkelige periode, hvor befolkningen med angst og stress gennemlevede en lang nedlukningsperiode. For at slippe ud af ensomhedens og depressionens kløer begyndte landets borgere at drage mere omsorg for sig selv og deres nærmeste. Dans, yoga, fitness og ikke mindst den genfundne glæde ved hjemmelavet mad var med til at sikre, at folk igen genvandt balancen med stabilitet og ro til følge. Italienerne udviste en ekstraordinær modstandsdygtighed, som endte med at forvandle denne forfærdelige oplevelse til et udgangspunkt for indre udvikling og skabelse af nye økonomiske vækstmuligheder. Corona er blevet ”den nye normalitet”, et vilkår, vi må lære at leve under. Her kan vi alle lære af den måde, italienerne håndterede krisen på, når vi skal ruste os til en ny, usikker fremtid.

Portræt af tre kvinder i Danmark med rødder i Mellemøsten.

MeToo-kampagnerne har revolutionerende endegyldigt befæstet kvinders kamp mod overgreb af alle slags fra mænd. Mænd har ikke været i nærheden af at kunne samle en stemme til et modsvar, og debatten er gennemført styret af kvinder. Hvad kan vi gøre for at blive hørt med samme eftertryk? Jeg vil mene, at aldrig før har afgrunden imellem kønnene været så åbenlys og så dyb. Manden er efterladt handlingslammet på kamppladsen. Hvad skyldes det? Og hvorfor er vi endt så fastlåst? Jeg har besluttet at blande mig med denne bog. Jeg har forsøgt at forstå bevægelserne ved at søge tilbage i historien. Hvad er udgangspunkterne for krisen? Hvordan er kvinder blevet opfattet af mænd i litteraturen, i film, i malerkunst og i musik? Og hvordan har feminisme set sig selv kulturhistorisk? Jeg søger at anskue, hvordan netop de forståelser er afgørende for det oprør, kvinder har sat i gang, og som nu ryster verden.

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.

Når aftenen sænker sig over Nordkorea, bliver der mørkt. Helt mørkt. Det blev lykken for 12-årige Mi-ran og 15-årige Jun-sang, der aften efter aften sneg sig til stævnemøder i ly af mørket. Efter tre år tog de hinanden i hånden. Efter ni år kyssede de hinanden. Så flygtede Mi-ran med sin familie til Kina – uden et ord til Jun-sang. For hvem kan man stole på? I LY AF MØRKET er en barsk og øjenåbnende skildring af livet for 22 millioner nordkoreanere, der lever med heftig indoktrinering, stor fattigdom, sult, stikkeri og elendighed, mens først Den Store Leder, siden Den Kære Leder og nu Den Unge Leder påtager sig næsten guddommelig myndighed. Ingen har adgang til andre nyheder end regimets egne, ingen kan hænge andet på væggen end et portræt af den aktuelle leder, ingen kan slippe for den politiske hjernevask. Til gengæld holdes alle i et jerngreb, uden håb og uden frihed. Nordkorea kaldes "verdens mest lukkede land". Man kunne også kalde det "verdens største fængsel". I LY AF MØRKET lader os møde seks nordkoreanske skæbner, som har oplevet regimet indefra gennem årtier, men i dag er undsluppet til Sydkorea og kan fortælle deres gruopvækkende historier.

ANMELDERNE SKREV
"En amerikansk journalist er som den første trængt helt ind i Nordkoreas mørke. Hendes portrætter af seks nordkoreaske afhoppere fremstår som gribende og troværdige skæbnefortællinger (...) I ly af mørket er stedet at begynde, hvis man vil vide, hvad der foregår i Nordkorea."
- Weekendavisen

"...et både rystende og bevægende indblik i, hvor slemt det står til i den mystiske, sejlivede og næsten hermetisk lukkede diktaturstat."
- Berlingske

"Vil man blive klogere på Nordkoreas trussel mod verdensfreden og dets helt abnorme forhold til vor tids virkelighed, så er Demicks bog intet mindre end et banebrydende værk. Godt, at vi langt om længe også fik den på dansk."
- Jyllands-Posten Barbara Demick har siden 2009 været Los Angeles Times’ chefkorrespondent i Beijing. For I ly af mørket modtog hun den prestigefyldte Samuel Johnson Prize for Non-Fiction, der årligt uddeles til den bedste engelsksprogede reportagebog. Bogen er oversat til mere end 20 sprog.

Øvelser i afsked er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Øvelser i afsked er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.
Lydbogen er indlæst af Carsten Jensen selv.

“Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold. I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet. Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

Vi er på vej ind i en ny tidsalder. Radikalt ny. Det synes at være den generelle stemning for tiden. Det er, som om vi står midt i en overgang mellem noget, der var, og noget, der kommer. Den analoge verden bliver, som tiden går, et stykke historie, mens den digitale tidsalder emmer af fremtid – en fremtid ingen kender, men alle kæmper for at få lov at definere. Og ligesom med andre store overgange – nye jobs, runde fødselsdage og festlige bryllupper – er det oplagt også at markere denne overgang ved at sætte nogle ord på. I stedet for at rejse sig og tale, så foregår det her siddende og i samtale. Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, gør sammen status over den på mange måder radikale tid, vi lever i. Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden?

Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

Sara Maria Glanowski rejser i Skyggebokser ind i hjertet af den amerikanske drøm. En unik fortælling om aktuelle temaer i USA fortalt fra fascinerende og lukkede miljøer i New York. Vi er med inde i en af verdens ældste bokseklubber -- helt inde i ringen med sved og blod og adrenalin. Vi er med på gaden med politi og copwatchers. Vi er i hælene -- og under huden -- på en skinhead, der prøver at genopfinde sig selv efter en fængselsdom. En rørende og voldsom bog om race, køn og ulighed. Men lige så meget om det at være menneske. Om at opsøge og forlade fællesskaber. Kæmpe mod mørket, udenfor og indeni. Og om den evige jagt på at skabe sig selv.

Skønhedssalonen er kvindernes fristed. Hver dag åbner den dørene for Bagdads kvinder fra velhavende middel- og overklassefamilier, og kvinderne træder ind i omgivelser, hvor det udelukkende handler om dem og deres skønhed. Men virkeligheden udenfor er hele tiden til stede. Både for dem og for de kvinder, der arbejder i salonen, og som aldrig ville have råd til at træde ind ad døren som kunde.Sanne Gram Fadel har mødt kvinderne der, hvor de har et frirum, og de har ladet hende komme med ind i deres liv. Det er blevet til en række portrætter af kvinder fra vidt forskellige sociale lag – men som deler livet i et mandsdomineret samfund. Hvad tænker de, hvordan lever de, hvad har de af muligheder, hvordan kan kvinder leve deres liv i et samfund, hvor krig, patriarkat og stramme normer sætter rammerne? Salon Bagdad er en fortælling om kvinders vilkår i nutidens Irak.

Barry C. Lynn, en af Amerikas mest fremtrædende samtidstænkere, giver os en tydelig illustration af, hvor grelt det står til med friheden, efter den er blevet overtaget af Amerikas nye giga-monopoler.
Amerikanere tørster efter frihed, og diskussioner om hvor meget frihed der skal til for at købe et våben, få en abort, gifte sig af kærlighed eller skifte køn fylder meget i medierne. Kampen for frisættelse fra statens reguleringer og oprør mod regeltyranni er et ideal for mange.
Alligevel begynder amerikanerne først nu at indse det, som måske er den største trussel mod frihed i flere århundreder: Den ekstreme og hurtigvoksende koncentration af økonomisk magt. Store monopoler kontrollerer i dag næsten alle hjørner af den amerikanske økonomi. Konsekvensen er ikke kun lavere lønninger og højere priser, hvilket er et naturligt resultat af magtens og velstandens koncentration på meget få hænder. Også arbejdskraftens mobilitet, muligheden for at starte små virksomheder og se dem blomstre er udfordret. Kombineret med de store onlinemonopoler som Google og Amazons fremgang, skabes der grobund for en verden, hvor få, store konglomerater dels forringer den almindelige borgers generelle livskvalitet gennem dårligere lønninger og vilkår på arbejdspladsen, dels dikterer hvordan borgerne tænker, hvem de kommer i forbindelse med, og hvilket billede af omverdenen de præsenteres for. Hvordan stemmer det overens med USA’s fremherskende frihedsideal? Det undersøger Barry C. Lynn i Fri os fra alle herskere.