Søgeresultater: 4

I Det uperfekte menneske - Director's cut har Jørgen Leth udvalgt yndlingstekster fra sine fire erindringsbøger, Det uperfekte menneske (2005), Guldet på havets bund (2007), Et hus er mere end en ting (2012) og Mine helte (2015). Han slutter med en statusopdatering fra 2016.

Fra bogens indledning:

“Jeg har altid haft helte. Den første var min far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Og mange flere. Jeg har altid haft et bredt felt af helte. Også en ældre mand som Ove Brusendorff. Ham kunne jeg jo lære god smag af, ro, langsomhed, kræsenhed. En ældre kvinde som Katherine Dunham, jeg kunne se alt det, hun havde levet og kunnet, når jeg betragtede hende hvile sig på sin divan.

Jeg bryder mig ikke om ordet rollemodel. Det er et dumt pædagogisk begreb. Jeg har ingen rollemodeller. Og jeg er ikke selv en rollemodel. Jeg roder bare rundt med det, jeg kan lide, og det, jeg ikke kan lide. Det er rigeligt, det giver god mening. Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde.”

Indlæst af Jørgen Leth selv, 2015.

„Jeg hører en dyb buldren, tror, det er en traktor eller en vejmaskine, som kører gennem Rue du Commerce, men lyden bliver større og større, og nu begynder huset at svaje. Og i dette øjeblik mister jeg fuldstændig orienteringen og enhver sans for, hvad der sker. Jeg står ved bordet, men er lammet. Jeg ser til højre, og hvor der før var en væg, er der nu udsigt til den blå himmel. Jeg ser bagud, og den balkon, der var ud til Rue du Commerce, er der ikke mere. Det er forfærdeligt og uforståeligt. Jeg oplever det som i slowmotion. Jeg ser en stor revne i gulvet med de blå keramikfliser, jeg ser en revne i loftet, jeg fatter stadig intet. Og nu er der pludselig stilhed. Jeg vågner op af lammelsen, da jeg hører en velkendt stemme råbe mit navn: ’Monsieur Jorgen, Monsieur Jorgen!’“

Det er bedre at være undervejs end at være nået frem. Undervejs gennem materiale, gennem landskaber og rum, gennem liv og erfaring. Undervejs er bevægelse. Den sødmefulde eller smertelige bevægelse fra et sted til et andet.

'Guldet på havets bund. Det uperfekte menneske/2' er en serie nye scener fra et liv undervejs: om kvinder og rejser, mode og film, om familie og børn, om Michael Laudrup, Lars von Trier, Søren Ulrik Thomsen og vodou-præstinden Madame Nerva. Og ikke mindst om den mediestorm, der rejste sig, da 'Det uperfekte menneske' udkom i 2005.

Lydbogen er indlæst af Jørgen Leth selv.

"Når Leth læser Leth giver han os ikke blot en andenrangs bilradioudgave af sin bog. Nej, denne anmelder vil faktisk hævde, at det er lydbogen, vi bør betragte som den primære udgivelse! Erindringsscenernes nøgternt registrerende fortællemodus går op i en højere enhed med Leths kølige, resignerede stemmeføring og fremmer et samlet udtryk lige midt i mellem distanceret arrogance og 100 procent nærvær. Sublimt!" Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende