Søgeresultater: 18

Kaj er 6 år og vokser op i 50'erne, i en verden hvor 2. Verdenskrig stadig kaster skygger. Kaj forsøger at forstå de voksnes verden, og gennem hans barneøjne gives et billede af datidens Danmark.

"Et nyt rodfæste er tredje bind i Anne Karin Elstads romanserie om folkene på Innhaug. Året er 1834, og der er blevet trangt i bygden, så trangt at Magret og hendes mand Erik bestemmer sig for at flytte. Det er en stor beslutning, men de har fundet god jord og en gård langt fra Innhaug, på Møre-kysten. Et nyt rodfæste handler om kamp for tilværelsen, om fælles slid og indsats, om livet som tilflyttere. Ikke mindst handler romanen dog om det ægteskabelige samliv. I romanerne om folkene fra Innhaug er der stærke følelser og dramatik, der er natur og bøvl, sorg og glæde - alt sammen fortalt med stor livsfylde og med detaljer, der gør den kulturhistoriske ramme levende, og på en forunderlig måde med stor appel til moderne nutidslæsere. ”Man føler som læser, at livet måske var rigtigere dengang.” May Schack, Politiken om Folkene på Innhaug "

"Tusind tønder land" er amerikanske Jane Smileys baske, hjertegribende og Pulitzer-belønnede roman om gårdejeren Larry Cook og hans tre døtre.



Larry er ubestridt amtets mægtigste og mest ansete mand. Hans farm, der ligger midt på tusind tønder land, blev grundlagt af Larrys oldefar, og i sit livs efterår vil Larry overdrage den smukke farm til sine tre døtre, der hver kan få sin del af jorden.

De to ældste døtre tager glad imod tilbuddet, men den yngste datter, Caroline, studerer jury i storbyen og har ikke til sinde at blive gårdkone som sine søstre. Caroline har hidtil været Larrys yndling, men den opfarende patriark støder nu datteren fra sig, og overdrager jorden til Ginny og Rose, der har haft et nært forhold til deres far efter deres mors død.

Ginny og Rose har ellers hver deres problemer at tumle med. Ginnys ægteskab skranter, og Rose har fået konstateret brystkræft. Imens kan de læse i avisen, at deres lillesøster har giftet sig i Des Moines.

Fortidens bitre hemmeligheder er svære at holde nede, og det er kun begyndelsen til en skånselsløs strid mellem de tre søstre og deres enevældige far.



"Tusind tønder land" er et melodrama om kvinder, der ofrer sig for familien, og mænd, der svigter deres koner og børn. Det er en af den slags bøger, hvor man gør klogt i at have et lommetørklæde ved hånden. Men det er netop styrken ved "Tusind tønder land".

Jane Smileys Pulitzer-belønnede roman er desuden filmatiseret med stjerne som Jessica Lange, Michelle Pfeiffer og Jennifer Jason Leigh som de tre døtre.

Jane Smiley (f. 1949) er en prisbelønnet, amerikansk forfatter.

"Glas og Aske" af Ann Syréhn Tomasevic er historien om kvinden Lili, der på godt og ondt oplevede det 20. århundredes verdenspolitiske begivenheder og hvordan de flettede sig sammen med hendes liv. Krig og kærlighed, børskrak og famileliv.

Da Amanda flere årtier senere arver Lilis ring beslutter hun sig for at dykkened i denne ekstraordinære kvindes historie. En historie, der viser sig at trække tråde til både den russiske revolution, børskrakket i 1929 og verdenskrigene.

Ann Syréhn Tomasevic fik titlen som årets debutant i Sverige 2010 for "Glas og Aske".

Ann Syréhn Tomasevic (f. 1945) er en svensk forfatter og underviser i bl.a. skrivekunst. ann Syréhn Tomasevic debuterede i 2010 med romanen "Glas og Aske", der blev modtaget med stor begejstring både hos anmeldere og læsere.

"Den svenske forfatter blev »årets debutant« i Sverige i 2010 og fortjener det for en opslugende, velskrevet roman."

- Berlingske

"Sjældent har jeg læst en bog, der har sat så mange tanker i gang som denne. Ann Syréhn Tomasevic får slutningen til at gå op i en højere enhed og binder på smuk vis fortid og nutid sammen i en fortælling, der bliver uforglemmelig. Debutroman fra Ann Syréhn Tomasevic. Forhåbentlig kommer vi til at høre meget mere til hende."

- Litteratursiden

Halvbroderen er en stort anlagt roman om fire generationers liv i Oslo i anden halvdel af det 20. århundrede. Nutidshistorien tager sin tragiske begyndelse på befrielsesdagen i maj 1945 hvor den unge Vera bliver voldtaget på tørreloftet af en ukendt mand. Produktet af voldtægten er Fred, en utilpasset dreng med et tidligt udviklet blik for løgnen i verdenen omkring ham.

Et par år efter Freds fødsel bryder en mand igen ind i kvindefællesskabet på Kirkevejen: den charmerende fantast Arnold hvis fysiske mangler opvejes af hans talent for blændværk og bedrag. Med ham får Vera sønnen Barnum der igennem hele sin opvækst nærer en angstblandet kærlighed til sin halvbror.

Det dobbelttydige forhold mellem bokseren Fred og drømmeren Barnum, præget af lange perioder af tavshed og fravær, er et hovedtema i romanen, der handler om menneskelig opløsning, splittelse og længslen efter at blive hel.

Halvbroderen er stor fortællekunst, en dybtloddende og hemmelighedsfuld fortælling om savn og sammenhold, løgn og længsel, kærlighed og kunst.

- Vinder af "Nordisk Råds Litteraturpris 2002"

"Det er konstant imponerende. Og i passager hjertegribende." - Bjørn Bredal/Politiken

"Romanen er lidt af en tryllekuffert, hvor åbningen af hvert kapitel, der har parentetiske titler, byder på overraskelser af fravær og nærhed i en gedigen prosa med sindrige dialoger i en dansk oversættelse, som også er bifald værd." - Torben Brostrøm/Information

"For 10 år siden sendte Magret sin søn til Innhaug for at lade ham lære livet at kende, derhjemme. Nu kommer han tilbage til Møre. I de ti år har hun slidt, for at sønnen skulle få et ordentligt grundlag at vende hjem til, men kløften, som de mange års adskillelse og alle fortielserne i familien har skabt, er meget svær at overvinde. Også i kærlighedslivet oplever Magret store op- og nedture, og som altid er hendes løsen mere hårdt arbejde. I sidste bind om folkene på Innhaug fører Anne Karin Elstad handlingen frem til 1870’erne. Romanserien skildrer med stor viden og indføling småbøndernes stadige kamp for et liv, der kan holde den værste nød fra døren. På godt og ondt skildres det lille samfund med dets stærke og nære fællesskab, hvor man er afhængige af hinanden såvel for at opretholde livet som for at opnå og bevare respekt og anseelse. Dramaer og konflikter opstår uafbrudt i mødet mellem individ og fællesskab. Elstads romanserie om Folkene på Innhaug har fået klassikerstatus, fordi skildringerne "

Søstrene Ginny og Vivi har ikke haft forbindelse med hinanden i mange år. Den ældste, Ginny, har levet hele livet i deres fælles barndomshjem, et kæmpemæssigt victoriansk herresæde i Devon. Her har hun helliget sig studierne af natsværmere, mens hun har solgt ud af inventaret, og huset er gået i forfald omkring hende. Den yngste søster, Vivi, flyttede tidligt til London, hvor hun har levet uden kontakt til familien. Nu er søstrene blevet gamle, og Vivi vender hjem igen. Her emmer de tomme stuer og sale af fugt og gamle minder om en svunden tid. Og gensynet mellem de to søstre skal vise sig at blive skæbnesvangert. Søsteren er en mørk, rystende og smuk fortælling om hemmeligheder, fortrængninger, kærlighed og pludselig død.

Advokaten Finn rejser med toget tilbage til byen, hvor han voksede op, for at begrave sin mor. På stationen står hans indesluttede bror og venter. I barndomshjemmet sidder faren med sin unge kinesiske kone og laver ingenting. Og i sygehuskapellet står barndomsvennen Freddy iført jakkesæt og gummihandsker og gør hans afdøde mor klar til fremvisning. Finn føler, at det var ham, der kendte moren bedst. Men ved Finn, hvordan og hvorfor hun døde? Og hvordan hendes liv har været? Jeg kunne finde hjem i blinde er et bevægende portræt af forholdet mellem en søn og hans mor og samtidig en burlesk komedie om liv og død, der kan minde om Anne B. Ragdes bøger.

Sara Susanne, Elida og Hjørdis er Herbjørg Wassmos oldemor, mormor og mor. Hundrede år er romanen om deres liv, om de mænd de ville have og de mænd de fik, og om børnene de fødte og opdrog op gennem århundredet.

Det er også historien om en lille pige, der stikker af for at gemme sig for ham. Hun har en gul blyant. Den bruger hun til at skrive med og det bliver hendes overlevelse at kunne skrive historier. Denne pige er født i 1942, nøjagtig hundrede år efter oldemoren, den stærke Sara Susanne, som stod model for englen på altertavlen, der i dag befinder sig i katedralen i Lofoten.

Herbjørg Wassmos roman Hundrede år er beretningen om hendes slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i det norske landskab op gennem de seneste hundrede år; en stærk beretning om hårdt arbejde, store afsavn, kærligheden og børnene, om friheden og længslen efter noget andet.

Da Hans Egede i 1721 kom til Grønland, var han ledsaget af sin hustru Gertrud og deres fire børn. Det er om deres, familiens, liv og om Grønland, Linda Lassen har skrevet en gribende roman. Første del foregår i Nordnorge. Gertrud Rask bliver født (1673) og vokser op som lensmandsdatter i et lille bondesamfund. Som 33-årig møder hun den meget yngre teolog Hans Egede og bliver gift med ham. I det første embede føder Gertrud parrets fire børn, og Hans Egedes drøm om at tage til Grønland – som missionær – tager form. Romanens anden del foregår i Grønland og er fortalt i tilbageblik af den yngste datter Petronelle. Hun er fem år, da familien ankommer til Håbets Ø, og 20, da de forlader Grønland. Da Gertrud dør i 1735, er de fleste grønlændere i kolonien døde af kopper. På regnebrættet var familiens liv og virke i Grønland således ikke nogen succes efter en moderne målestok. Linda Lassen viser imidlertid, at det virkelige liv er sammensat, og at Hans Egede og hans familieliv i rigt mål rummede det hele - også tro, håb og kærlighed.

"Magret er andet bind i Anne Karin Elstads store firebindsværk om folkene på Innhaug. Det er en stor slægtsroman, der loyalt skildrer virkelighed og drømme i 1800-tallets bygdesamfund på Innhaug. Hemmeligheden bag Elstads succes er, at hun er i stand til at skildre mennesker, så de fremstår med universelle, almengyldige følelser. I Magret er vi i 1818. Oline har fået datteren Magret uden for ægteskab, og hun indser, at det er umuligt at beskytte pigen mod landsbybørnenes hån og spot. At hun kun er en horeunge. Forholdet mellem mor og datter gør ikke omstændighederne bedre. Læseren følger Magret gennem skoletiden og i ungdomsårene. Sikkert er det, at Magret fyldes med trods og hævnlyst. Men også af en stor længsel efter kærlighed og venskab. ""Man føler som læser, at livet måske var rigtigere dengang."" May Schack, Politiken, om Folkene på Innhaug "

"Forår 1809. I bygderne har folk måttet blande bark i melet for at overleve vinteren - således også på Innhaug, som er en af de bedste gårde i bygden. Vi er i Trøndelag, langt oppe i Norge, her foregår Anne Karin Elstads storslåede romaner om folkene på Innhaug. Gennem både levende og indlevede skildringer lærer vi folkene at kende: Ole, som er manden på gården og hans to sønner, Bård og Hans, Oles hustru Gertrud og den uundværlige faster Margret. Størst vægt i det storslåede epos om folket på Innhaug har dog skildringen af Oline og hendes store kærlighed. Folkene på Innhaug er Anne Karin Elstads debutroman. Den udkom første gang i 1976 "