Søgeresultater: 44

Historien om Københavns Brandvæsen fra midten af 1970’erne til i dag - set gennem øjnene på brandinspektør Jan Sørensen, som var indsatschef ved branden på Frihedsmuseet i 2013. Han fortæller om tiden som ung brandmand i 1970’erne med kammeratskab og spænding, 1980’erne hvor han kørte ambulance i hovedstaden og måtte håndtere svært tilskadekomne uden nutidens omfattende uddannelse og avancerede udstyr, årene på røgdykkerholdet, chef for brandskolen, ildsjæl i brandvæsenets forebyggelsesafdeling, udsendelse til Kosovo og Bosnien som brandekspert og endelig årene som en af Københavns første brandinspektører og indsatsledere med brandmandsbaggrund.

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

Skuddene i København er en reportage fra ytringsfrihedens skandinaviske frontlinje. Gennem interviews med fremtrædende danske og svenske kulturpersonligheder og politikere fortæller den svenske journalist og forfatter Niklas Orrenius en historie om to velfærdssamfund, der har bevæget sig i hver sin retning under truslen fra islamiske ekstremister. Hvor kunstneren Lars Vilks er blevet en persona non grata i Sverige, hylder vi herhjemme kunstnere, der har udfordret ytringsfrihedens grænser. Men fortjener Lars Vilks at skulle leve som en paria i Sverige, eller har det svenske samfund svigtet sine værdier?

Terroristen fra Nørrebro er en dramatisk fortælling om Omar el-Hussein og de 13 timer, hvor politiet jagtede gerningsmanden bag det første danske terrorangreb i nyere tid. Fire år efter angrebet 14. og 15. februar 2015 opruller bogen politiets og efterretningstjenestens efterforskning og afslører nye oplysninger.
Gennem venner og andre tæt på begivenhederne afdækkes også hidtil ukendte detaljer om den afdøde Omar el-Hussein, hvis liv blev formet af ghettoen og bandemiljøets kriminelle kodeks, inden han forvandlede sig til en af de største terrortrusler i Europa: unge mænd med let adgang til våben, som lader sig tiltrække af islamistisk propaganda og vender det vestlige samfund ryggen.
Terrorangrebet i København kostede to menneskeliv, sårede fem betjente og blev en dyr læring for myndighederne. Et stykke danmarkshistorie, der førte til lovændringer, en bevilling uden sidestykke til terrorbekæmpelse – og en forandring af det danske samfund.

”I et hul i himlen færdedes et elskende par.”  Sådan begynder anden del af Dorrit Willumsens historie. Det elskende par, det er Dorrit og hendes Jess, Dorrit, der stadigvæk er hjemme hos sin morfar på Nørrebro, og Jess, der bor sammen med sine forældre i Dannevirkegade.   De bliver gift, det skal man være for at få en lejlighed, de flytter sammen, de skal forene deres vidt forskellige smag i boligindretning, de skal studere og arbejde og finde en fælles dagligdag.   For Dorrit er der en tredjepart i forholdet: Olympia, skrivemaskinen, hendes kæreste eje, som hun plejer sine forfatterdrømme på, samtidig med at Jess lægger an til sin dramatikerkarriere.   De bliver begge to forfattere, de kommer til at kende og omgås andre kunstnere, de slår sig ned i et hus i Viby Sj., et hus med et vanskeligt, farligt sind, de får sønnen Tore, de har succes og får priser, de har naboer, og de får hund, der sker så meget, men det bliver man ikke nødvendigvis enig om alting af, det gør det ikke nødvendigvis nemmere at være det elskende par.   Men pligten til lykke er der hele tiden, med alle de krav om kompromiser og tilpasning, den indebærer. Pligten til lykke.   Indlæst af Julie Fabricius.

Sigrid Undsets trilogi Kristin Lavransdatter blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1928. Det er et storslået og rigt værk, som følger det stærke, komplicerede og livslange forhold mellem Kristin og Erland Nikulaussøn. Tiden er 1300-tallet. De to mødes i Oslo, hvor den meget unge Kristin er i kloster, men hvorfor er hun der? Hvilke hændelser har ført hende væk fra sin hjemstavn og ind i klosteret? Dette spørgsmål har fået for lidt opmærksomhed i læsningen af Kristin Lavransdatter, og det er synd, for disse afgørende hændelser er stadig genkendelige for unge mennesker i dag. I denne bog har Vigdis Hjorth og Line Norman Hjorth forsøgt at genfortælle første del af første bind i trilogien og fremhæve det, de mener er det vigtigste.

Det er 5. maj, 1872. Louis Pio sidder i en celle på Nytorv og venter på en retssag, der vil sende ham i isolationsfængsel i flere år. Hans forbrydelse er, at han har indkaldt til et folkemøde på Nørre Fælled. Opholdet i fængslet bliver dyrt, og han overlever kun, fordi man ikke vil forære arbejderne en martyr.
"Pio" er en roman om Louis Pio, som startede Socialistiske Blade, lagde grunden til den danske arbejderbevægelse – og dermed Socialdemokratiet – men som snart måtte flygte til Amerika. Han vil forandre verden til det bedre, kæmpe for arbejderne og sikre kvinderne ligestilling – men er der tale om idealisme eller selvbedrag?
"Pio" er en afviklingshistorie om et liv, der ikke vil lykkes, men det er også en biografisk roman om en ener, der skubbede til udviklingen herhjemme, kæmpede for forandringer og basale menneskerettigheder og blev mødt af indædt modstand fra et ungt demokrati, der greb til politispioner, skueprocesser, fængsel og bestikkelse for at slippe af med samfundsfjenderne.

Kristian Himmelstrup er cand.mag. og har undervist i skrivekunst, dansk sprog og kulturformidling på højskoler og universiteter i Danmark, Sverige og USA. Han debuterede med romanen "Dinosaurens sidste tango" i 2004 og har siden udgivet flere romaner, biografier og fagbøger, blandt andet om kulturformidling.

„Barndommen er lang og smal som en kiste, og man kan ikke slippe ud af den ved egen hjælp. Den er der hele tiden, og alle kan se den lige så tydeligt, som man kan se Smukke-Ludvigs hareskår. Det er med ham ligesom med Smukke-Lili, der er så grim, at man ikke kan forestille sig, hun nogensinde har haft en mor. Alt hvad der er grimt eller uheldigt, kalder man smukt, og ingen ved hvorfor. Man kan ikke slippe ud af barndommen, og den hænger ved en som en lugt. Man kan mærke den hos andre børn, og hver barndom har sin egen lugt. Man kender ikke sin egen og er sommetider bange for, at den er værre end de andres. Man står og taler med en anden pige, hvis barndom lugter af aske og kul, og pludselig træder hun et skridt tilbage, for hun har mærket den frygtelige stank af ens egen barndom."

Det tidlige forår er den samlede udgave af Tove Ditlevsens to første erindringsbøger Barndom og Ungdom. Sammen med denne bogs efterfølger Gift står Tove Ditlevsens erindringsbøger som et hovedværk i dansk litteratur.

Kirsten Aakjær fortæller om sin barndom som datter af landsarkivaren i Viborg og barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær. Gennem barnets øjne oplever vi mellemkrigstiden i Viborg og København, og med den unge piges blik ser vi tyskerne marchere ind i Danmark den 9. april for at mørklægge landet de næste fem år. Kirsten Aakjær blev født i København i 1924, men tilbragte en stor del af sin barndom i Viborg, hvor hendes far var landsarkivar. Hun var barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær og skrev i 1997 erindringsbogen "Arkivarens datter" om sin barndom og ungdom.

JESPER GRUNWALDS LIV er historien om provinsdrengen, der blev uddannet journalist og røg helt til tops som leder og chef i DR. Han blev redaktør på og senere kanalchef for radioens succesfulde kanal P3. Han har været chef for regionalradioerne i København og på Bornholm. Karrieren toppede som programchef og chefredaktør for alle radioens kanaler. Ridder af Dannebrog. Stedfortræder i DR’s direktion. – Men så en dag valgte han at slutte festen, da kampene og intrigerne i Danmarks medievirksomhed nr. 1 blev for meget. Som han siger: „... Jeg var trætte af dem – og de var trætte af mig... „ Efter nogle konsulentjobs i JP/POLITIKENS HUS og som selvstændig, besluttede Grunwald at realisere en gammel drøm om at køre taxi. Og så begyndte han at skrive historier på Facebook, på sin blog og i Ekstrabladet som taxamand.dk – verden set gennem forruden på en Mercer.

Denne bog er en samling af nogle af historierne fra manden, der tog springet fra den redigerede virkelighed – og på hovedet ud i den virkelige virkelighed.

Da Jens Kramer Mikkelsen afløste Egon Weidekamp som overborgmester i København i 1989, var han den yngste overborgmester nogensinde. Knap 16 år senere, da han fratrådte, var han den længst siddende overborgmester nogensinde.
København var en by på fallittens rand, da Jens Kramer Mikkelsen kom ind i politik, og som en del af den økonomiske genopretningsstrategi i Kramers overborgmesterperiode begyndte byen at sælge af grundene langs havnen. Især hotel- og kontorbyggeriet på Kalvebod Brygge er blevet kritiseret. Men projektet var et vendepunkt. Væksten kom tilbage til København.
Erhvervslivet, fagbevægelsen og boligbevægelsen jublede, da der igen kom gang i kranerne, og da Kramer forlod overborgmesterens kontor, var København en kommune i vækst. Faktisk var væksten så stærk, at postbude og skolelærere nu dårligt havde råd til at bo i byen.
Kramer voksede op i en socialdemokratisk familie i et arbejderkvarter i København. Som nyvalgt medlem af Borgerrepræsentationen oplevede han på nærmeste hold kampene mellem politi og aktivister, da byggelegepladsen Byggeren blev revet ned. Han kom i clinch med BZ-bevægelsen og Venstresocialisterne på rådhuset og lagde ryg til adskillige nedskæringer.
Niels Frid-Nielsen fortæller hele historien om Kramer og hans by. Forfatteren har fået adgang til hidtil hemmeligholdte dokumenter i Københavns Stadsarkiv og afdækker i bogen et fascinerende, moderne væksteventyr. Han fortæller om Kramers oplevelser med politiske med- og modspillere og hans aktuelle syn på Københavns udfordringer i de kommende år.
Jens Kramer Mikkelsen (f. 1951) blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i 1978, blev overborgmester i 1989 og fratrådte i 2004. Siden da har han været administrerende direktør i Ørestadsselskabet, i By & Havn samt byudviklingsdirektør i ejendomsselskabet NREP.

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads. Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje. Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street. Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste. Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje. PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv. I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.