Søgeresultater: 7

Det er virkelig vanskeligt at artsbestemme Fredrik Sjöberg – det ved læseren af Fluefælden og Kunsten af flygte allerede. Vi får ikke svaret med sidste bind i trilogien – Rosinkongen – men det er da også netop det, som gør Fredrik Sjöberg til et unikt bekendtskab; hverken han eller hans bøger kan kategoriseres. Til gengæld skriver han suverænt og formår både at trække de store linjer med den brede pensel og at beskrive de små detaljer som den fluesamler han jo er.

En ting får man dog svar på i Rosinkongen – nemlig hvad der skete med Sjöbergs fluesamling…

Rosinkongens hovedpersonen og helt i er Gustaf Eisen; videnskabsmand, regnormeforsker og eventyrer. Denne mand, som i barndommen var så skrøbelig at det ansås som uvist hvorvidt han ville overleve, kom nemlig til at leve et liv som savner modstykke i Sverige såvel som i Danmark. Han slog igennem som regnormeforsker og blev dermed forgænger for Darwin, som han i øvrigt korresponderede med, og han fik også tid til at indvie sin gamle ven August Strindberg i oliemaleriets mysterier. I 1870’erne rejste Eisen til Californien – ikke bare for at samle regnorme, han begyndte også at dyrke vin og skrev et epokegørende værk om rosinindustrien!

Men naturligvis er den egentlige helt i Rosinkongen forfatteren selv, mens Eisen mere fungerer som rejsekammerat gennem den eventyrlige og utrolige beretning. Rosinkongen fuldender trilogien og understreger at Sjöberg mestrer den svære kunst ikke at sige for meget. Det er originalt og fortryllende, alvorligt og vanvittig morsomt. Efter endt læsning er der kun én ting at gøre; at starte forfra! Fredrik Sjöberg (f. 1958) er uddannet biolog. Han er en kendt flueforsker og kulturskribent. Rosinkongen fuldender trilogien som blev indledt med Fluefælden og fuldt op med Kunsten at flygte.

ANMELDERNE SKREV
"...Sjöbergs sprog og stil er som skabt til at beskrive mennesker som Eisen; altid med på digressioner og farverige historier om kunstnere og forskere og med en helt særlig evne til at glide fra et emne til et helt andet, uden at læseren finder det abrupt eller underligt. Det er Sjöbergs force."
- 5 stjerner, Berlingske

"Fredrik Sjöbergs Gustaf Eisen-biografi er et herligt og charmerende bekendtskab."
- 4 hjerter, Politiken

"Rosinkongen er interessant og betagende læsning, som fuldender trilogien på charmerende vis."
- Litteratursiden

Fra bogens indledning:

“Jeg har altid haft helte. Den første var min far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Og mange flere. Jeg har altid haft et bredt felt af helte. Også en ældre mand som Ove Brusendorff. Ham kunne jeg jo lære god smag af, ro, langsomhed, kræsenhed. En ældre kvinde som Katherine Dunham, jeg kunne se alt det, hun havde levet og kunnet, når jeg betragtede hende hvile sig på sin divan.

Jeg bryder mig ikke om ordet rollemodel. Det er et dumt pædagogisk begreb. Jeg har ingen rollemodeller. Og jeg er ikke selv en rollemodel. Jeg roder bare rundt med det, jeg kan lide, og det, jeg ikke kan lide. Det er rigeligt, det giver god mening. Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde.”

Indlæst af Jørgen Leth selv, 2015.

Hvad har den amerikanske besættelse af puslespil under depressionen i 20’erne, tyggegummimagnaten Wrigley og ideen om at bruge kameltropper i USA med hinanden at gøre? Egentlig ingenting, bortset fra at de alle tilhører kategorien af fortryllende mærkværdigheder som den nysgerrige forsker og samler Fredrik Sjöberg føler sig magisk tiltrukket af.               I sin nye bog, Kunsten at flygte, der følger efter den fascinerende og til skyerne roste Fluefælden, følger Sjöberg i sporet af den afdøde svenske akvarel- og fyrretræsmaler Gunnar Widforss. En skikkelse der er glemt i Sverige, men et kæmpestort navn i USA hvor hans akvareller i dag sælges for millionbeløb.   Widforss’ spændende og omflakkende liv lægges i bogen som et puslespil med mange kulørte og skæve brikker: hans familieforhold som kunne være taget ud af Bergmans Fanny og Alexander, hans fuldstændige mangel på økonomisk sans og hans mangel på succes i den europæiske kunstverden, der på det tidspunkt dyrkede modernismen. Og – ikke mindst – den personlige hemmelighed og frygt for skandale der i 1920 fik ham til at flygte fra Sverige til USA, hvor han lige før depressionen satte ind i 1929, fik et uventet gennembrud som nationalparkernes feterede stjernemaler. Kunsten at flygte er en vild og overrumplende historie om et menneske der finder sig selv ad mange omveje.   Forfatteren Sjöberg øver sig undervejs selv i kunsten at flygte og fører sin læser ud på mange biveje, til fremmede lande og tider.

PRESSEN SKREV
"Svensk mester gør læseren afhængig af sine elegante sidespring (...) Bogen myldrer med overvejelser og udsagn, der er så gode, at både vor dronning og statsminister burde overveje at hyre ham som taleskriver, næste gang de vil tale til folket."
- 4 hjerter, Politiken

"Friheden i livet og litteraturen er temaer i Fredrik Sjöbergs legende og meget charmerende »Kunsten at flygte« (...) Set fra en streng vinkel er bogen fuld af svinkeærinder og anekdoter, der ikke har noget med Widforss at gøre. Og dog. Sjöbergs skrift påberåber sig nemlig samme frihed som Widforss, og hvor Widforrs flygter fra Sverige, så flygter Sjöberg fra de litterære konventioner med sine kuriøse, ofte kulørte ekskurser om tyggegummi, kameler, Hennes & Mauritz og ufattelig meget andet, der holdes sammen af hans gode, klare sprog, som oversætter Charlotte Jørgensen fint har fanget."
- 4 stjerner, Berlingske

Ulrik Høy er en af dansk journalistiks allerstørste skribenter. Hans skrift besidder - når den er bedst, og det er den næsten altid - en musikalitet og tone, som er fuldstændig egen, og som fusionerer en lyrisk og poetisk forståelse med en stridslysten vilje til at tage stilling til tidens vigtigste debatter: masseindvandringen, mænd og damer og det velsignede liv på det halvtomme atletikstadion.

Ulrik Høy gjorde i Weekendavisen klumme-genren til sit speciale, og selv om klummen efter hans gemyt er et øksehug afleveret i døgnet, er Høys tekster af en kvalitet, så de fortjener at blive bevaret for eftertiden. Dels som et lærestykke i, hvordan skriften og manden kan blive ét, dels fordi de er en fryd at læse - også i dag, mange år efter. 

Ulrik Høy lever gennem skriften, trækker vejret gennem skriften, og det åndedrag er her fastholdt i en bog. Anledningen er hans 70 års fødselsdag i januar 2015, og kollegerne Arne Hardis, Hans Mortensen og Poul Pilgaard Johnsen har udvalgt præcis 70 tekster. Altovervejende klummer, men også et par længere artikler, som afspejler det Høy'ske sind: de velsignede halvtredsere, den nødvendige modstandskamp og det midtjyske søhøjland.

Bogen er indlæst af Ulrik Høy selv.

LEKTØRUDTALELSE
"Et udvalg af den borgerlige provokatør Ulrik Høys originale, humoristiske og polemiske tekster gennem 25 år. Bogen henvender sig til læsere med interesse for samfundskritisk satire og journalistik (...) Det intelligente, legende sprog og den skarpe pen gør teksterne værd at læse, udover den historiske interesse. De fleste tekster er stadig aktuelle, underholdende og tankevækkende."

ANMELDERNE SKREV
"Ulrik Høy er en ener. Fabulerende, fræk og udfordrende (...) Her er essayisme, klummekunst og iagttagelsesevne med en indsigt og et læseværd, der i dag sjældent matches i nogen som helst aviser eller magasiner."
- 5 stjerner, Berlingske

"Man bliver rigtig nok høj på ord ved at tygge sig gennem Ulrik Høys hjemmebagte ordfantasi."
- Politiken

"Det er dejligt at genlæse nogle af kommentatoren Ulrik Høys klummer og artikler fra Weekendavisen"
- Kristeligt Dagblad