Søgeresultater: 606

Agnes og Simon vokser op i en lille, dansk provinsby i to meget forskellige familier. I midten af 1920‘erne finder de to ensomme mennesker sammen i håb om, at kærligheden vil være stærk nok til at nedbryde fordomme og skel. Men vil det lykkes, eller er nederlaget givet på forhånd?

"... Agnes er bestandig set indefra og udredningen af hendes sjælelige konflikter er gennemført med intuition og klogskab. Det er bogens bedrift ..." – Niels Kaas Johansen, Information



"... Inge Haagensens bog skal man læse. Den rummer langt mere, end et summarisk resumé kan antyde. Det er netop i detaljer og indskudte betragtninger, dens overraskende værdi tydeligst viser sig ..." – Richardt Gandrup, Aarhus Stiftstidende



"... Vi må indstille os på, at der er ved at udvikle sig en ny forfatterinde for øjnene af os ..." – Hakon Stangerup



"... Fortjener al opmuntring til videre virke ..." Jacob Paludan



"... Talentfuld Medalje-roman ... Inge Haagensen kan holde sin læser fast. Hendes mennesker har trods alt en virkelighedskarakter, der får livsvarme af det temperament, hvormed hun går op i deres handlinger og selv tror på dem ..." – Emil Frederiksen



"... Der er noget i hendes bog, noget af det rigtige om Lillestaden ..." – Hans Brix Inge Haagensen (1919-1983) var en dansk forfatter. Hun debuterede i 1948 med digtsamlingen "Blindede Øjne" og skrev siden både romaner og digte. Troen på lidelsens mening, der udspringer af religionen, løber som en rød tråd gennem forfatterskabet.

På én gang vidtspændende slægtsroman, levende tidsbillede og psykologisk thriller om den flod af følelser og erfaringer, der løber i blodet fra forældre til børn. Gennem fire generationer følges en dansk familie, fra den idealistiske skrædder Martin Ørum i begyndelsen af 1900-tallet, over hans rebelske datter, Cecilie, der har anlæg for det overnaturlige. Derfra til Cecilies søn, den uforløste kunstner Oluf, og endelig til hans to døtre, Thea og Katrine, som har hver deres mor. Fremme i 1990'erne har de to halvsøskende svært ved at forliges, og de griber tilbage i familiens historie i et forsøg på at forstå sig selv, hinanden og ikke mindst faderen.

Lydbogen er indlæst af Torben Sekov

Uglegården har altid i været i slægten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den ældste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slægten. Nu må de tre fætre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slægten fra ruin. Men kærligheden spiller dem et puds, og pludseligt bryder striden ud igen…

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Jakob Knudsens roman "To slægter" tager udgangspunkt i hans egen opvækst som præstesøn. Omkring treårskrigen i 1840’erne skildres to jyske slægter, der begge er lige typiske, men vidt forskellige fra hinanden. Jakob Knudsens roman giver et rammende og realistisk billede af 1800-tallets Danmark på godt og ondt. Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

Den lokale taksator i Thy skal vurdere nogle gamle breve, der viser sig at være fra 1100-tallet. Mens de granskes, afsløres mange hemmeligheder om personernes fortid og familieliv, og meget af det viser sig at have konsekvenser for nutiden.

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

Novellesamlingen GENNEMTRÆKs ramme er en helt almindelig opgang i en etageejendom. Her bor en lidt sær ældre kvinde, der ejer huset; en meget sær ældre mand, der har lejet kvisten og her dyrker sin passion for luftfart og for sin underbo, en ung kvinde, der i en telefonsamtale afslører, at hun er gravid med en forsvunden mand. Desuden kommer læseren til fødselsdagsmiddag hos en midaldrende mand, der får en chokerende familienyhed - at hans far ikke kunne få børn - serveret af sin noget dominerende onkel. I opgangen bor også en ung kvinde, der får besøg af en venindes mor, der skal aflevere nogle ordbøger. Alt virker normalt, men i samtalens løb kommer det frem, at de begge er sørgende efterladte efter et selvmord. Hanne Richardt Beck fortæller realistisk og med overrumplende pointer. De vidt forskellige universer i samlingens noveller tegner tilsammen et spraglet portræt af, hvad en helt almindelig opgang kan rumme af skæbner og gode historier.

Den psykotiske morder Inge Renee Janné er sporløst forsvundet efter han kidnappede Andrea Triel, stak sin mormor ned og flygtede såret ud på havet, men politiet fortsætter menneskejagten til Janné findes, død eller levende. Roland Triel efterforsker et privat mysterium som længe har naget ham: en serie fotografier taget af hans afdøde hustru sammen med en ukendt mand. Havde Dorte Triel en affære eller er forklaringen en anden? Da en kvinde meldes brutalt myrdet i sit hjem, gør politiet en chokerende opdagelse. Roland Triels jakke og ID findes på gerningsstedet, og offeret er kvalt med efterforskningslederens slips, men før nogen kan stille spørgsmål, forsvinder også Triel sporløst.

I denne bog har Erik Valeur samlet syv små grumme og forunderlige historier om en af danskernes mest elskede juletraditioner.

Tredje og sidste del i romanserien om familien Bertrams oplevelser i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Oplevelser, som viser sig at være skelsættende og ikke mindst ødelæggende for de fire familiemedlemmer. Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Hun debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler, hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. Ebba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat.

Nannas familie er samlet om hendes velhavende stedfar, der ligger meget syg og ikke har lang tid igen. I løbet af natten overnatter familien i huset omkring ham, men i nattens mulm og mørke sker der uhyggelige ting, og om morgenen finder de stedfaren myrdet. Pludselig er der ingen, der kan vide sig sikre, og alle mistænker hinanden- alt imens Nanna forsøger at finde svar på den uhyggelige mordgåde.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.