Søgeresultater: 7

Der er mange forældre, der begynder at brokke sig, når deres børn kommer i teenagefasen. Men hvad nu, hvis det i virkeligheden er omvendt? Hvad nu, hvis det ikke er teenageren, men forældrene der kommer ind i en svær fase?
Der er mange voksne, der først får børn, når de kommer i 30’erne. Det vil sige, at når forældrene rammer overgangsalderen, sker der det uheldige, at barnet samtidig bliver teenager. Overgangsalderen hænger sammen med hormonforstyrrelser, tendens til humørsvingninger, søvnbesvær og meget mere. Lyder det ikke lidt som de samme symptomer, man ofte hæfter på teenagerne?
Nina Lynggaard Jørgensen har opfundet begrebet ’Parentyfasen’, og i "Den lille håndbog om håndtering af vanskelige forældre" giver hun en masse gode råd til, hvordan man kommer gennem teenageårene uden alt for store skrammer. Og hvordan man kan lære at håndtere de forældre, der er hårdest ramt af de udfordringer, de står med i voksenlivet.
Bogen giver glimrende eksempler fra livet med en voksen i overgangsalderen – og et godt indblik i, hvorfor det indimellem slår gnister mellem to generationer under samme tag. Nina Lynggaard Jørgensen (f. 2003) er opvokset i en lille forstad til Aarhus. Hun bor skiftevis hos sin far og mor, som blev skilt, da hun var 4 år, og hun har to halvbrødre. På hendes værelse finder man bl.a. et staffeli med egne Van Gogh-malerier og tegninger samt blod på flaske og flydende latex, som hun bruger til at lave special effects med – som fx afskårne hænder.

Flyvefærdig handler om alt det, der fylder, når man er ved at være voksen. Hvordan finder man ud af alt det praktiske med bolig, økonomi og uddannelse, og hvad med alle de følelser, den tvivl og usikkerhed, man nogle gange fyldes af? Hvad med kærlighed, sex og følelser?



Flyvefærdig forbereder den unge på voksenlivets forskelligartede problemer og kriser og giver konkrete værktøjer til at håndtere dem. Der er gennem hele bogen "5 gode råd" fra eksperter inden for forskellige områder – husmoren, lægen, økonomiprofessoren og kokken – om fx at lægge budget, gøre rent og vaske tøj og at lave god mad på SU.Derudover er der nogle tjeklister, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over, om der er grund til bekymring – det kunne være "Har jeg stress?" eller "Har jeg en depression?"



Bogen viser, at det er helt normalt at have identitetskriser i overgangen fra ung til voksen. Samtidig giver den læseren nogle redskaber til at tackle disse kriser, når de opstår.



Flyvefærdig kan læses fra start til slut, men den kan også bruges som opslagsbog. Det er en bog, man kan vende tilbage til takt med, at ens livssituation ændrer sig.

Ulla Dyrløv er psykolog og har siden 2006 drevet Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg sammen med Charlotte Bjerregaard. Igennem de sidste otte år ar hun desuden arbejdet som børnesagkyndig i retten, ligesom hun er supervisor på flere dagbehandlingsskoler, hvor hun primært beskæftiger sig med børn med autisme. Derudover afholder Ulla kurser, foredrag og seminarer for forældre og fagfolk (se mere <a href="http://www.ulladyrløv.dk),">www.ulladyrløv.dk),</a> og hun er tilknyttet som psykolog og konsulent på en række tv-programmer, bl.a. X Factor og De brændte børn. Sammen med sin voksne datter Sabine har hun skrevet selvhjælpsbogen til unge "Flyvefærdig".

De Hjemløse er en række førstehåndsberetninger fortalt af unge, der har oplevet hjemløshed. Med hudløs ærlighed beskriver de, hvordan det er at gå igennem ungdommen med hjemløsheden på ryggen. Vi er med på arbejdspladsen, uddannelsen og kommunen, i familiekonflikten, parforholdet, psykiatrien, misbruget og gælden. Men vi er også med i livet efter hjemløsheden, i kritikken af det samfund, som skulle have hjulpet, og i drømmene og forventningerne til fremtiden. Fortællingerne i De Hjemløse viser, at der er mange måder at være hjemløs på, når man er ung. De åbner øjnene for en siden af ungdommen, du måske ikke var bekendt med, ikke kendte omfanget af, eller hvis spor du ikke har bidt mærke i før. De Hjemløse er en del af De-serien, Ungdomsbureauets bogserie. Hver bog i serien tager fat i en ungdomstematik og giver ordet til underrepræsenterede og stigmatiserede unge. Formålet er at oplyse om, hvordan det er at være ung i den livssituation, som forfatterne beskriver, og skabe større repræsentation i den offentlige debat om de emner, der vedrører unge selv.

Husker du også fastnettelefoner, atomkrigstrusler, pennevenner, kassettebånd og den allerførste kærlighed? Det gør Stinne Skovbjerg. Hun har nemlig skrevet hemmelig dagbog det meste af sit liv.
 
Til helvede med fortiden - teenagedagbogen dækker årene fra 1990 til 1993, fra hun var 14 til hun var 17 år, og er en sand, underholdende fortælling, der vil vække genkendelsens glæde hos de fleste, der blev voksne, mens Kurt Cobain var i live og Danmark vandt EM. Men det er også en personlig beretning om en pige, der bliver kvinde på godt og ondt, og undervejs nedfælder sine inderste tanker og vildeste oplevelser med den allerstørste ærlighed - fordi det aldrig var meningen, at nogen skulle læse om dem. Nu får du lov.

Stinne Skovbjerg er født i 1975, opvokset i en landsby nord for Århus og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun arbejdede i en årrække på blandt andet DR/P3 og har siden 2000 boet på Vesterbro i København. I 2013 fandt hun sine gamle dagbøger i en kasse i skabet og besluttede sig for at udgive dem - med sine egne, nye kommentarer til.

I USA var dokumentaren ´Mortified Nation’ sidste år et stort hit. Den beskriver netop trenden med at dele sit yngre jegs tanker med omverdenen, blandt andet i deciderede liveshows, hvor almindelige mennesker læser op af deres dagbøger, pinlige digte, kærlighedsbreve, filmmanuskripter eller gamle, ubehjælpsomme sangtekster. Udgivelsen af Teenagedagbogen er med til at markere begyndelsen på denne trend i Danmark.

Børn kan ændre verden. Det har de altid gjort, og de gør det i dag. Måske fordi de er kloge eller dygtige. Måske fordi de får en god idé, eller måske fordi de bare vil gøre verden til et bedre sted.

Læs blandt andet om drengen Kieron, der som seksårig begyndte at tegne for sjov og året efter solgte alle sine malerier på en udstilling på bare 14 minutter. Eller drengen Mark, der opfandt et samtaleanlæg hjemme, så hele familien kunne tale sammen. Denne idé blev senere til Facebook. Og så er der selvfølgelig Greta Thunberg, der strejkede for klimaet og fik børn fra hele verden til at følge efter. Vilde børn der på hver deres måde har gjort verden til et bedre sted. David Pepe Birch (f. 1974) er kulturjournalist. Han har tidligere været redaktionschef på modemagasinet Cover samt skrevet til dagbladene 24timer, Politiken, Berlingske Tidende og en række magasiner. Han debuterede som forfatter med biografien "Master Fatman" i 2011.

Hvor meget bør mit barn egentlig spille hver dag? Er det problematisk at se youtube i timevis? Og hvordan skal man egentlig opføre sig på de sociale medier?

Mange forældre (og bedsteforældre) er bekymrede for deres barns digitale liv og ved ikke helt, hvordan de skal håndtere det - eller for den sags skyld forstå det.

Det gør FÅ STYR PÅ DIT BARNS DIGITALE LIV noget ved. I en praktisk og letlæselig bog guider psykolog Ulla Dyrløv forældrene igennem de mange bekymringer og faldgruber, der er, når ens barn har et digitalt liv - hvadenten barnet er fem år gammel eller en ung, selvstændig teenager.

Bogen er delt sådan op, at det er nemt at bladre frem til det eller de emner eller aldersgrupper, der optager én lige nu, og hele vejen igennem er den fyldt med lister, opsamlinger og konkrete råd til aftaler og huskeregler.

Ulla Dyrløv, der bl.a. er kendt fra DR-programmet "Aldrig for sent", har stor erfaring med børns digitale liv gennem forløb i sin psykologpraksis. Ulla Dyrløv er psykolog og en populær foredragsholder. Hun har skrevet bøgerne "Pilot for dit barn", "Det profesionelle kram" og "Flyvefærdig".rn

Det organiserede kriminelle miljø i Danmark består primært af rockere og bandemedlemmer, og i løbet af de sidste ti år er konflikten mellem de forskellige grupperinger blusset op igen. Men hvem er de unge mænd, der bliver fanget ind af rocker- eller bandemiljøet? Og hvordan slipper de ud igen, når de først er blevet en del af det miljø?
Denne bog giver et psykologisk og socialfagligt blik på rocker- og bandemiljøerne og på de mennesker, der er en del af dem. "Rockere og bandemedlemmer i Danmark" henvender sig til studerende, fagfolk og andre interesserede og giver et fagligt afsæt til arbejdet med de mennesker, der er en del af miljøet. Anja Leavens er psykolog. Hun har mange års erfaring med kriminalpsykologi og har haft flere rockere og bandemedlemmer i terapi. Stine Lukowski er socialrådgiver og har stor erfaring blandt andet med ungdomskriminalitet samt proaktivt og reaktivt arbejde med rockere og bandemedlemmer. Sammen har de skrevet bogen "Rockere og bandemedlemmer i Danmark".