Søgeresultater: 608

"Han skammer sig over lysten. Lysten til hendes ben, da det lå der, revet af. Han har aldrig kunnet stå for hendes ben, husker tydeligt den dag i skoven, da de faldt hinanden om halsen for første gang. De var, hver for sig, forlovet, det brugte man dengang, og havde snydt sig til en halv times frihed. Og det er hendes ben han husker, hendes sunde brune fod i en hvid lakskinnende sandal.



Senere blev de kraftigere, hun dyrkede meget sport. – Jeg kan godt lide dine stolper, plejede han at sige, om sommeren i solbrændt barberet tilstand, om vinteren i gamacher, stolper med facon."



I Vibeke Marx‘ novellesamling møder vi ganske almindelige danskere i deres ganske almindelige hverdag. I løbet af novellerne kommer de hver især ud for noget, der bliver afgørende for deres fremtid, og uanset om de prøver eller ej, så kan de ikke forhindre det.

Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen "Held og lykke Robinson", der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genrer, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er et stort socialt engagement, der gør hende til en af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.

Sally går i 3.g og har forelsket sig hovedkuls i den lidt ældre Nevs, som hun har mødt til en fest i kollektivet, hvor hendes kammerat Lindy bor. Nevs er den diametrale modsætning til hendes eget kedelige familieliv i Nordsjælland. Han er mystisk, spændende, sælger stoffer og går passioneret op i politik og Vietnamkrigen. Men også Sallys mor, Joan, bliver optaget af alle de forandringer, der skyller ind over 1960’erne. Kvindebevægelsen og oprøret mod traditionelle kønsroller flytter ind i parcelhuset og snart ved Joan ikke om ægteskabet længere er det rigtige for hende.

"Fisk kan da ikke cykle" er en selvstændig opfølger til romanen "Paradis" om en række familier i en nordsjællandsk forstad i 1960’erne.

Winnie Haarløv (f. 1949) er en dansk forfatter, psykoterapeut og underviser. Hun er uddannet lærer og har arbejdet femten år i IT-branchen før hun som 41-årig påbegyndte arbejdet med sin første bog. Det blev til romanen "Kluddermor. En fortælling om tre piger". Siden har Haarløv skrevet flere bøger både skønlitterære og faglitterære.

Midt i det idylliske, sjællandske landskab ligger den gamle klædefabrik Gyldholm, hvis ejer, Carl True, en tilsyneladende halvgal opfinder, forsøger at redde fabrikken fra at gå fallit, godt hjulpet af sin datter, Elise. Elise, der ikke kan se nogen anden udvej, har skrevet til fabrikant Falle Marker, og bedt ham om at hjælpe dem. En så inderlig en bøn kan Marker ikke stå for, og han opgiver en lovende karriere for at overtage ledelsen af fabrikken. Men hans arbejde viser sig hurtigt at være fyldt med helt andre vanskeligheder, end han havde forestillet sig. Mystiske kræfter, der hverken viger tilbage for brand eller mordforsøg, forhindrer ham i at gøre sit arbejde og han begynder at frygte, at han er ved at blive vanvittig. Men nu må Elise og Marker stå sammen. For opklarer de ikke mysteriet omkring Gyldholm, vil de miste alt – selv hinanden. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

På en villavej i Værløse i 1971 ligger Merle i sin seng og læser den ene De 5-bog efter den anden. Hun kan høre forældrene gennem væggen. Det er en af morens gode dage, hvor sygdommen ikke har fat. Det er en af de gode dage, hvor faren er hjemme og er ædru. Vi kunne alt tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70’ere, hvor børnene fik at vide, at fremtiden var deres, og at de faktisk kunne alt. En roman om kærlighed på trods, om skyld og skam og om voksne, som ikke magter at være voksne. Vi kunne alt fortsætter som en selvstændig fortælling, hvor Folkets skønhed sluttede, men vi er inde hos familiens Pryds' naboer, hvor en anden historie udspiller sig. Merete Pryds Helle (f. 1965) er uddannet fra Forfatterskolen 1988-90 og har en bachelorgrad i Litteraturvidenskab. Pryds Helle debuterede med novellesamlingen Imod en anden ro i 1990 og har siden skrevet blandt andet romaner, krimier og digital litteratur. Senest romanen Folkets skønhed fra 2016 som vandt De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris.

Skildring af dyrlægefamiliens hverdagsliv i årene 1956-1966. Et hovedtema er kontrasten mellem forældrenes gammeldags normsæt og de tre voksne døtres mere moderne indstilling.

Allans far er død. Da han var i live, var han noget af en tyran. Allan ser dødsfaldet som en chance for at besøge sin mor og forsone sig med den splittede familie. Men dødsfaldet vækker ikke kun lettelse hos Allan, der ganske langsomt må erkende, at faren på sin egen forkvaklede måde elskede sin søn.



Stykket er en videredramatisering af Erling Jepsens succesroman "Kunsten at græde i kor" fra 2002. Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er oprindeligt født og opvokset i Sønderjylland nærmere bestemt byen Gram. Barndommen og dens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet Kiks med kniv og gaffel og som romanforfatter med bogen Ingen grund til overdramatisering i 1999. Erling Jepsen fik for alvor sit folkelige gennembrud med den delvist selvbiografiske roman Kunsten at græde i kor fra 2002, som blev filmatiseret i 2007. Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren. Ud over Kunsten at græde i kor er også romanen Frygtelig lykkelig fra 2004 blevet filmatiseret i 2008. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindeledat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Den pengegriske og frygtede tyran farfar Vilhelm fylder 90, og familien samles i den sjællandske hjemby for at fejre ham. Men mange års uvenskab har splittet familien i atomer, så mødet bliver helt uforudsigeligt…



I "Ulvene æder månen" trækker Angelo Hjort et skævt men elskeligt persongalleri frem, der nu skal stå ansigt til ansigt med store konflikter fra fortiden.



"En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. Ebba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat.

Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl er en ægteskabshistorie, en bog om kærlighed, om familier og familierelationer. Georg er lige død, og hans kone nummer to, Ellinor, står tilbage med hans to tvillingesønner af første ægteskab. Hvad gør man så? Historien er henvendt til drengenes døde mor, Anna. ”Tit er jeg glad” er en dramatisk bog om udfordrende familierelationer.

Der er Mærkedage der skal fejres - en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårsdag i 2003. Det sker i Staun Forsamlingshus, så længe det er der, og så - da alt andet også er forandret - på et stort hotel. Gennem festerne følger vi de to familier på Bisgaard og Kristiansminde, men også mange af deres gæster, der for det meste er lige så ihærdigt optaget af at tilpasse sig skiftende tider og skikke som af at følge deres helt egne længsler.

Den gamle Søren Godiksen må se alt hvad han har troet på blive til ingenting. Sønnerne og døtrene på de to gårde søger hver på sin måde at indrette deres liv i en ny tid, hvor meget lidt er givet på forhånd: adoptivbarnet Axel kommer til at overtage det meste af landsbyen; de vilde "tøser" Emma og Mary finder udveje fra de tidligere så fastlagte men nu ganske meningsløse kvinderoller; deres lillebror Peder og hans elskede kusine Ellen kommer til at optræde på den store verdens scene, som krigshelt og som FN-ansat.

Og den næste generation har helt indlevet sig i nutidens forbrugersamfund, men arbejder måske også, som akademikeren Søren Lundbæk, på at "forstå" alle de voldsomme forandringer op gennem det 20. århundrede.

Mærkedage er en både tragisk og lattermild fortælling om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden.

Jens Smærup Sørensen modtog i 2008 De Gyldne Laurbær for romanen

Vokslys er femte bind i Ester Bocks krønike om familien Bech, der både er en familiesaga og et Danmarksbillede. Serien skildrer dyrlægefamilien Bechs liv i fire generationer, begyndende i 1945 med ægteparret Gudrun og Knud og sluttende i 1992 med deres oldebørn.