Søgeresultater: 32

Stærke kvinder præger skildringen af de tre generationer af Priergårdsslægten, som vi følger i denne bog. Fast bundne til jord og hjemstavn og dog fordomsfrie og fremskridtsvenlige lever de deres liv i hverdag og fest. Ingen modgang får lov at bryde deres livsmod og rankhed, og omtanke og forudseenhed fører dem frem til velstand og ansete kår. slægtsromaner, familien, landliv, kvinder, udvandrere, Falster, Danmark, USA, 1800-1899

Efter reformationen og nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet i Danmark rykket længere ud på Herrens mark.
I GUDRUNS ARV følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene omkring 1550. Forfatteren tegner et uroligt billede af Danmark – et hver-dags-Danmark, hvor det er kvindernes perspektiv og liv, der dominerer.
Maren er blevet købmandskone i Aalborg efter sit giftermål med Asger. Niels Kaas, der er student fra Viborg, beslutter sammen med en kammerat at tage turen til Wittenberg for at opleve Martin Luther, og Rasmus har afløst sin far som smed hjemme i Selde i Salling. Han har imidlertid et alvorligt problem, som han må have hjælp til at løse. Rasmus mangler en kvinde, og den fortabte og smukke Gudrun bliver hyret til at hjælpe ham i smedjen, i huset – og i sengen.
GUDRUNS ARV er en selvstændig fortsættelse af DE TAVSE VIDNER, der udkom i 2015. Tidens sociale og religiøse spændinger skildres intenst og levende i Marianne Jørgensens roman, der handler om alt mellem liv og død, mad og sygdom, sejlads, sex – og børnefødsler ikke at forglemme.

Da hans kone dør sidder godsejer Pil tilbage på Pilegården med ansvaret for sine to unge drenge: Frans og Karsten Pil, hvis sind er lige så mørkt som hans bror Frans’ er lyst. Drengene vokser op til to stolte mænd, og udadtil ser alt ud til at være godt. Men bag facaden lurer ondskaben. For Karsten har alle dage misundt sin lillebror og da han finder ud af, at Frans og den kønne, forældreløse Inger har forelsket sig, sætter han alt ind på at fjerne sin rival. Hans plan lykkes og Frans forvises fra Pilegården. Årene går. Inger, der efter nogen tid har givet op på sin barndomskærlighed, har giftet sig med Karsten, men der er hverken kærlighed eller latter at finde på Pilegården længere. Men en dag står Frans på dørtrinnet igen. Og han har aldrig glemt sin Inger... Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

"For 10 år siden sendte Magret sin søn til Innhaug for at lade ham lære livet at kende, derhjemme. Nu kommer han tilbage til Møre. I de ti år har hun slidt, for at sønnen skulle få et ordentligt grundlag at vende hjem til, men kløften, som de mange års adskillelse og alle fortielserne i familien har skabt, er meget svær at overvinde. Også i kærlighedslivet oplever Magret store op- og nedture, og som altid er hendes løsen mere hårdt arbejde. I sidste bind om folkene på Innhaug fører Anne Karin Elstad handlingen frem til 1870’erne. Romanserien skildrer med stor viden og indføling småbøndernes stadige kamp for et liv, der kan holde den værste nød fra døren. På godt og ondt skildres det lille samfund med dets stærke og nære fællesskab, hvor man er afhængige af hinanden såvel for at opretholde livet som for at opnå og bevare respekt og anseelse. Dramaer og konflikter opstår uafbrudt i mødet mellem individ og fællesskab. Elstads romanserie om Folkene på Innhaug har fået klassikerstatus, fordi skildringerne "

Romanen om Helvig Pedersdatter foregår i årene 1816 til 1838. Vi er i en upåagtet landsby, Refs, i Sydthy. Langt fra guldalderen og hovedstaden. Helvig er den forbudte frugt af forholdet mellem en 27-årig tjenstepige og en 17-årig gårdmandssøn. Læseren lever sig med dette 'uægte' barn gennem et barndoms- og ungdomslivs hverdage. Vi færdes blandt bønder og daglejere, husmænd og håndværkere, spindersker og fattiglemmer. Og der er også præsten og degnen samt en enkelt tugthusfange. På baggrund af studier i datidens kilder har forfatteren rekonstrueret ikke blot en kvindes og hendes families liv. En landsby, et sogns liv og en egn genopstår for øjnene af læseren. Selv om tilværelsen var hård og ubarmhjertig, og døden færdedes hjemmevant ude og inde, var de nye tider alligevel på vej. Vi møder den første generation af børn, der lærte at læse - efter Den indbyrdes Undervisningsmetode. Og i slutningen af perioden er der valg til de første stænderforsamlinger. Helvig er en stor og ualmindelig roman om en helt almindelig pige med en stor overlevelsesevne.

Med husmandsægteparret Robert og Else Marie som bærende figurer beskriver romanen femogfirs lyslevende dage i en jysk families liv, spredt over syv årtier, tre generationer og otte stemmer. Den beskriver vandringen fra land til by, fra småfattig husmandstilværelse til nogenlunde velkonsolideret middelklasseliv. Det er en varm og indlevet skildring af det jordnære, fordringsløse liv, af glæden ved dagligdagen, af den stille lykke med accept af det store, daglige slid. Der er sjældent klynk og klage, og der er rummelighed og dermed accept af andres særegenhed. 'Vi er, som vi er, og vi har alle vores sider', som Else Marie siger. Det er historien om et ordløst fæl­lesskab ind­rammet af et samfund i forandring. Tiden er 1932 til 2001, centrum er Midtjyl­land, i peri­fe­rien skimter man København og Eu­ropa.

Indlæst af Karen-Marie Larsen.

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med 12 børn, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

I 2009 dør landmanden Villy omgivet af sin ekskone Marie og de tre halvsøskende Ole, Jens og Helle. Efter dødsfaldet vender Helle tilbage til den egn, hun forlod 22 år tidligere. Første gang kom hun inkognito og var fuld af vrede. Hun blev nemlig bortadopteret efter fødslen, fordi Marie skulle giftes med Villy, og han ville ikke have det barn, hun ventede med en anden. Da Helle kom og blev medhjælper på Villys rideskole, gik det langsomt op for Marie, hvem hun havde boende. Det endte ikke med forsoning, men med Helles replik til Marie: "Du solgte mig. Du byttede mig væk for en elendig bondegård."
I 2010 prøver Helle igen. Hun vender tilbage til det sted, hvor hun aldrig har været velkommen, drevet af længslen efter at vende hjem.

"Som brødre vi dele" er tredje, selvstændige bind i Lendrup-serien, hvor lokaliteten er den samme, men personerne skiftende.

 Lydbogen er indlæst af Liselotte Krogager

Vi er midt i 1500-tallet. Den unge Niels Kaas fra Staarupgård er på dannelsesrejse gennem Europa. I landsbyen Selde lever man, som man plejer. Børn bliver født, gamle dør og unge Gudrun og Rasmus i smedjen har hænderne fulde: Børneflokken er vokset og bekymringerne med.

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland.

Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang.

En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider. Troels Kjær er en dansk forfatter. Ved siden af virket som forfatter har han taget en pædagoguddannelse og har i mange år arbejdet i socialpsykiatrien. Troels Kjær har fået flere noveller og digte trykt i forskellige blade og debuterede i bogform som forfatter i 1992 med romanen "Øen og stjernen".

I Det andet navn – Septologien I møder vi hovedpersonen og fortælleren Asle. Han er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Asle, som også er maler.

I det lille samfund langt ude mod vest er stationsbyen centrum, men naturen og blæsten spiller med og holder styr på de stærke kræfter: kærlighed og had, skam og skyld, begær, bedrag og nysgerrighed. Her er styr på rangordenen, de fine, de mindre fine og nederst daglejerne. Her er også styr på kvindelivet, defineret af mandsret og traditioner.