Søgeresultater: 46

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

Romanen følger tre led i en familie, der er dybt præget af rodløshed. I bunden af slægtstræet står nu den unge Halfdan. Men kan han bryde med traumerne og undslippe sin families historie, der har rødder helt tilbage i Europas mørke krigskapitler? ALT NU er en fortælling om tre generationer, der alle ­søger efter et sted at høre til.

Medrivende og sanselig slægtsroman om kvindeskæbner, kultursammenstød og kampen for frihed i Marokko. Om at finde sin egen identitet, både som ungt menneske og som land. Se os danse er andet bind i Leïla Slimanis slægtstrilogi, De andres land, som er baseret på Leïla Slimanis egen familiehistorie. 

”MYSTERIER, ROMANTIK OG ET GODT PLOT GÅR OP I EN HØJERE ENHED”
– The New York Journal of Books

Lucy Kincaid har netop mistet sin mor og er tynget af sorg. Hun kender ikke sin far, og hendes mors fortid er også et mysterium. Faktisk er hele Lucys familiehistorie omgærdet af mystik, og hun føler sig rodløs i livet. Så da hun pludselig står til at arve et hus i Virginia efter en person, hun aldrig før har hørt om, pakker hun bilen og hunden og drager af sted i håb om at få svar på nogle af de mange ubesvarede spørgsmål om sin families fortid.

Huset viser sig at være en statelig ejendom, men hvorfor er Lucy indsat som arving? Og hvem er den flotte fremmede, som tilsyneladende har en tilknytning til stedet? Efterhånden som Lucy graver i fortidens mange lag, løftes sløret for familiens mange hemmeligheder, og det går op for hende, at ejendommen måske rummer nøglen til ikke blot hendes fortid, men også hendes fremtid …

Mindernes hus er en gribende roman i flere tidsspor om familiehemmeligheder, forsoning og ikke mindst kærlighed.

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.
Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?
Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

”Det er de unge som forsvinder” er tredje bind i forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeurs serie om familien Brinch, der nu går ind i det 21. århundrede.

Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset.

Visse hensyn er første bind i romanserien om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Romanen åbner i påsken 1954 hjemme hos familien Gregersen. Familien bor i en af de københavnske omegnskommuner, hvor, som en ven af forældrene siger det, den slags mennesker man troede kun fandtes i romaner og ugebladsnoveller, lever i bedste velgående.

De to ældste, Karen på 21 og Erik på 20, har deres „udkårne“ med til middagen. De tre andre, Bo på 16, Rune på 12 og Maj på 11, er endnu for unge til at have nogen fast; men det med kærligheden optager dem meget.

I de tre år romanen spænder over når alle fem søskende at gøre deres første erfaringer. Ved slutningen, i julen 1957, er det alligevel stadig kun de to ældste som har – eller vil have – deres kærlighedsliv kendt af familien. De andre har gjort den erfaring, at tavshed tit er at foretrække, fordi så mange hensyn spiller ind. I denne familiemiddag sker der en brat afbrydelse, fulgt af en afsløring, som får en af de fem søskende til at se sin familie i et nyt lys, ikke mindst sin rige far.

En dag dukker en fremmed kvinde op hos Addie og hævder, at de er tvillingesøstre. Sammen begynder de to kvinder at efterforske fortiden og deres mors hemmeligheder.

Island, det fattigste, det koldeste og det mørkeste land i Europa i starten af det 20. århundrede. Her lever drengen Gestur, som har mistet sin mor og sin søster i et sneskred og sin far efter et forfejlet hajfiskeri. En rig fisker tager Gestur under sine vinger, og han lever i sus og dus for en stund, før han sendes tilbage til den fattige Segulfjord, han kommer fra. En poetisk bonde giver ham husly, men Gestur vil ud i verden og tager hyre på en fransk fiskerbåd. Han må opgive det hårde liv ombord og vender tilbage til bonden og Segulfjord, hvor nordmændene er begyndt at gøre deres indtog med deres sildefiskeri, gode udseende og tønder fulde af solskin.
"Tres kilo solskin" er et storslået portræt af den islandske nations historie. Det er en tidløs ode til en nation og et folk, Der trods mørket og kulden og en barsk natur formår at løfte sig ind i den moderne verden.
Romanen modtog Den islandske litteraturpris 2019. Hallgrímur Helgason er en af Islands helt store kunstnere. Han har en lang produktion af billedkunst, romaner, radiodramatik, skuespil, kulturessays og stand-up bag sig. På dansk er udkommet "101 Reykjavik" (2001), "Islands forfatter" (2006), "Stormland" (2008), "Lejemorderens guide til et smukt hjem" (2009), "Kvinden ved 1000°" (2013) og "Søsyg i München" (2017).

Ved indgangen til 1946 lever drømmene hos familien Tsirkul og det jugoslaviske folk, hvor freden er vundet efter nazisternes besættelse. Petr og Laura venter deres første barn, mens landet omstiller sig fra krig til fred og fra kongedømme til kommunisme. Petr kæmper med fortrængte dæmoner fra krigens tid. Igor vender tilbage til Sarajevo efter mange år i New York og skildrer det jugoslaviske samfundseksperiment i kunstcirklen Krug. Med Titos kommunisme følger omstillingen fra bondesamfund til moderne industrisamfund, men Jugoslaviens brud med Sovjetunionen i 1948 og Sovjetunionens overfald på Ungarn og Tjekkoslovakiet ryster familien Tsirkul. Den politisk aktive datter Amira tager del i den kritiske studenterbevægelse, men der opstår sprækker i det kommunistiske Utopia med politisk forfølgelse af dissidenter. Drømmene om vækst og politisk frihed lever stadig, men tvivlen om kommunismens lyksaligheder melder sig. Om forfatteren Morten Kvistgaard (f. 1955) har arbejdet som økonom i Rusland og på Balkan i mere end 30 år. Fortællingerne i romanen er fiktion, mens det historiske bagtæppe er faktuelt. Hændelsesforløbet er inspireret af virkelige personer og deres oplevelser samt af historiske begivenheder, som de fandt sted i Jugoslavien i den periode, romanen dækker. Da drømmene levede – Jugoslaviens vej mod socialisme 1946 til 1969 er tredje bind af tetralogien om familien Tsirkul og Balkans turbulente tid fra 1912 til 1996.

kopiér
Kærlighedens år er en roman om længsel, lyst og frihed. Det er en rå og rørende fortælling om mødre og døtre og om kampen for frigørelse gennem tre generationer.