Søgeresultater: 7

Nazityskland invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941 og åbnede derved et frontafsnit mod øst. Krigen på Østfronten fik en særlig rå og brutal karakter. Intet andet sted var krigen så forbitret og forrået og i den grad skueplads for krigsforbrydelser, som kampene i Sovjetunionen. Omkring 6.000 danskere gjorde under krigen tjeneste i Waffen-SS og deltog i kampene på Østfronten. Georg Rasmussen var en af dem. Dette er hans historie.

"En åbenhjertig, vedkommende og spændende skildring af en grum barndoms- og ungdomsskæbne i stadig oprør mod systemet, deltagelse i Hitlers brutale krig på Østfronten og senere ophold i kz-lejre og danske fængsler."
Lektørudtalelse

"Den måske mest realistiske erindring fra en dansk SS-frivillig til dato."
Claus Bundgård Christensen, Weekendavisen

"Bogen er skrevet, så man fornemmer mennesket bag ordene ... Selv om han ikke har fortrudt sine handlinger, selv om han ikke fortæller, om han selv var direkte aktiv i forbrydelserne, så er bogen en berettiget udgivelse. Bogen er Rasmussens egen oplevelse af SS – et stykke dokumentar – om man så kan li' det eller ej."
Bo Jepsen, Fyens Stiftstidende

"Velskrevet og fint disponeret. Derfor kan den med udbytte læses af interesserede, der gerne vil se og kan forholde sig kritisk til en partsforklaring."
Flemming Østergaard, Jyllands-Posten Bjarne Salling Pedersen (f. 1970) er uddannet cand. mag. i historie og har udgivet flere artikler om bl.a. vestlig esoterisk tradition, sørøveri og maritim historie. Han har gennem årene arbejdet med journalistik, museumsformidling og undervisning.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

"Ja, jeg overlevede og befinder mig nu blandt frie mennesker. Men hvorfor? spørger jeg ofte mig selv. Fordi jeg skal fortælle verden om de myrdede millioner af uskyldige ofre, for at aflægge vidnesbyrd om det uskyldige blod, som blev udgydt af de mordere. Ja, jeg overlevede for at aflægge vidnesbyrd om det store slagtehus – Treblinka!"



I 2004 dør en succesrig jødisk forretningsmand i Uruguay. Han efterlader sig det manuskript, han skrev 60 år tidligere, på flugt fra myrderierne i Treblinka. Det rummer be- retningen om hans 10 måneder som Sonderkommando i kz-lejren, hvor han blev tvunget til at se – og medvirke til – titusindvis af andre jøders død.



"137 sider uslebet og skånselsløs prosa – som om forfatteren skrev med blodet på hænderne, pisken på ryggen og ligstanken i næseborene. Det er den uhyggeligste bog, jeg nogensinde har læst." – Expressen, Sverige

"Jeg er den sidste jøde er absolut nødvendig læsning. Ikke kun som en påmindelse om en af menneskehedens værste ugerninger, men også fordi den med smertelig klarhed beskriver den mulige endestation for alle ideologier, der henter deres næring i hadet til den Anden." – Svenska Dagbladet ChilRajchman(1914-2004)blev født i Lodz i Polen. Som 28-årig blev han og hans søster deporteret til kz-lejren i Treblinka. Søsteren blev dræbt, men Rajchman holdt sig i live og flygtede under opstanden i august 1943. Efter Anden Verdenskrig emigrerede han til Uruguay, hvor han sammen med sin bror gik ind i tekstilindustrien. Gennem et langt liv var han en del af det lokale jødiske samfund, men rejste gennem årtierne flere gange tilbage til Europa for at vidne mod sine tidligere bødler.

John Mogensens sange har i snart 40 år været indbegrebet af dansk folkelighed. Alle i Danmark – fra bodegaerne til cafeerne, fra skurvognen til højskolen – elsker dem. John Mogensens eget liv blev kort, men hans sange vil leve for evigt. Så længe jeg lever fortæller historien om en kompliceret og følsom kunstner. Fra opvæksten i et arbejderhjem på Amager, en turbulent ungdom med mange skiftende jobs til de succesrige år som leder af 1950’ernes mest populære popgruppe, Four Jacks. Inden sologennembruddet som Dansktoppens ukronede konge i 1970’erne, levede John Mogensen i mange år langt fra rampelyset, glemt og ruineret. Det var med de brogede erfaringer, han stillede sig på de svage, de skæve og de glemtes side i sine iørefaldende sange. John Mogensen kæmpede livet igennem med indre dæmoner, følelsen af utilstrækkelighed og ubønhørligt høje krav til sig selv og sin kunst. Med Henrik Vesterbergs portræt kommer vi for første gang ind på livet af den folkekære kunstner.

„Intet menneske er en ø" har det lydt, siden John Donne skrev de smukke ord for 400 år siden.

Gennem de sidste godt og vel 70 år har det vist sig sandt i forfatteren Peter Dürrfelds liv. I Hjertet har altid det sidste ord fortæller han derfor om sit livs døde – alle de mennesker, hvis død for ham rummede et fravær, fordi de med deres liv havde fyldt ham med nærvær.

Det begynder med Kaj Munk, som red ranke med den etårige Peter, og fortsætter med en lang række mennesker, som tilsammen bliver et smukt galleri befolket med levet liv.

Hjertet har altid det sidste ord rummer en række ømme portrætter af både kendte og ukendte mennesker og giver et varmt og indfølt billede af Danmark fra Anden Verdenskrig til i dag.

Peter Dürrfeld (f. 1942) er forfatter til en række romaner samt flere bøger om skak og klassisk musik.

LEKTØRUDTALELSE
"De korte portrætter fungerer fint både sammen og hver for sig, og man bliver ved læsningen mindst lige så optaget af forfatterens nære relationer som af de kendte personer. Forfatterens projekt med at vise, at intet menneske er en ø, lykkes godt. En fin bog, der taler til det indre menneske, og understreger betydningen af gode mellemmenneskelige relationer. Velegnet til højtlæsning. Peter Dürrfeld skriver godt og på en gang poetisk manende, letløbende virkelighedsnært og humoristisk." - Lektør: Laura Michelsen

Historien om Nina er både gribende og grum. Sammen med baron Frederik van Pallandt bragede hun i 1957 ind på scenen med en stribe calypso-hits, og for første gang nogensinde blev en dansk popsucces verdensomspændende. Frederik blev Ninas store kærlighed, men også hendes livs mareridt. Efter 12 år på toppen stak han af med pengene og elskerinden og lod Nina alene tilbage med tre børn. Jacob Wendt Jensens biografi om Nina van Pallandt er det hidtil ufortalte livsdrama om en kvinde, der blev ladt i stikken af både sin mand, Frederik, sin elsker Clifford Irving og sin grådige manager, men som kæmpede sig tilbage på sine egne præmisser, da hun havde ramt bunden af showbusiness. ”Hellere tro på det gode en gang for meget”, lød Ninas motto. Selv når man er blevet bedraget for alt.

Poul Reichhardt blev en af landets mest folkekære og populære skuespillere og opnåede stor succes på både film, tv og teaterscenen med roller i fx de populære Morten Korch-film og tv-serien Huset på Christianshavn.

"Poul Reichhardt – blot et menneske" går bag om skuespilleren og fortæller historien om privatpersonen, der kæmpede hårde kampe som enkemand til fire børn, prøvede at holde fast i energien, når han var på scenen, og sloges med en hjerneblødning. Det er en personlig og nærgående fortælling om et generøst menneske, der gerne ville meget mere end blot at være et ikon.
 

I biografien fortæller Poul Reichhardts fire børn for første gang om deres far og hans liv, ligesom en række venner og kolleger sætter ord på Nørrebrodrengen, der endte på Det Kongelige Teater.

Lydbogen er indlæst af Jesper Hvilsom.