Søgeresultater: 27

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".
Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne Laurbær i 1973 for Egoisterne.

Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på.

Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på.

Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.

Kom bag om personerne fra DR's sexede ungdomsserie SALSA. I denne bogserie kan du læse mere om Uma, Vic, Kaya, Vigga og de andre fra SALSA-universet. Følg med i deres liv og historie, inden vi møder dem i tv-serien. Det handler om venskaber, usikkerhed, liderlighed og ikke mindst sex - som både kan være akavet og dejligt, kompliceret og grænseoverskridende, men for det meste er skønt, sjovt og ufarligt, bare man gør det på sin egen måde.

På Langelands Efterskole møder Vigga Kat, men det er først, da de starter i gymnasiet, at de indleder et forhold. De har det begge svært med ord. Kat vil ikke bruge ordet kærester, og Vigga vil ikke bruge ordet lesbisk. Og så møder hun Rasmus, som også er sød. Det gør det ikke mindre forvirrende.

De tre venner, Robert, Marc og Rikke, er vokset op i skyggen af svigt, misbrug og vold. Da en af dem bliver fundet brutalt myrdet, efterlades de andre i en verden af kaos og hævn. Historien forvandler sig til en desperat jagt efter den skyldige, og vejen mod sandheden viser sig at være fyldt med farlige hemmeligheder og fortidens stemmer. Men alt er ikke umiddelbart, hvad det ser ud til at være, og deres moralske grænser skubbes længere og længere, imens deres indre dæmoner truer med at udslette den virkelighed, de har tilbage.

”Det er de unge som forsvinder” er tredje bind i forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeurs serie om familien Brinch, der nu går ind i det 21. århundrede.

Varm historisk roman om den tid, da kvinder sloges for retten til at være med til at bestemme.
1913. Bryggeriarbejderen Dagmar bor på Vesterbro med sin mand, der er slagter i Kødbyen. Hun har altid drømt om at blive mor, men det er ikke lykkes. En tidlig morgen finder hun et nyfødt hittebarn i baggården, og selv om hun er i tvivl om, om det er det rette at gøre, sætter hun alt ind på at beholde den lille pige, på trods af de nævenyttige nabokoner og politiet, der snuser rundt i kvarteret. Dagmar får hjælp af sin gode, kloge veninde Anna, der er lærerinde på Vesterbro og gift med en moderne og progressiv journalist. Hun ved alt om børns barske vilkår på Vesterbro, og hun er dybt engageret i den bevægelse, der kæmper for kvinders stemmeret. Bevægelsen er stærk, men også fuld af modsætninger og konflikter. Gertrud Tinning har skrevet en selvstændig fortsættelse til sin historiske roman En uretfærdig tid, der fortalte om de unge kvinder Anna og Dagmar og deres faglige kamp for at organisere Danmarks første kvindestrejke på Rubens klædefabrik. Nu er de modne, erfarne kvinder, der kæmper for at være med til at bestemme. Og for at beholde et lille barn.

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle.
Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at
de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

'Det er de danske som flygter' er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs storeslåede romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.

Kærlighedshistorie – både om spirende kærlighed mellem mennesker, men også om kærlighed til fællesskabet og den kraft, der ligger i at kæmpe for en fælles sag.

Dansk debutroman om at vokse op mellem to kulturer og usynlig social kontrol. Lina vokser op i Kolding hos sin mor sammen med sin tvillingebror Ivan. Moren har flere jobs for at forsørge den lille familie og forsøger samtidig at bevare sin værdighed i det kurdiske samfund, der fordømmer hende for at have ladet sig skille fra sin voldelige mand. Allerede som barn føler Lina sig klemt mellem det danske samfund og sin kurdiske baggrund, men efterhånden som hun bliver ældre, virker kampen for at finde sin egen plads næsten umulig. For selvom hun ikke går med tørklæde, og hendes kærlige mor giver hende en vis frihed, er det stadig afgørende for hendes families ære og Linas fremtid, at hun bliver ved at være ”en god pige”. En god pige, der ikke drikker, ikke fester og i hvert fald ikke har kærester. Og selv når ingen kigger, får Linas indre stemme hende til at føle sig forkert –både blandt danskerne og i sin kurdiske familie. Gode piger drømmer ikke er en roman om kampen for at finde sin vej mellem to kulturer og et opgør med tanken om, at social kontrol kun er den voldelige slags, som vi kender fra medierne. ”Nadia Kakasur kan skrive om usynlig kontrol, så man virkelig mærker, hvad det er” ❤️❤️❤️❤️ - Politiken ”Velskrevet, skarp og i højeste grad relevant” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Bogmarkedet ”En solid romandebut” – Bogblogger.dk

Brødrene Jakob og Thomas Brinch vokser op i skyggen af en familiehemmelighed, som for enhver pris skal skjules. Allerede i drengeårene finder Jakob små spor af dét, de voksne mener er ødelæggende for de to drenge – og ikke mindst ham. I starten af tresserne flytter brødrene fra fødebyen Vejle, og mens Thomas lever det vilde liv blandt unge reklamefolk i storbyen, møder Jakob den revolutionære Berit, der slås i gaderne for lighed, verdensfred og et helt nyt samfund. Så skifter tiderne, og de gamle oprørere bytter barrikaderne ud med årgangsvine, faste jobs og en tryg fremtid. Også Jakob får villa og barn, mens den nye generation af rebeller kæmper videre; de svageste bukker under. Mens oprøret dør ud, slås Jakob med både sine egne og slægtens dæmoner. Thomas vender hjem fra USA, og de to brødre sætter kurs mod det endelige opgør. "Det er de oprørske der svigter" er anden del af den populære romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Om forfatterne: Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.

”Kære bror. Når du læser dette brev, er jeg død … Så læs dette nøje, og gør hvad jeg siger til dig. Det er vigtigt, for dig, vores familie, for Grønland.”

Bygden Sydprøven i Vestgrønland, 1883. Hanseeraq får brev fra sin bror, der ligger for døden i Danmark. Han skriver om løgne, skyld og guld og beder om at få sendt sønnen Jens til København. Jens rejser med næste skib og efterlader sin onkel Hanseeraq og kusine Sara midt i en ophedet familiekonflikt, der får Sara til at flygte ud i vildmarken. Også Hanseeraq må væk fra de spøgelser, der hjemsøger ham, og tager i sidste øjeblik med på en farefuld ekspedition til den næsten ukendte østside af landet. Men hvem kan gøre sig fri af fortiden?

EFTER ÅNDEMANEREN er en stor, dramatisk fortælling, der bevæger sig mellem en lille bygd i Vestgrønland, de barske landskaber på Grønlands østkyst og Herman Bangs dekadente København. En roman om danskere og grønlændere, om begær og bedrag, en families jagt på frihed og den mørke arv, der binder dem.