Søgeresultater: 100

Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.

Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.

De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.

Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?

Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.

Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.
Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.

LEKTØRUDTALELSE
"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun

Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

Kære Søsterkvinde. Der sker noget rigtig fint med os mennesker, når vi siger: “Det kender jeg godt,” til hinanden. Søsterskriftet er min og alle andre kvinders historie. Jeg har skrevet det ned, når jeg er stødt på en universel, genkendelig samtale mellem kvinder, har givet et godt råd til en af dem, og især, når jeg har fået ét. Bogen behandler alle de tematikker i kvindelivet, der tilsammen udgør en moderne, ung kvindes tilværelse. Søsterskriftet er en (k)ærlig opsang, en sjov genkendelsesrejse og et forsøg på at definere de oplevelser og erfaringer, vi alle sammen har haft eller får lige om lidt. Jeg håber af hjertet, at du kommer til at grine virkelig højt, græde forløsende tårer, tilgive nogen, se dig selv i et nyt lys og glæde dig over dit dejlige liv. Det her er mit Søsterskrift. Skrevet i kærlighed til dig og alle vores medsøstre. // Majbritt Maria Nielsen

Katarina den Store er ikke tilfreds i rollen som medhjælpende hustru for sin mand, den russiske zar. Med assistance fra indflydelsesrige elskere får hun i 1762 zaren kastet i fængsel og indtager selv tronen. Andre magtsyge kvinder bruger endnu mere brutale metoder for at nå til tops. Agrippina forgifter to ægtemænd og tvinger flere rivaler til selvmord for at sikre sin søn, Nero, kejsertronen i Rom. Heldigvis finder nogle kvinder fredeligere ruter til storhed. Marie Curie opdager radioaktivitet, og Florence Nightingale redder tusindvis af soldater i Krimkrigen.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Kvinder - i hvert fald i de førende kredse - kunne omkring år 1800 leve et meget friere liv end deres formødre. Det blev kun en lille tidslomme med frihed, for allerede omkring 1825 begynder mulighederne igen at lukke sig. Man skulle helt ind i det 20. århundrede, før kvinder igen for alvor kunne sprænge grænser og leve selvstændigt. Der er opstået en del misforståelser omkring denne frie periode, og Maria Helleberg vil med VILDE KVINDER, MILDE KVINDER vise, hvor overskridende der (også) blev levet i guldalderens borgerlighed. Her er i levende biografisk form tolv kvindeliv fra guldalderen. Tre inspirationskilder og formødre fra Frankrig og ni danske kvinder. Med Kamma Rahbek og Thomasine Gyllembourg som et par af de bredest kendte. Vilde kvinder, milde kvinder, der kunne andet end at "sværme i lunde" eller passe "kvindens profession" - ægteskabet!

Hvordan er det egentlig gået med livet, siden man blev voksen? Og endnu vigtigere: Hvordan sikrer man sig, at resten bliver, som man gerne vil have det?

Det er 22 år siden, at Mette Lisby og Maise Njor arbejdede sammen hver dag. Med den indsigt, som de to har nu, ser de tilbage, men mest frem – der er sket meget på 22 år. Eller er der? Gentager man i  virkeligheden sine handlemønstre, og er der brug for at ryste posen, som man siger til banko? Og apropos banko: Hvordan sørger man for, at man får fuld plade, inden spillet er slut?

Maise Njor og Mette Lisby står begge midt i grundlæggende beslutninger: Skal Mette flytte tilbage til Danmark fra Los Angeles? Hvordan har hun – og Danmark – forandret sig, siden hun forlod landet for 16 år siden på højden af sin karriere som populær tv-vært og standupkomiker? Maise har skrevet et par bestsellere, men nu er hun ikke bare “between jobs” og ”between husbands”, men også ”between lives” … som det føles, når man siger sit job op, sælger sin lejlighed, pludselig mister sin mor og alligevel skal finde en vej frem.

Mette og Maise begynder at skrive sammen for at opklare, hvad de egentlig har lært om sig selv og livet, i erkendelse af at man nogle gange skal se tilbage, inden man kan se frem. 

Historien om Janni Brodersen, der blev til Spies, der blev til Spies-Kjær og så til Spies igen, har som et af virkelighedens mest fantasifulde eventyr alle de ingredienser, der fordres.

Den fattige pige, "skønheden", med de reelle forældre og den sunde opvækst, der møder "uhyret", der om ikke er prins, så i alle tilfælde den konge, der fører hende ind i de glatbonede haller, hvor penge er en selvfølge, og hvor også de fremtidige mænds status gav hende adgangskortet til jetsettet og de finere kredse.



"Janni Spies – fra kassedame til jetset" fortæller historien om den helt almindelige kvinde, der ved at gifte sig med en af landets mest farverige, famøse og kontroversielle personligheder, rejsekongen Simon Spies, fik selv de vildeste ungpige-drømme om berømmelse og rigdom til at gå i opfyldelse. Det er historien om hendes loyale kærlighed til og omsorg for den sygdomsramte rigmand. Om berømmelsens pris, ægteskabet og skilsmissen med og fra Christian Kjær. Om den umulige kærlighed, rygklapperne og lykkeridderne samt ikke mindst det tyngende ansvar, det var som 21-årig at være enehersker i landets største rejsevirksomhed, Spies-koncernen.



Det er historien om et virkeligt eventyr.

Det særlige ved veninder tages under kærlig, morsom og alvorlig behandling af filmmagersken Mette Korsgaard, som bl.a. står bag Min barndom i helvede og Min umiodståelige mand og bogen, Festskrift for halvgamle krager, som blev en bestseller. ”Skæbnen giver os slægtninge. Venner vælger vi selv.“ Citat: Jacques Delille Venner forlænger livet. Og nu vi er ved levealder, så er det underligt at konstatere, at de fleste venskabs-citater er fra mænd, men det er kvinderne, der kan det der shit med venskaber. Og kvinder lever også længere end mænd. Dette er IKKE en selvhjælpsbog. Den er din nye veninde. Og du kan bare smide den væk, hvis du ikke kan lide den. Venindebogen er dels Mettes egne venindeminder, forskeres undersøgelser af venindeskaber, venskaber historisk set og meget mere. Ikke alt, hvad Mette skriver, er faktuelt. Meget er fiktion. Men derfor kan det sagtens alligevel være sandt.

"Da Paulina er 22 år gammel, møder hun sin drømmemand: Jim. Han er stærk, karismatisk og klar til at stifte familie. Det begynder som en smuk kærlighedshistorie på internettet, men fører snart til en hverdag præget af trusler, overgreb og syge seksuelle tilbøjeligheder. I fire måneder bliver Paulina udnyttet som sexslave, og Jim sælger hendes krop til mænd, der får lov til at gøre med hende, hvad de vil. Han bliver mere og mere jaloux og kontrollerer med konstante trusler hvert eneste skridt, hun tager. Til sidst ser hun ingen anden udvej end at begå selvmord. Men før Paulina når at sætte sin plan i værk, opdager hun, at hun er gravid – og det giver hende kræfter til at flygte. Nogle år senere møder hun gerningsmanden i retten. Han bliver dømt til en lang fængselsstraf. I Udnyttet, voldtaget og solgt fortæller hun sin frygtelige historie og om den lange og svære vej tilbage til et normalt liv."

Om kærlighed: ”Kærligheden har ingen alder, den kan muligvis ændre karakter, og for dem, der har mærket smerten, kan overgivelsen være svær. For hvordan tør jeg være dén, jeg er – og intet andet – hvis det, jeg ‘er’, ikke er godt nok?” Om at slippe frygten: ”Du kan ikke forhindre, at livet ramler omkring dig, men du kan modtage dine slag med en tro på, at der er andet end den smerte, du står midt i lige nu. Ingen bør synge forgæves, græde forgæves, elske forgæves – leve forgæves.” Om at turde være sig selv: ”Stop tiden et øjeblik. Dyk dybt ned i depotet af erindringer om lykke. Ikke de hurtige fix, men den lykke, der bliver efterfulgt af en længerevarende mæthed. Da du selv sidst var ’hel’. Det er herfra dit landskab skal fødes og vokse. Det er herfra – fra kernen af den du er – dine veje skal rulles ud.” Pernilles 10 taler om hver af de tre ovenstående emner kredser om sider af eksistensen – om at finde ud af at leve og om at have friheden til det, som de mennesker vi alle er. Talerne er baseret på Pernilles egne erfaringer og på de iagttagelser, hun har gjort sig i løbet af de mange tusinde snakke med mænd og kvinder igennem årene. Dybe samtaler om alle sider af et menneskeliv: fra de store tragedier til hverdagens lette bekymringer.

I "Panseren & tøsen" fortæller eks-politimand Erik Hauervig og Marlene Simoni, der tidligere har været prostitueret, om 35 år i en verden, som de fleste danskere aldrig vil kende til.



I bogen fortæller de hver deres historie, fra deres side af loven. Erik Hauervig har været politimand med speciale i prostitution, og har i årtier har kæmpet for ulovliggørelsen af prostitution, blandt andet gennem organisationen NEWLIVES. Marlene Simoni fortæller åbent om, hvordan hun endte som prostitueret og den lange kamp for, at vende tilbage til et normalt liv.



"Panseren & tøsen" er en skarp bog, fyldt med holdninger og perspektiver. Erik Hauervig (f. 1949) var i mange år ansat ved Københavns politi og arbejdede ti år på Vesterbros gader, hvor han målrettet bekæmpede prostitution og kvindehandel. I 2012 debuterede Erik Hauervig med krimien "Det onde netværk", som er baseret på hans barske oplevelser som politimand i det københavnske natteliv. Marlene Simoni (f. 1970) er tidligere prostitueret og holder nu foredrag og fortæller om sit hårde liv på gaden.

Når Bente Dalsbæk besøger sin svigermor, bruger hun altid underkop under sin kaffekop. Dermed viser hun sin svigermor respekt.

Det var en af de ting, Bente Dalsbæk lærte, da hun forelskede sig i politikeren Naser Khader og blev en del af den dansk-arabiske storfamilie, han er en del af. Hun fik samtidig en muslimsk svigermor, Sada Khader, og et varmt og smukt familieskab voksede frem.

Sada Khader kom til Danmark i 70’erne, hvor hendes mand, Ahmed, på det tidspunkt havde boet et par år. Derfor stod Sada en dag i Istedgade med sine fem børn og måtte se i øjnene at hendes mand var blevet så velintegreret i det nye land, at han havde fået yderligere to børn. Sada blev dog hos ham og de fem børn blev danske muslimer.

Selv er Sada praktiserende muslim, bærer tørklæde og har sit sociale liv i kvindeklubben. Det kan give spændinger i forhold til den danske svigerdatter, Bente, men de to kvinder har lært at løse problemerne i gensidig tillid og respekt. Så meget respekt, at Bente Dalsbæk har kunnet skrive denne bog om sin svigermor.