Søgeresultater: 115

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. Ebba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat.

Familien Toth er den absurde og sorthumoristiske fortælling om brandmanden Lajos Toth og hans familie, der får vendt deres liv på hovedet, da de siger ja til at lade en major fra hæren bo hos sig i en periode. Anden Verdenskrig raser, og familiens søn er ved fronten, og de vil gøre alt for at tilfredsstille majoren, der er sønnens overordnede. Men majoren viser sig at være et menneske med meget dårlige nerver og nogle højst excentriske vaner, og tilværelsen for den lille familie udvikler sig hurtigt til et absurd mareridt, som truer især Lajos Toths forstand.

Storslået norsk slægtsroman om fortidens fortielser og hemmeligheder - fra 1. Verdenskrigs franske slagmarker og 2. Verdenskrigs kz-lejre til nutiden i de ensomme norske fjelde.

I efteråret 1971 bliver et ungt norsk par dræbt i en fransk skov af en granat fra 1. Verdenskrig. Deres lille søn Edvard er sporløst forsvundet, men dukker fire dage senere op et helt andet sted i Frankrig. Hvor har han været? Og hvem har taget sig af ham?

Efter forældrenes død vokser Edvard op hos sine bedsteforældre på en gård i de norske fjelde. Da bedstefaren dør, står Edvard tilbage med en række ubesvarede spørgsmål. Hvad lavede hans forældre i Frankrig? Hvorfor begav de sig ind i den afspærrede skov? Og hvem er det, der har sendt en imponerende trækiste, som bedstefaren skal begraves i?

Jagten på svar fører den 23-årige Edvard til Shetlandsøerne og Frankrig, hvor han må grave i de mørkeste kroge af slægtens historie, der viser sig at være nært forbundet med det 20. århundredes store europæiske tragedier.

På tærsklen til anden verdenskrig gemmer en smuk boghandel i Paris på hjerteskærende hemmeligheder, der vil sønderrive en familie for evigt …
Sidste gang Valerie var i Paris var hun tre år gammel, på flugt fra nazisterne og fjernet fra det eneste hjem, hun nogensinde havde kendt. Som ung kvinde vender Valerie nu tilbage til Paris, til boghandlen og hendes eneste levende slægtning, hendes bedstefar Vincent, for at finde frem til sandheden om, hvad der i virkeligheden skete med dem, hun havde kær. I takt med at hun atter lærer Vincent at kende, hører hun den tragiske fortælling om et Paris besat af nazisterne, en tragisk kærlighedsaffære og en mor, der er villig til at ofre alt for sin højtelskede datter.
Kan Valerie og Vincent hjælpe hinanden med at læge fortidens sår? Valerie er ikke på jagt efter en lykkelig eventyrslutning, hun vil bare kende sandheden. Men hvori består den frygtelige hemmelighed, Vincent er fast besluttet på at holde for sit barnebarn?

Baronesse Dorthea ser tilbage på et langt liv med de forventninger, der følger med titel og gods. Hun genser sig selv via sit portræt, malet af den berømte kunstmaler Scavenius, der søgte efter hendes sjæl. Portrættet åbner døren ind til en kvindes inderste, hvor intet er, som du forventer.

"Nogle vender tilbage fra krigen som helte, andre frataget deres værdighed. Tommi Kinnunens roman brænder sig fast i læserens bevidsthed og efterlader et varigt indtryk."
– Finlandia-prisens jury

Foråret 1945: Fem kronragede kvinder krydser den norsk-finske grænse. De er ’tyskertøser’ og har været i norsk fangelejr, men nu, hvor krigen nærmer sig en afslutning, skal de tilbage til deres hjemland. De vandrer til fods gennem det krigshærgede Lapland, hvor befolkningens uvilje mod dem ulmer – for det, der blev tolereret under krigen, bliver nu betragtet som en forbrydelse.

Kvinderne taler ikke indbyrdes om, hvorfor de hver især valgte at følge de tyske tropper. Nogle gjorde det af frygt for sovjetterne, andre af kærlighed, mens andre igen nærede nationalsocialistiske sympatier. Men nu er kvinderne tavse. Tavse af skam og frygt for, hvad der venter dem derhjemme nu, hvor krigen er tabt, og de stod på den forkerte side. Kan kvinderne finde trøst og fællesskab hos hinanden? Og hvordan vender man hjem, når man er uønsket?

Ingen vej tilbage er en rørende og skræmmende skæbnefortælling om mod og udholdenhed, krig og kærlighed, skam og fejlslagne drømme. Romanen giver stemme til de kvinder, der valgte at holde med krigens tabere, og som konsekvens mistede alt.

Pressen skriver:

“Ingen vej tilbage er en tankevækkende øjenåbner af en roman. Bogens budskab er vigtigt og dens indlevelse dybt rørende.”
— Avisen Savon Sanomat

”Kinnunens roman fik så mange stærke følelser frem i mig, at tårerne vældede frem i mine øjne. Ingen vej tilbage er en markant og rørende roman.” 
— Avisen Kaillissanomat

“Kinnunen får alle sanser i spil: Man lugter de rygende ruiner og smager den tynde suppe, føler kvindernes smerte, forfærdelse og glimt af håb … Det er den bedste finske hjemstavnsroman nogensinde.”
— Avisen Ilta Sanomat

EFTERÅRET 1944

Peter og Kassandra befinder sig i den argentinske ambassadør Flavio Zanettis villa i Köpenick nær Berlin. Han er gift med Augusta, Erich Ehrlichs tvillingesøster, der sidder i kørestol efter et biluheld. Krigen synger på sidste vers, og alle ved, at det blot er et spørgsmål om tid, før Nazityskland er besejret. Mange højtstående tyske officerer frygter for deres skæbne, når krigen er tabt. Eksempelvis Otto Ehrlich, Augusta og Erichs far. Han er chef for SS-Totenkopfverbände, og han har sat to SS-officerer til skjult at opbygge en flugtrute, en såkaldt rottelinje.

ROTTELINJEN er ottende og sidste bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45.

Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien udkommer i mere end 20 lande. Med VENNER OG FJENDER har duoen skiftet spor og kastet sig over den historiske roman i en storstilet, episk serie i otte bind, der udspilles under Anden Verdenskrig.

Historisk roman af Lynn Austin der følger tre kvinder i deres kamp for frihed, retfærdighed og overlevelse under Anden Verdenskrig.

I Nattens mørke dyb er andet bind i Péter Nádas' monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Et europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald.

Pressen skriver:

»Andet bind i den ungarske forfatter Péter Nádas’ storværk ’Parallelle historier’ åbner sluserne for en lavastrøm af uforrettede lidenskaber, der udfordrer vores utopier og idealer. Det er en læseoplevelse uden sidestykke.« ******– Politiken

»At følge Péter Nádas ind i den europæiske histories labyrinter og ind »i nattens mørke dyb« er en af de helt usædvanlige læseoplevelser.« *****– Berlingske

Suverænt virtuos ... Péter Nádas er en mellemeuropæisk mester – Weekendavisen

»Romanen er et poetisk og muligvis også et psykoanalytiskmonsterværk … Péter Nádas har skrevet en vild og smuk bog, et monsterværk om Europa.« – Information

»Ordet ”Nobelpris” er ofte blevet brugt i forbindelse med den ungarske forfatter, Péter Nádas.« – Århus Stiftstidende

»Uhyre stærk i sit billedsprog, sine kompositioner og med en handling, der løfter læseren ud af virkeligheden. Fantasien bliver en del af oplevelsen ... "I nattens mørke dyb" er i endnu højere grad end forgængeren en stærk og udfordrende fortælling. Det er som malerier af Hieronymus Bosch og Salvador Dali.« – Fyens Stiftstidende

»Også andet bind i storværket om Europas skamplettede historie er besnærende og tillokkende … Péter Nádas giver et grufuldt indblik i den stinkende historie.« – Jyllands Posten

»Mageløs.« – litteraturlinjer.dk

Denne samling af danske digte er udvalgt af Karsten Pharao, der er en afholdt oplæser af litteratur, og hvis stemme er kendt fra utallige lydbøger og radioprogrammer.

Inspireret af gentagne ønsker fra læsere og lydbogslyttere om at udgive en lydbog med klassiske, danske digte har Karsten Pharao foretaget dette udvalg af populære danske digte fra en periode, der strækker sig fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Der er altså lagt vægt på digte, der egner sig til oplæsning, og som kan tilbyde den umiddelbare forståelse, der er forudsætningen for en ren auditiv tilegnelse. Resultatet er blevet et udvalg af kendte og elskede digte, der trods den subjektive udvælgelse kan kaldes en slags essens af 100 års dansk lyrik, som forhåbentlig kan nydes såvel på tryk som i Karsten Pharaos oplæsning på lydbog.

Samlingen omfatter digte af:
Morten Nielsen – Gustaf Munch-Petersen – Hulda Lütken – Bodil Bech – Nis Petersen – Thøger Larsen – Jeppe Aakjær – Helge Rode – Ludvig Holstein – Viggo Stuckenberg – Sophus Clausen – Holger Drachmann – J.P. Jacobsen – Emil Aarestrup.

Udvalgt af Karsten Pharao,
der er en afholdt oplæser, og hvis stemme er kendt fra utallige lydbøger og oplæsninger af klassikere i programmet Pharaos Cigarer i Radio24syv og før den tid som mangeårig oplæser og programvært på DRs litteraturredaktion og programmet Alfabet.

Gribende roman baseret på de virkelige beretninger fra 2. verdenskrig om de polske jøders flugt fra Kraków. Af forfatteren til Hittebarnets historie.

Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år siden besluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et Danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark.