Søgeresultater: 191

"»Bjarne, vågn op!« følger den syge drengs rejse til Ortopædisk Hospital i Århus. Ensomheden og sårbarheden. Men også en række muntre fortællinger om jyske originaler og andet godtfolk. Vibe-Oskar, smedens Jens, Valo (han vaskede sig aldrig), og frøken Fiegelmüller og hendes grønne papegøje Mullebæ, samt Himmelhunden Laika og Jordhunden Pjevs. "

Den danske kunstner Lars Bo tegner i "En underlig dreng" et billede af sine barndoms- og ungdomserindringer. Allerede som barn ejer Lars Bo kun i meget ringe grad autoritetstro og ser sine omgivelser med lige dele djævelsk smittende ironi og varme. Da han i 1940 – delvist – får forældrenes accept til en kunstnerbane og begynder på Kunsthåndværkerskolen, træder han ind i en kreds, som deler hans sans for fest og smag på livet. Men i 1943 melder han sig i en modstandsgruppe og lever derefter under jorden.

Ganske uheroisk og med sansen for det barokke i situationerne beretter han om at være modstandsmand nederst i hierarkiet. Alligevel når han med i en del voldsomheder, selvom også sabotageaktioner kan skildres så det ligner et festfyrværkeri – med mørke undertoner.

Lars Bos livfulde erindringer om den kære familie, kunstneren som hvalp og den menige modstandsmand slutter ved befrielsen i 1945, hvor forfatteren fylder 21 år.

Lars Bo – eller Lars Bo Jørgensen – (1924-1999) var dansk maler og grafiker. Han blev uddannet fra Kunsthåndværkerskolen, og bosatte sig i 1947 i Paris. Han er især kendt for sine farveraderinger og for illustrationer til værker af blandt andre Kafka, Voltaire og H.C. Andersen. Lars Bo lavede også teaterdekorationer og skrev flere bøger.

Rejse i erindringen er charmerende, meget personlige barndomserindringer, som forfatteren og arkitekturjournalisten Henrik Sten Møller har samlet i sin ny, lille bog. Rejse i erindringen bringer læseren rundt omkring i landet: Skagen, Bornholm, Nordsjælland - og naturligvis forfatterens elskede København. Bogen er gennemillustreret med en lang række privatfotos dels af forfatteren selv fra den tidligste barndom og op gennem årene, dels af den nære familie.

"En søndag eftermiddag, da Knud og jeg havde været i skoven og gik hjem over markerne, mødte vi Peter Dam, Tykke Peter, kaldte vi ham, en bulderbasse, som jeg holdt meget af, men aldrig havde snakket med, fordi børn jo normalt ikke snakkede med de voksne.



Vi gik en halv snes meter bag ved ham, og så tænkte jeg, at hvis jeg kastede en sten i ryggen på ham, ville han vel få øje på mig og måske sige noget. Men samtidig måtte han ikke tro, jeg kastede sten efter ham, fordi jeg ikke kunne lide ham, det var tværtimod fordi jeg godt kunne lide ham, at jeg gjorde det.



Jeg tænkte mig derfor om og besluttede, at jeg ikke ville smide en lille sten efter ham, for små sten flyver jo hurtigere gennem luften og slår vel derfor hårdere end store sten. Jeg fandt en ret stor sten, som jeg vidste ville sejle langsommere gennem luften og dermed formentlig ramme blidere. Først bagefter, da jeg tænkte det hele igennem igen, gik det op for mig, at jeg nok havde tænkt forkert, men da var katastrofen sket."



Filminstruktør Christian Braad Thomsen deler ud af sine barndomserindringer. Bogen foregår i landsbyen Bjertrup ved Skanderborg, hvor han voksede op i 1940‘erne og 1950‘erne og kom ud for lidt af hvert. Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

I "Mormors jyske rødder" genfortæller Bjarne Nielsen Brovst historierne om hans egen slægt, som hans mormor fortalte ham, når hun kørte rundt med ham på den jyske hede – uden kørekort. Slægtens rødder strækker sig tilbage til Jeppe Aakjær og snor sig omkring jyske originaler, som også de store danske forfattere har beskrevet.

"Brovst har en forunderlig evne til at erindre følsomt og nærværende om netop de skæve eksistenser vi alle synes at huske engang fandtes, men som i dag synes nærmest usynlige og glemte. Og det er en skam, da vi måske netop af de anderledes, originalerne, har noget at lære om at være menneske." – Carsten Güllich-Nørby, Dansk biblioteks center

"- Indirekte fortæller således også denne bog meget om forfatteren, hvis kontaktskabende evne er påfaldende, ligesom, erfarer vi, allerede i barndommen." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Gretelise Holm, som er en af Danmarks mest læste krimiforfattere, fortæller i sine erindringer den på én gang sørgelige og morsomme historie om at vokse op som fattigt nomadebarn i jyske landdistrikter, før hun som ganske ung slog igennem som journalist i København. Et sjældent velfortalt indblik i livet i den sociale og geografiske udkant i midten af 1900-tallet. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius

Syv kendte danskere og deres mødre fortæller om opvækst, skolegang, teenageår, kærligheden til hinanden, udfordringerne undervejs og at flytte hjemmefra, give slip og finde sig til rette i de nye roller.

Journalist og forfatter Lotte Dalgaard har interviewet og Bjørn Jakobsen har fotograferet.

Med lune, humør, smerte og indføring fortæller Nørregård-Nielsen om den periode for en fyrre-halvtreds år siden, hvor vandringen fra land til by kulminerede, og Danmark ændrede sig radikalt fra landbrugs- til industriland. Han beretter om sit hjem og sin familie og panorerer derfra ud over det danske land og beskriver de omvæltninger, der skete med livs- og omgangsformerne.

Til Andrea er ganske vist Lyngby Jepsens egne erindringer, men fortiden spiller så stor en rolle for ham, at både hans forældre og bedsteforældre lever i bogen - også får den lille hans blev født eller kan huske.

I virkeligheden rækker bogen i tid fra Farmor Andreas fødsel i 1862 frem til 1930’erne. Geografisk bevæger vi os omkring Limfjorden, mest søndenfjords og i Aalborg, hvor forfatterens far blvier forstander på arbejdsanstalten. Lemmerne på anstalten spiller en stor rolle i bogen, og skildringen af dem er præget af Lyngby Jepsens tidligt vakte sociale engagement.

Centralt står dog skildringen af farmor Andrea, som får et smukt minde, af andre familiemedlemmer og af forældrene. Uden tilsyneladende aggressioner rummer bogen en rystende skildring af en drengs forhold til en hård mor.

Til Andrea er en første erindringsbog efterfulgt af De gode kvinder (1991), Sicilianske naboer (1996) og En dag er vi lige gamle (1997) og Mest imod (2000).

Det skrev anmelderne om Til Andrea:

Hans Lyngby Jepsens både usentimentale og bevægende erindringsbog rummer stærke kvindeportrætter af en elsket famor og en forhadt mor. - Jyllands-Posten

Lyngby Jepsen, når han er allerbedst ... hans oprigtige erindringsbog er barsk og sund læsning. - Politiken

Har den ærlighed, som er så hudløs, at man i portrættet af forældrenes ulykkelige ægteskab sidder og kommer i tanke om Bergman og Jens Kruuses erindringsbøger. - Århus Stiftstidende

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) har mere end 94 udgivelser bag sig. Hans voksede op blandt udstødte eksistenser på fattiggården i Aalborg, hvor faderen var inspektør. Her fik Hans Lyngby Jepsen tidligt stærke sociale indtryk, som sammen med byen, egnen og slægten kom til at præge hans forfatterskab.

Hans alsidige forfatterskab gav igennem mere end et halvt århundrede en stor læserskare en række værdifulde udgivelser, skønlitteratur såvel som faglitteratur. Han skrev spændingsromaner, noveller og debatbøger om blandt andet sportens idealer samt biografier og portrætter af de socialdemokratiske statsministre Thorvald Stauning og Anker Jørgensen. Dertil kom flere historiske romaner og egnsbeskrivelser fra så vidt forskellige egne som Nordjylland og Sicilien.Lyngby Jepsens spændende og mangfoldige forfatterskab gav ham flere priser og legater. Han er bl.a. hædret med Henrik Pontoppidans Mindefond, Adam Oehlenschläger Legatet, Søren Gyldendal-prisen, H.C. Andersen-Legatet og LO's Kulturpris.

Anne. 31 år. Lykkeligt gift på niende år. Mor til 3 drenge. Den ældste 7 år. Den mellemste 4 år. Den yngste 11/2 år. Lærerstuderende på tredje år.



Hjerneblødning. Aneurisme. Bristet blodkar. Uden vågen bevidsthed. Operation nødvendig. Udsigt til helbredelse: tvivlsom.



Mirakuløst indgreb. Operation vellykket. Næsten ingen vibrering af pulsåren under indgreb. Lille lammelse. Derefter – depression. Psykose? Hovedpine. Forbinding. Morfinlignende præparat. Skaldet. Personlig blottelse. Sårbar. Bitter foragter af egen svaghed.



Forbinding – hvid. Hospitalsseng – hvid. Hospitalstøj – hvidt. Vægge – hvide. Læger – hvide. Sygeplejersker – hvide. Alting hvidt. Hospitalsprocedure. Patienten ingen ansvar. Manglende følelse af identitet.



"På skyggesiden" er en stærkt personlig og gribende beretning om en hjerneblødning og tabet af tid og identitet over måneder og år – men også om en sejlivet tilbagevenden til normal eksistens med store fysiske og psykiske omkostninger. Og en tro på livet på godt og ondt.

Anne Lützhöft (f. 1951) er uddannet lærer og debuterede som forfatter i 1997 med erindringsbogen "På skyggesiden – beretningen om en hjerneblødning". Siden har hun både udgivet romaner, erindringsbøger og aforismer. Anne Lützhöfts opvækst på et børnehjem har været inspiration til mange af hendes bøger.

"Den hidtil mest menneskelige bog i hjerneåret – noget så overset som en hjerneskadet patients beretning.

Denne opgave løses exceptionelt godt i Anne Lützhöfts bog. På trods af titlen "På skyggesiden" er bogen ikke misantropisk eller mistrøstig. Den er positiv." – Information

I de tidlige 60’ere tog vennerne livtag med skuespilkunsten og dannede et dengang meget omtalt makkerpar. For Ulf Pilgaard blev det starten på en forrygende karriere, hvor han tidligt kom til at arbejde med folk som Preben Kaas, Jørgen Ryg og Dirch Passer. Siden fulgte revyer på stribe og utallige roller på film, tv og teatret. Ole Michelsen kvittede scenekunsten og rejste til Paris for at forfølge sin interesse for film. Efter en voldsom sorg vendte han hjem igen til 17 år som Bogart-vært og siden hen en ny tilværelse som ædru alkoholiker. Næsten 60 år efter deres første nik mødtes de to en søndag aften i Kastrup Lufthavn. Et halvt døgn senere satte de sig til rette på en terrasse på Mallorca for at fortælle om deres levede liv og mindes de mange fælles oplevelser. Det blev en rejse tilbage i erindringen, fuld af glæder og sorger. I Barndomsvenner følges smerte og munterhed hånd i hånd, og utallige anekdoter om levende og døde rammes ind af eksistentielle tanker og refleksioner. Livet forstås baglæns, men må leves forlæns. I Barndomsvenner hjælper Ulf Pilgaard og Ole Michelsen hinanden med at sætte ord på, hvad det egentlig var, der foregik.

Man kunne kalde denne bog et livstestamente: Troels Kløvedal skriver om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om skønne kvinder, hvoraf han fik børn med fire, om dem og om børnebørn; om sit arbejde på teatre og andre steder i København, om årene i kollektivet Maos Lyst, om sine venner og veninder både der og andre steder, om hofballer og dannebrogsorden, og han skriver selvfølgelig om Nordkaperen, om, hvordan han ad mange omveje fandt skibet og købte det, han skriver om sine rejser jorden rundt, om dem, der var om bord – der er mange vidt forskellige skæbner, og Kløvedal har spillet en rolle i hver og en.

Bogen er skrevet i lyset af den livstruende sygdom, der ramte Troels Kløvedal for et par år siden. Den er et vidnesbyrd om et levet liv, den lyser af taknemlighed over den rige og mangfoldige tilværelse, der blev ham til del: Der er ikke en gnist af bitterhed eller vrede over sygdom og svækkelse, kun glæde over livet, over kvinderne, over rejselivet, litteraturen, over verdens mangfoldighed, over alle hans smukke morgener på jorden.