Søgeresultater: 231

Djævleøen er den først lydbog i Einar Kárasons varme og humoristisk historie om en families liv i 1950'erne i Island, hvor den gamle kultur er i opløsning, og amerikaniseringen truer med at få overtaget.

Kærlighed, penge og magt er hovedelementet i denne engelske slægtsroman, hvis handling strækker sig over ca. 50 år fra 1870’erne til ca. 1920. Romanseriens gennemgående person er den meget konservative London-sagfører Soames Forsyte. Soames lever i et ulykkeligt og barnløst ægteskab med Irene, der nægter at underkaste sig mandens besiddertrang, hvorfor ægteskabet efter mange år til sidst opløses. Både Soames og Irene gifter sig imidlertid igen og får begge et barn i det nye ægteskab. Soames får hermed den arving og efterfølger, han længe har ønsket sig, men han må erfare, at de nye generationer af Forsyteslægten heller ikke formår at skabe sig en lykkelig tilværelse, fordi de helt eller delvist holder fast ved slægtens traditioner og livssyn. Forsytesagaen er tillige en beretning om sæder og skikke, meninger og fordomme i England gennem det tidsrum, romanen strækker sig over. Oversat af Ingeborg M. Andersen Serie: Forsytesagaen bind 1: Den rige mand Forsytesagaen bind 2: Under åget Forsytesagaen bind 3: Til leje Forsytesagaen bind 4: Den hvide abe Forsytesagaen bind 5: Sølvskeen Forsytesagaen bind 6: Svanesang

Philipp har arvet sine bedsteforældres hus og bruger foråret og sommeren på at rydde op i familiens gemmer. Han er forfatter med et løst forhold til en gift meteorolog, og til trods for han forsøger at fortrænge familiens historie, trænger den sig på. Vi følger hans bedsteforældre med den stive patriark, hans forældre, hvor faren kæmpede for Hitlerjugend under krigen og hans egen situation, der på alle måder er uafklaret.

Vi har det godt er en roman om den hurtige nutid og den hårdnakkede fortid – en roman for familiemennesker og familiehadere.



Arno Geiger modtog i 2005 "Deutscher Buchpreis" for "Vi har det godt".

Synk ned i lænestolen og giv dig god tid, for så venter en stor læseoplevelse i denne østrigske slægtshistorie om en familie i 3 generationer fra 1938 til 2001. - Litteratursiden Arno Geiger (f. 1968) er en prisbelønnet østrisk forfatter. Han blev tildelt "Deutscher Buchpreis" i 2005 for "Vi har det godt".

Einar Már Guðmundssons livskraftige slægtskrønike fortæller den glemte historie om Islands fattige i det 20. århundrede.

Gennem tre generationer følger læseren en islandsk slægt fra tiden omkring århundredskiftet frem til 1930'erne, og spejlet gennem disse personer og deres individuelle skæbner er det samtidig beretningen om Islands hastige forvandling fra bonde- og fiskersamfund til industrisamfund. Barsk og uden omsvøb er det historien om bundløs fattigdom, arbejdsløshed og social forarmelse, men lige så vigtig er den poetiske og mytiske dimension, hele arsenalet af drømme, historier og religiøse og politiske visioner, der gør mennesker i stand til at overleve.

"Med årene går folk hen og bliver historikere, der renser deres fortid for begivenheder." Sådan ræsonnerer fortælleren et sted i den frodige beretning. Selv gør forfatteren det stik modsatte i denne rige og fabulerende roman, der er fyldt med alle de begivenheder og historier, der udgør kernen i al god fortællekunst: tragiske, opløftende, groteske og poetiske.

"Fodspor på himlen" er første bind af Tavshedens trilogi, der følger islændingenes færd hjemme og ude, og som også indeholder "Drømme på jorden" og "Navnløse veje".

Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981 og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets engle" (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 blev han hædret med "Den lille Nobelpris", Det Svenske Akademis nordiske pris.

ANMELDERNE SKREV
"Einar Már Guðmundsson er et af Nordens største fortælletalenter med sin forening af realisme og poesi."
- Søren Vinterberg, Politiken

"Einar Már Guðmundsson skildrer den islandske underklasse så poetisk, at man pludselig føler gaderne i Reykjavik som verdens midtepunkt ... Man mærker suset af verdenslitteratur."
- Niels Fried-Nielsen, Aktuelt

Skildring af dyrlægefamiliens hverdagsliv i årene 1956-1966. Et hovedtema er kontrasten mellem forældrenes gammeldags normsæt og de tre voksne døtres mere moderne indstilling.

Den pengegriske og frygtede tyran farfar Vilhelm fylder 90, og familien samles i den sjællandske hjemby for at fejre ham. Men mange års uvenskab har splittet familien i atomer, så mødet bliver helt uforudsigeligt…



I "Ulvene æder månen" trækker Angelo Hjort et skævt men elskeligt persongalleri frem, der nu skal stå ansigt til ansigt med store konflikter fra fortiden.



"En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Vokslys er femte bind i Ester Bocks krønike om familien Bech, der både er en familiesaga og et Danmarksbillede. Serien skildrer dyrlægefamilien Bechs liv i fire generationer, begyndende i 1945 med ægteparret Gudrun og Knud og sluttende i 1992 med deres oldebørn.