Søgeresultater: 12

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".
Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne Laurbær i 1973 for Egoisterne.

Jack Gladney er leder af Institut for Hitlerstudier ved et universitet i en mindre amerikansk by. Her er hans kolleger for størstedelens vedkommende film- og mediegale newyorkere, der er kommet dertil for at studere trivialkulturen, læse tv-programmer og cornflakespakkernes tekster samt fordybe sig i den amerikanske magi og frygt. Privat lever Jack sammen med sin fjerde kone, Babette, og fire af deres sammenbragte børn i et forholdsvist almindeligt familieliv, omgivet af hvid støj fra radioudsendelser, sirener, mikrobølger, ultrasoniske apparater og fjernsynsmumlen.

En dag sker der et kemisk udslip i den lille by, og Jack udsættes i nogle minutter for giftskyens stråling. Efterfølgende undersøger lægerne ham for mulige følgevirkninger, men uden at interessere sig synderligt for patienten selv. Løbende udvikler det sig til en voldsom dødsangst hos Jack, der ikke kan se sin vej ud og derfor lægger en vanvittig plan.

Don DeLillo (f. 1936) er født i New York og er en af de mest anerkendte nulevende amerikanske forfattere. Han debuterede i 1971 med romanen "Americana" og har sidenhen været en fundamental del af den postmoderne litteratur. Forfattere som Brett Easton Ellis og David Foster Wallace er begge blevet inspireret af Don DeLillos værker.

Visse hensyn er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.

De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres „udkårne“ med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast; men det med kærligheden optager dem meget.

I de tre år romanen spænder over når alle fem søskende at gøre deres første erfaringer. Ved slutningen, i julen 1957, er det alligevel stadig kun de to ældste som har – eller vil have – deres kærlighedsliv kendt af familien. De andre har gjort den erfaring, at tavshed tit er at foretrække, fordi så mange hensyn spiller ind. I denne familiemiddag sker der en brat afbrydelse, fulgt af en afsløring, som får en af de fem søskende til at se sin familie i et nyt lys, ikke mindst sin rige far.

Fjerde del af krøniken om dyrlæge-familien Bech. Det er årene 1975-1985, og fokus er flyttet fra Gudrun og Knud Bech til deres børnebørn. De skal til at etablere deres voksenliv i en tid, hvor normerne er væsentligt forskellige fra de tidligere generationers.

Rene linjer er en fortsættelse af romanerne Visse hensyn og Faste forhold om fem søskende og deres kærlighedsliv.

De to forrige bind handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden i de stilfærdige 50ere og hvordan de ti år senere prøvede at holde på kærligheden, forny den eller genfinde den.

Rene linjer begynder et par måneder efter at Faste forhold slutter, i december 1968. Maj bliver gift med Sixten, og der festes i hendes barndomshjem. Romanen spænder så over et halvt år, og i løbet af den tid sker der afgørende ændringer i nogle af de parforhold som serien har fulgt, både hos den ældre generation og hos den yngre. Nogle af personerne bliver alene. Andre prøver at fortsætte i nye forbindelser, hvor kravet om „rene linjer“ måske er lettere at leve op til.

Gennem skildringen af hverdagslivet i en østjysk dyrlægefamilie i årene 1945-1955 gives et signalement af tidens politiske og sociale brydninger.

I en lille tyrkisk landsby, der er øde om vinteren og invaderet af turister om sommeren, ligger et forfaldent hus. Her passer en dværg en meget gammel dame, der tilbringer sin tid med at genkalde sig sin ungdom og gentage sine beskyldninger. De lever side om side i tavshed om de hemmeligheder, de deler, i had og ensomhed.

En familievirksomhed i en lille provinsby i 1970'erne skranter og må omlægges. Men ikke kun virksomheden står over for forandringer og valg – familiens søn dyrker en politisk flirt med den yderste venstrefløj, og datteren gifter sig med en tyrkisk gæstearbejder. Da datteren og svigersønnen fængsles og anklages for grov vold mod deres nyfødte søn, tager forældrene for alvor deres forhold op til revision.

"Rævens hule" er historien om en families kærlighed, tro og tvivl om sit grundlag – og kampen mod et ufølsomt retssystem. Jens Peder Larsen (f. 1952) er børne- og ungdomsbogsforfatter. Han debuterede med "Den er dupra!" (1984) og er siden blevet kendt for sine realistiske historier fra provinsen, som fx "Paradistræet", "En loppe kan også gø" og "Brønden".

Andre måder er det fjerde og sidste bind i serien om de fem søskende i familien Gregersen, og det mest omfangsrige.

Handlingen foregår i efteråret og vinteren 1973–74, det halvår da energikrisen ramte den vestlige verden, og man i Danmark „skruede ned for blusset“ og to nye partier opstod og slugte stemmer fra de gamle partier i folketinget, og arbejdsløsheden fortsatte med at stige.

Den ældste af de fem søskende, Karen, er nu et par og fyrre, og den yngste, Maj, har passeret de tredive år. Deres far fylder snart halvfjerds, og en ny generation – hans børnebørn – er ved at blive voksne.

For generationen i midten – de fem søskende og deres nærmeste – bliver det en periode med nye forsøg på at leve på andre måder, enten frivilligt eller ansporet af andre.

Romanen slutter i et kollektiv, som dannes i denne periode. Det er påske, og siden serien begyndte er der gået tyve år.